Osteopat, Anne Møller: Sådan lærer du at lytte til din krop

Hvorfor føles kroppen pludselig skrøbelig? Hvorfor kæmper så mange kvinder med smerter, skader og energimangel – selvom de træner, spiser sundt og gør "alt det rigtige"?

I denne episode gæster osteopat og 12-dobbelt dansk mester i hækkeløb, Anne Møller, studiet til en ærlig og øjenåbnende samtale om kvindekroppen.

Vi taler om alt fra menstruationssmerter, endometriose og hormonelle forandringer til løbeskader, overtræning, energimangel og tiden efter graviditet. Anne deler sin erfaring fra både klinikken og eliteidrættens verden og forklarer, hvorfor mange kvinder faktisk ikke får nok næring til det aktive liv, de lever – og hvilke konsekvenser det kan have for både krop og sind.

Du får også svar på lytternes spørgsmål om blandt andet meniskskader, hælspore, kroniske knæsmerter og træning med endometriose.

En episode om at forstå sin krop bedre, lytte til dens signaler og måske skrue lidt ned for kravene til sig selv. For måske handler sundhed ikke om at gøre mere – men om at give kroppen det, den faktisk har brug for.

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Og det er jo sindssygt hårdt for de her kvinder, fordi det er jo også deres hele sociale liv, når de går i en løbeklub eller i et løbefællesskab, og de så får en skade ikke komme af sted, og så bliver de mentalt endnu mere presset og keg af det, og bliver måske endnu mere restriktiv med konsten, fordi de tænker. Jeg træner jo ikke, at skal ikke bruge noget, men har du en skade, så kræver det faktisk endnu mere energi for kroppen. Og det er der ikke så meget, der ved, men dit energiforbr. Det er meget højere, når du har en skade, for den skal bruge næring til at fikse de her ting.

SPEAKER_01 0:51

Anne. Velkommen til sportsjære. Du er uddannet osteopat. Og så er du 12 gange Danmarksmester. I at tak og nærmere specifikt. Det er ikke det, du praktiserer i dag, altså det, du laver i dag, det er, at du behandler folk med din osteopatiske eurner. Med dinser. Jeg skal koncentrere mig, hver gang, jeg siger det om at sige det korrekt. Og så er jeg også sådan, det er alligevel ikke et svær ord, men det er den eneste, der har det sådan nej godt nok. Velkommen i studiet. Jeg skal jo lige starte med at sige, at du er min behandler, når jeg har problemer. Og det har jeg ikke selv så ofte synes jeg. Men du gav mig et par behandling for nogle år tilbage. Men nu er situationen en helt anden, og jeg har virkelig mange problemer med min egen krop. Efter at jeg er blevet mor. Og tror jeg, er der for i hvert fald. Og at jeg har hørt noget om, at det kan være min lede, der er blevet bløde, og jeg ved ikke hvad. Men jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at min krop har føles mere skribelige faktisk, end den gør nu. Og det er jo sådan den personlige årsag til, jeg har inviteret dig i studiet i dag. Men jeg ved, at der er sindssygt mange kvinder derude og mine lytter, som også går og bøvler med forskellige små ting. Og det ved jeg, at du vil kunne være med til at gøre os lidt klogere på i det.

SPEAKER_00 2:45

Det vil jeg rigtig gerne forsøge i hvert fald. Men der er en masse forandringer som formentlig er med til at gøre, at kroppen bare ikke fyldes, som den har gjort i gang. Så det kan vi prøve at se, om vi kan dyg lidt nærmere ned af. Helt sikkert.

SPEAKER_01 3:01

Vi skal tale om menstruationsmærter og underlivsproblemer. Endometriose. Er der noget, der hedder. Det skal vi også blive lidt klår på. Så skal vi også tale om spiseforstyrelser, eller sådan det her med forstyret spisning, kan man også kalde det. Og så kan vi også finde ud i noget løbskader og overtræning og bevægelsmønstre osv. Men er det ikke sådan de overordnede titler?

SPEAKER_00 3:39

Jo, lad os se, hvor meget vi når. Det er bare lille til tid. Og en lille discamer så er jo ikke. Det er jo ikke fordi, jeg er ekspert eller læge, eller men som også teopat, så ved vi lidt om det hele, og især, hvor vi undersøger folk, og har tiden til at spørge ind til, jamen, så prøver vi ligesom at se, om vi kan finde ud af, er der nogle røde flag her, som betyder, at vi eventuelt skal sende videre til en læge, eller så videre. Det er ikke fordi, jeg er ekspert i endometrose eller PCOS, som nu hedder PMO S. Men vi kan i hvert fald behandle nogle ting og gøre klienten eller patienten klogere på nogle af tingene, og især hvordan ting kan hænge sammen. Så det synes jeg, hvor vores største opgave som osteopater. Fordi vi er jo selvfølgelig ikke mirakkel med at gøre ikke helbred sygdomme, som kræver behandling. Men man kan sige, at måske kan vi hjælpe lidt på vej i nogle af de her ting og problematikke. Og ikke andet, så udverder folk rigtig meget til at selv noget kontrol over krop.

SPEAKER_01 4:49

Udover, at du behandler så nogen som mig, som bare er motionister, og synes, at det at være aktiv og fedt. Så behandler du også professionelle atleter. Synes jo også, lige er vigtigt at tilføre, og du har haft en ret store oplevelser med det at behandle professionelle atleter. Vil du ikke lige bare lige kort rige op, hvad det er for nogen, og hvilke type atleter du samarbejder med?

SPEAKER_00 5:20

Jeg har været i flere forskellige forbund som landholdsbehandler eller i hvert fald er med på de der tur. Jeg været i nogle fodboldklubber, altikklubber, flagdbold, har fingrene i mange forskellige, men lige nu er det jo selvfølgelig primært, at letikud øver, high impact sport. Og det er jo nogle mennesker, som skal præstere på allerverste hylde. Så det er jo mikroskopiske ting, måske for os, men for dem der betyder det jo hele verden, fordi det gør måske, at de lige kan præstere det bedre. Og man må glemme af det mentale aspekt i det, at føle, at alting spiller er jo også super vigtigt. Altså hvis du går til en kamp, for eksempel eller et løb, og du har følelsen af, at noget ikke helt er fritt, eller ikke kan bevæge så fritt, så bliver du måske påvirket af det. Så derfor er jeg min fornemme opgave at prøve at fint de her ting. Når et kommer, at min fod driller lidt, eller kan du lige den føles låst, eller den kan ikke lide. Eller min skuld, og jeg kan ikke varme op overhovedet, når jeg ser, eller for eksempel for at bruge tænkeanologen, som du jo også har spillet lidt. Så prøver vi at få så meget mobilitet og fri fleksibilitet ind i kroppen, så den kan komme derud, hvor den skal kunne. Men det er jo fedt, det er jo specielt ikke at være med der og stå på sidedlinjen. Og forhåbentlig, hvis jeg har gjort mit arbejde godt, så har det jo ikke rigtig behov for noget behandling. Så det jo ønsker sådan noget er, at i virkeligheden ikke skal bruge mig. Og at jeg så i stedet er en form for mental, moralsk, psykisk støtte hypewan på siden og kasser tage mig de ting, der lige kommer. Og nogle gange kan det også bare være at have styr på navjerne, eller sige, at jeg kan slet ikke komme ned i spændingsniveau, og jeg skal løbe igen om et par timer. Jeg har lige på at komme ned. Så kan vi arbejde lidt med det og få den. Så det er jo mange forskellige arbejdsopgaver, og ikke nødvendigvis kvinderelateret problematikker som menstruationsmærker, men mere sådan vi skal bare præstere på øverste hylde, hvor det giver meningen, at alt lige er tækket igennem, så vil i hvert fald ikke have tvivl i det at skulle præstere faktisk.

SPEAKER_01 7:36

Og bliver osteopati og defineret som alternativ behandling?

SPEAKER_00 7:43

Nej. Jeg har en master i osteopati, og det er også autiseret nu og er anerkendt. Så der er rigtig mange forsikringsselskaber, der også stækker det. Men er det ikke relativt nyt alligevel. Sådan har det vel ikke altid været. Jeg kan ikke huske på sig, hvornår jeg tror, det er inden for de sidste 5-10 år, at man kan er blevet autoriseret osteopat og har kunne få en master i osteopati. Jeg tror, jeg var et af de første hold, der fik det. Og det er fem år siden, så ja det er relativt nyt. Men super vigtigt. Og hvorfor er det det? Jamen, det er fordi, vi er. Vi prøver jo at diagnostisere folk, patienter og klienter. Og har rigtig meget tid i modsætningen til f.eks. læger og fysioterapeuter, så har vi ligesom en kæmpe paret af baggrundsviden, som kan være med til at hjælpe med at diagnostisere. Lærerne har ofte kun 5 minutter eller 10 minutter. Det er sådan en svær opgave, hvis man skal nå at spørge ind til det hele. Så jeg tror, at vores privilegiet ligger i, at vi har mere tid og kan spørge mere grundigt ind. Og så kan det godt være, at vi ikke kan behandle med medicin osv. Men vi kan sende det rigtige sted hen lidt hurtigt og forhåbentligt, hvis man er dygtig. Og så kan det manuelt noget. Jeg tror, at alle, der har prøvet at fundet en manuel behandling, kan jo mærke, at noget føles rare eller mere frit, eller man har mindre ondt lige pludselig. Og nogle gange så kan det være værdi fuld at prøve det af, in man går i gang med en medicin behandling eller noget så er et alternativt forsøg, men det er jo ikke. Der er selvfølgelig ikke supersvært at lave evidensbaseret forskning på det her, fordi det er svært at lave en klasbobehandling eller en inddeled i alle de her kategorier. Som fx træning, hvor du går ind og siger, okay, vi har de her kæmpe patienter, og de laver den her træning, selvom det virker kontra det her. Og det er rigtig svært at lave en kunstig ostepat eller en fake osteopat behandling, hvis man kan sige det sådan. Så det er svært at lave forskning i, men der er altså rigtig mange ting, der tyder på, at det har en forskel. Og så man sige, så skal man heller ikke undervurdere den effekt, det har, at du som mennesker kommer ind og bliver taget hånd om og bliver kigget på og set i øjnene, og blive lyttet til. Og der er en omsorgsperson, der tager sig af der. Det er selvfølgelig også noget, som spiller ind. Man siger, du er ude og magisen. Det går jeg nok. Men selvom det kunne være sejt og siger. Men der er også et omsorgsaspekt i det. Og man kan sige, at så vi er uddannet til at mærke med vores hænder. Og jeg kan huske i starten, der tænkte jeg sådan, okay, jeg kan jeg kan ikke mærke noget som helst. Jeg kan mærke det er en blå mave, eller en hårder mave, men man kan ligesom ikke i starten, synes jeg ikke man kunne mærke den store forskel nu var jeg arbejdet med manualt i snart 15 år, så selvfølgelig er der noget i her fænker spidsk i vilde, som gør, at du kan bare mærke om, okay, der er virkelig restriktion her, eller efter kejser sin ar. Så kan man mærke, at der er noget, der er restriktivt her. Og du kan også se på den undersøgelse, vi laver. Selvom at det er mere af fase og mobilitet stest. Så det er jo ikke fordi, vi kan sige, at din begin er helt skæld, men vi kan se, at der er noget, der er restriktivt i bevægelsen. Og hvis du skal spænde maks, så er det super vigtigt, at du kan strække dit ben helt bag ud. Sådan den her screen af, hvordan du beværger kroppen sig, det er den, vi ligesom går efter. Jeg ved ikke om det var fyldisk gør på det spørgsmål. Så er det startet ved, men det er. Så jeg tror ikke, vi prøver at finde en finde restriktionerne på anden vis.

SPEAKER_01 11:46

Hvordan er din balance mellem kønne hos dine klenter? Har du flest kvinder eller mænd, eller er det sådan o k.

SPEAKER_00 11:54

Jeg tror, det er ret fifty-fæft er. Jeg sådan lige. Ja, det har jeg lige lagt taler og hålet talt sammen på det, men jeg tror, det er nogen det samme. Og der er både unge og gamle mochister og atlæger, og folk, der aldrig laver noget. Der er rigtig mange stress frem. Jeg ser nok en tendens nu er vi i København så, så der er selvfølgelig, det er en meget aktiv befolkning der i København og går meget op i optimering og går rigtig meget op i deres egen krop og træning og kost og så videre. Og jeg har nok lige iblikket med i forhold til meget tiden, jemanden, så får jeg rigtig, rigtig mange løber ind og rigtig mange og kvinder, der gerne vil præse sig selv på de her lidt længere distancer. Og ret mange, der træner en del. Den har jeg så nok flest af.

SPEAKER_01 12:46

Og hvad oplever du her, at kvinderne specifikt kommer med?

SPEAKER_00 12:51

Jamen, kvinderne er jo. Der er rigtig mange af de her perfektionistiske kvinder. 12-talspiger. Også nogen, der er meget afhængig af træning. Det er virkelig blevet en livs stil særligt her i København, at man lever jo næsten et elite at læne liv med træninger og kost osv. Men samtidig også har et fuldtidsarbejde. Og de spænder altså brugen ret hårdt for. Så man kan sige, der er rigtig mange kvinder, der kommer ind og har udfordringer. Måske ikke, fordi de ikke spiser nok, eller ikke får nok ind vores. Og så endder ud i nogle løb skader. Så der bruger jeg rigtig meget tid på at prøve at uddanne i hvordan kroppen hænger sammen og hvad man kan gøre. Men det er svært at vil træne 5, 6, 7 gange om ugen samtidig med, at man har et socialt liv og et arbejde. Og så måske også lever lidt restriktivt, fordi man gerne vil sige synd og være atletisk og fedt og de her ting. Så dem har jeg også rigtig mange i øjeblikket. Og det synes jeg, der kommer flere og flere.

SPEAKER_01 14:05

Det svær jo det jo ikke, det er det svære. Det er jo det svært. For din forretning, men jo på et trisk grundlag, at det kommer ind til dig. Hvad fortæller du sådan en pige, eller kvinde, der kommer ind, og har det sådan.

SPEAKER_00 14:29

Jeg skal jo ikke prøver i første omgang at lave det her, vi kalder en anamnesa. Det er en meget, meget grundlig gengang af, hvem er du som personer. Så der spørger vi ind til alle de her systemer, vi har i kroppen. Vi har et lunget luftvej, vi har hjertet kredsløb, vi har fordøjelse, vi har underlev, vi har alle de her systemer. Og ud fra hvad kvinden kommer ind og fortæller, så kan jeg ligesom finde ud af, at vi har en person her med IBS, og hun får gentaende svangstene eller kædestende problematik. Og så er der noget, der fortæller mig, at den her krop, den har lidt en udfordring med inflammsprocesser. Og så går jeg jo ind og prøver at afdække alle de her områder som kostsøven træning, hvor mange gange træner du? Hvad lute? Hvad har du ellers er stressfaktorer i dit liv? Er der et brud med kæres, er der fertilitetsbehandling, man måske er i. Der kan være rigtig mange ting, der også fylder. Så alt afhængig af, hvad folk kommer ind med og siger, at jeg følger at jeg spiser rigtig sådan, okay, men får du nok med, får du nok indborder i forhold til dit energi, hvor ikke fordi jeg er dietist eller ernæringsekspert, men det kan ligesom måske allerede der blandet frø hos folk at sige, okay, at måske er du skal kigge lidt på din energi indtag, fordi du bliver ved med at rende i de her stressfraer for eksempel eller kædsende problematiker. Stressfraktur er jo sådan desværre sådan en kvind meget impact, ikke nok næring. Det giver det her relativ energy deficiency and sports. Og når kvinder ikke får nok, så begynder de deres hormonbalancer og komme i udorden. Som så gør, at vores knårler simpelthen bliver berøse og kan knække. Hårtig. Og når man så samtidig gerne vil præsten på det der løb, og man lige har købt et par nye carbonsko, og man vil gerne ud og rise. Så er der nogle ting, man lige skal valgt ops på. Så det er jo sådan, jeg prøver at sådan i talesætter, at du løber 90 km eller 80 om ugen, og du træner jo et 5-6 hedhold ovnig og spiser ikke nok, så er det jo svært for mig som behandler, og jeg kan jo ikke fik sin skade, som kommer af, at der simpelthen ikke er nok energi til sted. Så meget af det her handler jo om vejledning og rådgivning og sige, at jeg kan godt mærke, at din fod måske er låst, og du afvikler anderledes, hvilket også kan øge impaktet i fx en fod. Men hvis det omkringliggende ikke er i orden som kostsøven og stressniveau ivigt og hormonbalancen, så er det rigtig svært at gøre noget ved. Og det er jo sindssygt hårdt for de her kvinder, fordi det er jo også deres hele sociale liv. Når de går i en løbeklub eller i et løbefællesskab, og de så får den skade ikke komme af sted, og så bliver de mentalt endnu mere presset og kedet af det, og bliver måske endnu mere restriktiv med kosten, fordi de tænker, jeg træner jo ikke, jeg skal ikke bruge noget, men har du en skade, så kræver det faktisk endnu mere energi for kroppen. Og det er da ikke så mange, der ved, men dit energiforbrug, det er meget højere, når du har en skade, fordi kroppen den skal bruge næring til at fikse de her ting. Så ofte så går man lidt kontra og siger, at jeg løber slet ikke lige så meget. Og jeg er bare dårlig for og føler sig lidt slægt. Og så tænker jeg, nej, så har jeg ikke brug for så meget. Så det er sådan nogle ting, jeg også prøver at gøre kvinder især opmærksom på. Hvorfor tror du, at vi kvinder ikke er gode nok til at få det, vi har brug for, er så næringsmæssigt. Det er et rigtig godt spørgsmål, men jeg tror, der er jo desværre af den gamle. Vi har fået et eller andet i dial, og nu oplever jeg i hvert fald, at der er rigtig mange kvinder der. Det er hele den der. Det er ikke længet en hobby i din livsstiling at være sund og identificer sig som værende at letisk og sund og populær og alle de her ting. Så vi ligger jo bare et kæmpe pres på selv. Jeg tror faktisk, at jeg selv også har haft en udfordring med at få nok. Men jeg har tænkt, at jeg har min cyklus. Den er regel med sig. Jeg har det godt i min krop. Jeg ser ud, som jeg gerne vil. Hvorfor skal jeg spise mere? Og det har også ramt mig. Så kan man jo gå hen og få andre symptomer som meget sådan. Svær PMS fx er også et tegn på, at man måske ikke får nok ind bord. Så det kan man også lege med. Og jeg ved også en af din tidligere gæst, Jenny har snakket meget om proteiner og sådan noget. Og det er jo også noget, vi som kvinder nok er blevet lidt forskrækket af karts, og nu skal vi bare ikke have karts, men vi skal have masser af protein og vi skal have masser af grønne. Men den gang, jeg selv var et, der var vi jo i tim Danmark og få uddannelse i kos og vejledning. Og jeg kan huske, at jeg bare stod og kiggede på de der planche, de havde. Og det var sådan noget med en kvinde på min størrelse, der træner en til to gange om dagen. Jeg skulle jo spise noget svær tilbrød eller sådan et eller andet med kødpoæg for at få nok. Og det tror jeg simpelthen bare ikke. Der er nogen, der får. Eller nogen af så har meget sagt, men der er rigtig mange af de, folk jeg ser, som jo kommer på grund af en skade som regel. De får simpelthen ikke nok at spise i forhold til det aktivitetsniveau, de har. Og ikke dermed sagt, at de er spisforstyret, eller har en spise forstyrelse. Men de lider måske af forstyret spisning, og har en idé om, at det skal være sundt. Og ser lidt gap som skidt. Så det er meget interessant det her. Jeg har haft et lidt om, hvor de har så ikke været professionel, men et lidt, som netop har haft spise forstyrelser også, hvor min approach er meget. Du er nødt til at se dig selv som og din krop som de stærkeste våben. Så hvis du har det svært psykologisk, men så er det dig i din krop mod verden, så du skal give din krop så meget næring og så meget god energi og så meget omsorg og ejendsorg som overmuligt. Fordi det er dig der sammen med din krop skal præstere det her. Altså prøve at ændre nartidet lidt omkring og sige, at det mig min krop og den her enhed mod det, der kan være svært. I stedet for at prøve at straffe, og jeg skal også sådan her ud. Så sådan ligesom prøve at give et billede af, at hvis du gerne vil alt det her, og du har et kæmpe drive, så er det bare vigtigt, at du giver din krops det, den skal bruge. Så nu bliver det meget kost, men det er bare så essentielt for os, at vi får nok, når vi gerne vil leve det her liv med masser af træning og masser af sociale arrangementer og arbejdsliv. Og så har du børn, så får man ikke lige spist med, fordi der skal lige afleve det sygt.

SPEAKER_01 21:45

Fordi jeg sidder der og tænker med alt det, du siger nu sådan, at nok en graviditet og alt det her med leden, der bliver mere bløde osv. Og så efterfølgende for mere travl, end jeg nogen. Sten jeg har haft med at jokleer det at være mor og holde lidt hus i orden, og være skarp på mit arbejde at nå alle de ting, og så samtidig få det, jeg har brug for i løbet af dagen og spise. Det er jeg helt sikker på, at det er jeg bare ikke god nok til. Og det er jo er med til nok at gøre, at de skal vank, når jeg nu sidder med, at det er jo kun med til at gøre dem værre, eller i hvert fald, at de ikke bliver bedre. Det kan i hvert fald være en grundlønder, til, du føler dig slet.

SPEAKER_00 22:36

Fordi når jeg kigger på dig og kender dig, så ved jeg jo, at du er jo ikke, det er stadig bumestærk. Men følelsen af at være slækken. Det kan jo sagtens være, at du simpelthen bare ikke for nok. Og så er det svært at komme af med de der småske vanker og noget. Nu er det der, og nu er det der, og nu er der. Og det er ikke fordi, man egentlig har ændret så frygtelig meget i okevares man lige løbet af fem og mere en 5 km tur i eller hygge, pas ikke. Men kroppen følelset or. Og så vil jeg sige relacin i kroppen som er det her hormon, du referer til, der giver blødhed i lidt med. Det er jo ikke så i forbindelse med gravid. Det er jo det ret nødvendigt, hvor moren vi får, fordi vi skal kunne føde et barn, så det er rigtig rart, at vores ledig kan udvide så lidt. Men det bliver jo også hårdere igen. Altså lidt bliver hård igen, når man armer, og ligesom det hele begynder at få lov til at trække sig sammen. Men i den periode vil man formentlig have en oplevelse, eller kan nogen i hvert fald have en oplevelse af, at det hele er sådan et sjældent løst og fanden foregår det. Så er. Det er også noget med, at nogle gange måske ikke give sig selv tid nok til. Man behøver ikke være i form efter 8 uger eller tre måneder på. Måske vi skulle give jer selv et lille break ind i mellem. Lige husker selv på, sådan, at det er okay. Jeg har ikke måske ikke trænet af ni måneder plus nu et år snart. Men altså det er jo så kort en periode i ud af det hele liv, og så skal du nok få energi og styrke igen, men det er også okay, at kroppen får tid til at hele. Og alt det næring, du producerer, hvis du stadig arbejde, det går jo også til dit barn. Og hvis du begynder at træne helt masse på det, så er du selv i energiunderskud. Det vil sige, at så kan du heller give dit barn, det, som det måske har brug forden at igen overhovedet, så ikke sjældent nogen overhovedet, fordi det folk må selv om, hvor længe de har lyst til at arme med de her ting. Men måske bare lige give sig selv lidt ro og siger. Nu er jeg bare i gang med at arme og give det, jeg kan til mit barn, og så skal jeg nok komme i form igen, når der er tid til det. Det tror jeg har lyst til at sige til mange. Slap nu af. Jeg skal nok komme i form igen. Gør nu noget, der føles ret, og så er det goden, eller ja, hvis du har lyst til at lave lidt yoga eller lidt magøjninger, eller måske ikke magbøringer, hvis man har en rigtig stase som en af de her stelte magemuskler. Så så jeg opsøger nogen, der måske ikke hjælpe en med at lige komme lidt stille og roligt i gang. Jeg synes, det er det. Absult.

SPEAKER_01 25:13

Og jeg sidder her og tænker, jeg er faktisk lidt i tvivl om min magemusler overhovedet er kommet helt sammen igen. Så der er så mange ting, jeg skal til at have styr på. Men jeg tror også, det er det der med at finde tiden til det, fordi jeg er virkelig der nu, hvor jeg absolut ikke træner lige så meget, som jeg plejer. Og det har jeg det egentlig okay med. Men det er mere den der følelse af, jeg ikke synes, at jeg prioriterer min sundhed og mit velværd nok. Og at det vil jeg virkelig gerne på en blir og selvkærlig måde få sat gang i de rutiner igen. Så det er i hvert fald det, jeg lige personligt arbejder med. Og så også at få lokaliseret, hvad er det og præciseret, hvad er det egentlig, der er galt med min krop, for at det kan blive fikkset. Så vi skal helt klart have en tid i gæt lige om det.

SPEAKER_00 26:11

Men Patricia, det du ser også spot oven, fordi du siger, at jeg skal lige have styr på en masse ting. Jeg skal tilbage og være sønder. Patricia, at du er sønd. Det skal nok gå. Det er okay, du kører en fløde kage ind mere.

SPEAKER_01 26:26

Men den del har jeg faktisk. Det er helt lus, og jeg lever sammen med kaget, man så bliver det. Så det er jeg virkelig fuldstændig afslappet med, og jeg spiser lige, hvad der passer mig. Men jeg er lidt i chok over, hvordan jeg kan mærke, at min muskelmasse bare rasket af mig, og at jeg er tyndere end nogen side før, fordi jeg ikke får holdt min krop ved lige, synes jeg, og det der med, jeg går rundt og bærer rigtig meget på frans og sådan noget. Det er også bare nogle mærkelige positioner. Og så i min lænd og min ryg og min skuld. Jeg føler virkelig, at det jeg smader for tiden. Okay, videre for mig. Men det er i hvert fald bare noget, jeg kan mærke, at det betyder virkelig meget for mig at have den her følelse af, at jeg føler mig til pads og sådan. I balance. Og det gør jeg bare ikke lige for tiden. Så ja. Men jeg synes, din poænge omkring det her med at se sin krop som den her fantastiske maskin, der kan få os alle mulige steder hen. Og så videre. Og at den ligesom også skal have næring, for at den kan være godt kørende og så videre. At det er et godt sted at starte i forhold til det med meddelen. Altså i stedet for bare at sige, at du skal spise sek i stedet for et, fordi det er måske for overvalde for mange. Men det her med, ja vores krop virkelig er. Vandvid se organisme. En vandlig seorganisme tak. Hvis vi lige skal bevæge os ind i nogle af de andre problematikker, som du særligt ser hos kvinderne, der kommer til dig. Hvad er så det?

SPEAKER_00 28:22

Der er selvfølgelig kvinderelateret både sygdomme og udfordring. Man kan sige, at vi snakke lidt om kejsersnit og dele mærkemusker. Det er sådan en de der ting, vi også kigger på i forhold til, at vi har det her værv, som egentlig skal kunne glide mellem hinanden, hvis du så får et kejsersdt eller andre operationer for den til skyld, men så vil de her muskelhinder og fast her, de vil ligesom. Nu går jeg sådan her med hænderne. Og de så ligesom bliver skåret op, så har du lige pludselig noget væv, der ikke længere kan bevæge sig. Og det er jo så en af de her restriktioner, som vi prøver at gå ind og se, om vi kan måske ændre lidt på. Jeg ved, at man bliver inddry og smør det med noget salve og sådan noget, men man kan faktisk også gå ind og mobiliser det her arviv, og sørge for, at det kan bevæge sig fritt. For et arb på maven og nedre mavemusler, det vil faktisk også kunne påvirke din hoften mobilitet, din mavemobilitet. Og derved gå i ryggen, og sådan brugere den. Delte mavemuskler er jo også en manglende stabilitet, fordi noget er blevet løst, og det skal man selvfølgelig også at styre på. Så der er nogle af de der ting, sådan post følsel. Men så har vi også sygdomme. Som PCOS, som nu er blevet her sidste uge omdøbt til PMOS. Man kaldte det polisystisk uvaryndom før, fordi man tænkte, at der var sygen omkring ikke stå. Nu skal man se, hvad man kalder det. Nu kalder det på ikke huske. Hvad kommer til det. Men det her med, at kroppen danner. Det bliver en svær forklaring det her. Men kroppen danner ligesom nogle syster, som kan være rigtig særtefuld. Vi har endometriose, som er, hvor kroppen har noget ekstra værv, som er sådan noget værv, som vi har i vores slime i vores limor. Det begynder at vokse andre steder i bugen, som kan være enormt smærtefuldt. Jeg har haft en del kvinde klienter, som dels har så stærke menstruationsmærker, at de besviker i det, hvor vi når vi selvfølgelig har gennemgå hele den spørgskim aftiden. Hvad har du ondt under sammenlej, har du stærk menstruationsmærter? Er du på prætion? Vi spørger ligesom ind til alle de her ting for at finde ud af, om er der noget her, der kun tager en retning af, at der er en underlivsproblematik afgelser i sygdommen. Har der været abborter skrab, medicinske skrab. Alle de der ting kan faktisk skabe noget arvær, som gør, at underligvet bliver restriktivet i mobiliteten, som kan påvirke blød cirkulationen i området, og som kan give nogle restriktioner, som kan give ståling længere fx, eller om til andet. Så i den her nomæs, hvor jeg spørger ind til alle her ting, så prøver vi at klare, hvad kan der være af forskellige ting og sygdomme. Og selvfølgelig vil jeg altid referer folk til en gynkolog eller tilbage til lægen, hvis jeg er mistanker om nogle af de her sygdomme. For det er jo ikke noget jeg som osteopat kan behle. Der skal noget andet i over også. Men det jeg kan hjælpe er at prøve at skabe noget mere fri mobilitet. Så er det ikke føles helt ligeså strægt. Jeg har klender, som simpelthen har siddet på tøjlet og besvemet, som kommer ind og efterfølgende og får behandling og efterfølgende menstrationer, men der har de faktisk slet ikke smærer. Og det kan selvfølgelig være tilfældigt, men jeg oplever det faktisk relativt ofte, at man kan mobilisere de her ting og gøre en stor forskel af.

SPEAKER_01 32:16

Er der nogle specifikke skader, som der her er mere kvinderet, eller er det sådan meget lige fordelt af det.

SPEAKER_00 32:28

Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, hvis man tager sådan løber knager af kæledisk problematiker, så tænker jeg det ret fæfty fifty. Men der er selvfølgelig det her med menstruationsmærker, ligt grinder. Længrygsmærter, som vi bliver lidt mere ramt af ved at trodde. Men der er også det her migræne. Det kan jo også være hormonelt betænget. Hvordan det er, hvis kvinde kommer ind og siger, at hun har jævnligt døg med hovedpigen og migranagtigt, og oft i den ene side, så er et af mine spørgsmål er, er det relateret til din cyklus? Er det op til menstruationen ikke løsning? Er der noget der, vi kan finde ud af, at det her virker som om, at det rimeligt kommer ret struktureret hver gang en gang i månaden. Så kan vi begynde at overveje, om det kunne godt have noget med hormonerne at gøre. At hormonerne kan skyldes, eller kan være års til, at vi får mig grænser fler. Og hovedet piden. Svær pMS kan også igen være et. Det er selvfølgelig ikke så fysisk symptom og nødvendigvis, men det her med at være meget i etabler. Og det kan også igen hænge sammen med, hvis vi ikke får nok igen bords. Så er vores hormonbalance i ubalancen, og så begynder vi måske at blive lidt mere pæs. Så jeg er. Jeg ved ikke, om der er nogen sådan de særet skader, hvor jeg tænker, at det er mere kvinderet. Men selvfølgelig behandler jeg kvinder meget mere omkring underliv. Det er meget sjældent, jeg behandler omkring korsbenet fx. Det er den allerledste del af rygsøjlen sådan den, hvor halle benet sidder. Der er mange, der også har udfordring, også efter følelsen, kan man sige. Så der er der nogen, der kommer og siger, at jeg kan simpelthen ikke sidde ud af i min halben. Efter en følels potentielt. Så kan man gå ind og mobilisere omkring det. Jeg laver ikke selv, men jeg har jo ikke dygtige kollega og andre hosdopærer, som faktisk også skal lave interne behandling. Hvis der et halben, der har sat sig fast efter en følel efter, hvor man har brugt tuko, og det hele bare er blevet trukket ud om, så kan det faktisk give nogle følge skader af det. Og du så jo det her ben på mig.

SPEAKER_01 34:47

Jeg har ser med. Nu så pærer jeg sådan under.

SPEAKER_00 34:51

Hvad kalder vi det? Stjern er det. Stjern her. Det er. Og så har vi det, der stridter. Det hedder Sifo i Deus, hvor være latinske korrekt. Men det er også en lille tab, som efter en gravitet faktisk kan sætte sådan lille smule fast, fordi der er en baby, der ligger og presser sådan op i manden. Så der er selvfølgelig i hvert fald lidt ud efter.

SPEAKER_01 35:17

Og det snakker egentlig også lidt meget ud, altså før, tror jeg, i forhold til normalen, hvis man kan sige, det er i god søjne. Men det er i hvert fald noget, hvor du lige så der og sagde. Ui, det ser. Men er det sådan noget, jeg et eller andet sted og burde at få trykket på plads. Eller siger jeg nu, når du er øjnen.

SPEAKER_00 35:41

Når du har haft det allerden, så kan det bare være endurelt anderledes ting, som du har. Jeg leger at sige til hvilken, det er din forældre, du skal tak bygge jisk. Du har sådan lidt dine kurks. Og vi er ikke. Der er også en idé om, at vi skal være fuldstændige lige. Og det er lidt utopi at tro. Dels har vi forskellige organer i de forskellige sider, så vi vil se anderledes ud. Vores lever fylder mig gan i den ene side end i den anden side, så der kan være nogle forskel der også tar. Og det er jo sådan en ting, jeg vil ønske, at man lærte i folkeskolen eller man undervist børn i at fortælle, hvad er det, der gør ondt. I stedet for at sige maven og pege på hele ens bløddel i maven, at det er ikke maven. Det er din tarme. Din mave sidder heroppe, og din lever sidder her og dit underlev nogle andre gener eller smerter. Det vil være så dejligt, hvis man blev uddannet eller oplyst i. Prøv at forklare, hvor det er, du har ondt, fordi det ville gøre mit arbejde rigtig meget lettere. Og der er jo en sjov idé om, at børn er bare egner mere rundt i maven. Det her var sammen, eller vi lærte lidt mere om det, så tror jeg også, det vil være nemmere at faktisk diagnostisere folk og give dem række behandling frem, for at der er mange der, der tror, at organerne ligger bare ligesom kastet lidt ind, og de hænger ikke sammen med noget. Men alle organer hænger sammen. Og der er en masse strukturer. Der er nogle ophæng, som sørger, at det hele ikke bare falder sammen ned i vores bækken. Og det tænker man jo ikke over til vej. Jeg sidder og tænker det der første gang i lidt på det præsenteret.

SPEAKER_01 37:20

Og samtidig også tænker jeg, at det giver virkelig god mening. Men jeg giver da virkelig ret i, at det er jo slet ikke noget, vi lige bliver klædt på.

SPEAKER_00 37:30

Og heller ikke medstrationensmærter. Altså os kvinder. Vi ved jo ingenting. Det er. Jeg har jo kvinder på før, som stadig ikke ved, kan koble. Okay, den der engang om mången, jeg har skider i ryggen, det er sok på undskylds. Men det er jo nok på grund af min cylus. Og det er der bare nogle, der ikke kobler, og det synes jeg er så vildt for mig det der. Men jeg vidste jo ikke selv, før jeg begynder at uddanne mig tilpær. Så selv på fystudet, der finder du lidt ud af, at der er nogle underlivaner, men vi ved jo ikke, hvad pokker der sker dernede. Og det synes jeg er sådan gam. Og jeg håber, at mit hverv kan hjælpe kvinder især med at begynde at lære sæt på. Jeg har nogle af leder, som en gang om måneden siger, at lige der er det rigtig dårligt at laver væktræning, for at forsimt lidt sådant i ryggen. Så, at det giver rigtig god mening. En gang om måneden, så udvider din livner så ret meget, fordi den ligesom går klar til at udskille den her slimin. Og så fylder den fysisk markant mere ned i vores underliv og i vores bækken. Og det er også derfor, at kvinder randler rundt med den der lille oppustet dunkler. Det er jo ikke fordi, vi er blevet tygge, eller vi har taget på, eller har også spist af. Det er fordi, at vores liver udler sig og skubber lidt frem, så der er plads. Og det er det, der gør, at vi måske skal lidt mere på tøjet og vi skal tisse lidt op, og vi føler totalt oppustet. Det er simpelthen fordi, at der er en fysisk noget, der fylder, som stopper vores tarme en lille smule. Og det i sig selv gør også, at blodsirkulationen i bægt bliver lidt rængere end det kunne være. Og det kan give lænsmærker. Fordi så udvider blødkar i vores rygsøjler omkring vores rygsøg, så kan ligger trygge en lille smule. Og det gør, at vi får den der lidt stige træsel og fornemmelse. Men det er så normalt. Hvad der ikke er normalt er en decideret slemme menstruationsmærker. Så hvis man har det, så vil jeg altid råd til at få det undersøgt. For det er ikke meningen, at man skal ikke tre og bare være fuldstændig ødelagt og ukamsdyg og måta en syge dag. Det er ikke normalt. Så der vil jeg altid anbefale, at man gik til læge og siger, at kunne finde ud af, om der er noget underliggende som nogle af de her sygdomme, som vi har kort med indover.

SPEAKER_01 39:59

Men den her forståelse og nysgerrighed på sig selv. Det er også noget, hvor jeg kan blive sådan helt pinligt over. Det har jeg også nævnt førin. Det er virkelig også nyt for mig at begynde og sådan mærke efter, hvordan jeg egentlig har det i stedet for bare at køre sådan autopilot. Men også prøve at finde lidt de der mønstre i forbindelse med min cyklus og så videre. Det er jo ikke, at jeg skal finde noget, der ikke er. Men bare det der med at være nysgerrig på det og lige forstå sig selv lidt bedre.

SPEAKER_00 40:37

Og bare lyt efter. Så et dag føles den bare. Jeg gider ikke, jeg træt, jeg er ondt. Det er måske okay at tage en fridag. Altså så er jeg forhåbentlig klar igen i morgen. Lige lyt til den der. Jeg har selv gjort det, så er jeg trænet væktræning og min ryg er ved at gå fuldstændig i til hold i rykker og udstråling neden, og det hele er helt er. Jeg stedet for bare og push through, så gå ned i killen og lave lidt færre sæt, hvis du virkelig har brug for at komme ud. Fe kan jo også være en mental stimulering eller en mental pause at komme ned og træne. Så jeg tror, der er rigtig mange, der har brug for os med den livstil, vi lever. Men så bare skrule lidt ned. Det er okay ikke at lave personer i går hver dag. Eller finde på noget andet. Så måske sige, men det går under løbet i dag, men så hopp jeg på cyklet i stedet for. Eller på stærmaster, eller et eller andet andet. Det laver en flåde joker i stedet for at lave hardcore eller noget. Så tilpast det med kroppen, ligesom har brug for den dag. Og hvis det bare er lidt på sofand med bare dunk, så er det også okay. Vi behøver ikke at kunne træne som elit, når vi bare ikke så en er musik og det er okay. Og det er der jeg også tror, at sådan en som dig sådan. Du er også meget, at jeg har så gerne gøre noget godt for min krop. Men det ender med at blive en stressfaktor i stedet for, hvor jeg tror, det er der, vi kan lære rigtig meget nu. Og lærer med stress over, at vi skal have vores grøngård, og vi skal have de her kost tilskud og noget det, fordi det er jo fantastisk at få det, man skal have. Men vi skal så mange ting efterhånden. Hvis jeg må jo, vi skal tage det der godt, og vi skal tage det der. Det bliver så mange ting, at det er i så selv stresser. Og så får vi nogle nævnesystemer, som bare helt op i det røde fald og fight flytte og kan slet ikke falde ned. Og det er jo også det, jeg som også arbejder rigtig meget. Jeg prøver at hjælpe folk til at komme ned i det her rest digest, hvor vi kan recover og regenerate, og vi kan hele. Fordi hvis vi hele tiden er i fight flat, så er der ikke noget i kroppen, der lige nu siger, at jeg har lige tid til at reparere det her. Det er der ikke tid til, eller overskud til. Så vi skal ligesom ned i det her rest digest, parasympatikus, som det også sidder, for at kunne hele. Så det der med, at vi har alle de her ting, vi skal nå, og gerne vil noget, og jeg bliver helt preset og forbuds og snakker om det. Så prøv lige at skle lidt ned og sige pyt en gang imellem. Det tror jeg, vi alle sammen får det lidt bedre. Og så har der forbentlig ikke så meget behov for at komme ind til mig og blive lavet sammen. Men ja lige tager tryk på pytknappen og skulle lidt ned og lade være med stræse over, hvor vi har glemt kostulskid i dag. Vi mangler ikke noget, hvis vi glemmer den enkelt af. Det skal nok gå. Så en lille smule mere ro på.

SPEAKER_01 43:38

Olever du, at nogle, de faktisk formår at komme ind til dig, uden at de decideret fejl og noget, men at de gør det rent forbyggende.

SPEAKER_00 43:48

Ja, dem har jeg også snå af. Og det tænker jeg, selvfølgelig skal jeg sige. Men det tænker jeg også rigtig fint. Vi lever også i et samfund, hvor vi sådan. Jeg gerne vil optimere, og vi vil gerne forbygge, og vi er enormt opmærksom på os selv og vores helbred og vores kroppe. Jeg plejer, og synes jeg, jeg selv er ret god til at sige at du behøver ikke. Det vil da være fint at komme ind til et sjældent ved halve årligt i bilen for et eftersynligt i gang imellem. Det er ikke sikkert, at vi finder noget, men det er også en gave til sig selv at få noget behandling, hvor man bare ligger og kan slap af. Jeg har selv brugt det lidt i perioder, når jeg har været mest stresset og præssig i, og så kan det godt være, at der ikke andet galt end det. Men bare lige at få en 45 minutter, hvor man kan falde nedesom man giver sig selv en massage, eller giver sig selv en et bag ophold, eller sådan lige for tjækket det hele igennem og få lov til at komme ned i parsimpekus, så kroppen ligesom kan få lov og slappe helt af. Og så kan jeg sige, jeg kan jo altid finde noget. Jeg kan jo altid finde, så man tror jeg forkert, eller man har været ude i spille en skamp og lige kan jo altid finde noget. Og det betyder jo ikke, at der er noget i vejen. Det er jo bare. Så leger vi lidt service, og så kan det være, at du oplever det lige at føles lidt lettere og løb næste gang? Men jeg prøver at gøre folk meget opmærksom på, at lidt mere. Man kan godt føle, man bliver afhængig det her, og det er ingen grund til at komme alt for tit med mindre læring i vejen.

SPEAKER_01 45:27

Er der noget, som du føler, vi lige mangler og vende masser en at vi bevæger os over på lytternes spørgsmål. Altså fordi jeg introduceret jo i starten alle de forskellige ting med skader og nationer. Og vi har også talt om det her med at være spiser forstyret. Også lidt om overtræning.

SPEAKER_00 45:58

Jeg tror, vi har ramt det meget godt. Jeg ved ikke om ligerne har fået etblik i, hvad det er, jeg gør som arsteopat, så det håber jeg, at der er kommet et klart billede af. Men ja det er jo. For det første prøver at lege detektiv, og se. Er der noget her, der kan være årsagen til, at du har fået den her skade. Det kan være, at du har haft ast med altid, og din lunger vil jo ikke kan bevæge sig særligt godt. Så kan man måske arbejde lidt med det, og gøre, at hvertrækkingen bliver lidt lettere. Og det man kan sige, at sådan noget af vildes også som smærker i nakke skulder, fordi man hiver lidt mere efterhvervet. Men det er så komplekst. Og det er jo derfor, det er svært at give et råd, fordi jeg får folk ind, og så kigger vi specifikt på, hvad det den her krop døger med, eller har udfordringer. Og så kigger vi på, at der kan jeg måske ikke gøre noget her. Så din behandling kan se vidt forskelligt ud fra en andens behandling. Fordi det afhænger af hvad du kommer ind med. Så det er virkelig svært at lave sådan en oneciff, og jeg tror også, det er, der var stypanden styrke. At vi er gode til ligesom at kigge på den individuelle krop og sige, hvad er der behov for her. Og så kan det være, at den ene skal have rådgivning og vejledning om koster, og den anden skal måske her om søvn. Og en tredje skal have om load management. Løbe træning, at de er gået for hurtigt frem, eller løber ikke forkert og skol, eller ja har meget mørende, generelt set.

SPEAKER_01 47:35

Jeg selvom det lige gjorde lidt. Jo godt tak. Er du klar på lyderne spørgsmål nu? Ja. Jeg har nemlig spørgt folk, at hvis de har noget, de selv går døjer med, eller der er noget, de synes, der er lidt overfølgelsen. Så kunne de ligesom lige melde ind og spørger dig. Det er det, at du kan hjælpe dem på vej. Der er en her, hun spørger. Jeg har fået en større revne i min mennesisk. Kan den hele veden rette træning?

SPEAKER_00 48:11

Goldt spørgsmål. Man kan sige, at som udgangspunkt, så bliver så langt krænklet svar. En mennesker har ikke. Den er ligesom trikant formet, så der er kun næringstilførsel i den yderste del, så det afhænger af, hvor der er revet i mennesken hin. Men træning er det, der tyder på rent forskningsmæssigt, at det virker. Og at det også langt bedre at gå med træningsdelen end at få noget ud på det. Så jeg er tålmodighed. Jeg arbejder rigtig sammen med tæt sammen med mine fysker inde på Edifys, hvor jeg sørger for, at kroppen kan bevæge sig så fritt som muligt, så du ikke kompenser. Og så sender jeg ind til fx min fysierutiner, som er pissermæld dygtig med alt med knæ og genoptræning at gøre. Og så lægger hun et program, der ligesom skal tage sig af den del. Så ja, en manisk kan godt. Jeg ved ikke, om den kan hele af sig selv på den måde, men den kan i hvert fald godt blive markant mindre smærtefuld. Men det tager noget tid. Og så er det også vigtigt, at der ikke andre ting, der lå så blive mere klemten. Og så er der en masse rådgivning omkring, hvilke positioner du helst skal træne dit knag i, og hvilke du helst at holde dig fra i en periode, hvis det er meget akudt og der stadig hævelser. Så jeg godt hørt, det er ikke et simpelt svar. Men jeg synes vedkommen, der skal købe på med noget træning og eventuelt opsøge en manual behandler for ligesom at se, om er foden fri, er knævet fritt, og er der noget i often, der kunne gøre, at hun går anderledes, som bliver ved med iriter af minden. Men nogle gange så kan det også være en traumatisk kendelse et skistyrt eller et eller andet, som kan være årsag til, at man har fået en skæred mennesken, og så tager det som regel lidt længere tid, hvis det er står skade så det her.

SPEAKER_01 50:01

Så der en, der hedder Celine, hun spørger, hvilken form for træning er bedst, hvis man er slemt påvirket af endometriose.

SPEAKER_00 50:11

Ja, det er jo, svemt påvirket. Jeg vil nok måle ind til at lave lid nogle af de her lange, lidt blider stræk ting. Men samtidig så vil tung stykketræning også være godt rent fra et hormonelt perspektiv, så man kan sige, at det afhænger sind meget af, hvad hun kan holde ud. Træning er som udgangspunkt bare godt. Så de fleste af også har menstruationsmærker ud af træne, fordi det øger blød cirkulationen i området, så er med til at blodgøre det hele. Og med til at fjerne affaldstoffer. Men det kommer jo helt vildt meget an på, hvad hun kan holde ud. Så hvis det er frygteligt og løbe, så vil jeg nok holde mig for det at finde noget, hvor der ikke er en masse stød, fordi stød kan godt, hvis der er en masse ar ved derinde, så kan det jo selvfølgelig godt hæve i ved. Så ja, det afhænger rigtig meget af den enkelte, og hvad hun synes er sjovt. Så tror jeg egentlig mit bedste råd er, at man skal jo prøve at gøre det, man synes er sjovt. Og synes, at føles rart og føles godt. Det skal jo helst ikke forhver særterne. Men igen, det afhænger lidt af, hvor sidder det hen, og hvilke organer og andre organer påvirker det. For det kan sidde omkring sammen, det kan sidde omkring lære, det kan sidde omkring leven. Så ja, igen super individuelt. Men jeg er noget, der føles ret. Jeg tænker, at stræk og yoga fx vil være rigtig godt, fordi hun så får strukket og mobiliseret det her potentielle arvær, der kan ligge deren.

SPEAKER_01 51:45

Tak for dit spørgsmål Celine, og tak for dit virkelig udførel er super prøver. Det er super. Og du må også bare sige, hvis der er noget, hvor det simpelthen føles umuligt at svar på, så skal du altså bare til. Men vi kan lige nå to mere, tænker jeg. Der er en, der spørger: Hvad er hælsporet, og kan det virkelig passe, at Hille er den eneste måde at få det væk på?

SPEAKER_00 52:10

Jo, den er god. Hælsporer er sådan en dejlig fælles betegelse for smerter i omkring svanget og helt. Jeg tror, jeg selv har det. Ja nej. Jeg skal selvfølgelig ikke. Det der er med hælspor, det er, at mange går ind ligesom og siger, okay, jeg har åt lige omkring helen på undersiden af foden. Og så tror jeg, det er en halspor. Men en halspor er kategoriseret som værende en knåle udvæst fra helknoven, når der har været så lang tid træk på en scene, at knåder dannet en ekstra lille bitte spis der af navnet heldsborer. Og det er noget, der tager voldsomt lang tid. Og ikke bare at man har haft ondt i et par måneder. En helsport tager mange år at blive udviklet. Så oftest, når folk kommer og siger, jeg har helt sporet, så er jeg ret overvist, om det ikke er helspord. Det kan selv godt være, hvis du er kvinder i 30 år, 50 års alder, så kan det godt være, at du har en hel spor, fordi så har du formentlig haft mange år til at udvikle den. Men ofte, så er det mere end betændelsestilstand af noget senere. Og nej, hvis det er en betændelsestilstande senere, så ved vi, at senerv har bedst af at blive låde, så man skal faktisk ind og lave noget tungt lode af de her scener. Så er der en helt anden ting, og det er igen lidt det her med kvinder over 50. Der er noget med en overgangsalder, der er noget med noget mangler æstrogen, som også har en stor indflydelse på det her. Faktisk også jeg ved ikke, om du har hørt om tilstanden fra den skuld, men det er sådan, hvor skulderen fryser fuldstændig fast, og du ikke rigtig kan bevæge i nogning. Og man har ikke helt fundet ud af, hvorfor, men det rammer kvinder i årgangsalderen og formentlig på grund af manglende østrogen niveau. Så en hel spor kan sagtens også være grundet, at man er kommet i årgangsalderet og mangler noget østrogen. Og så er det faktisk også rigtig meget livstil i det her. Fi ret ofte er det også typisk overvægtige. Og nogen, der får lidt for meget af alkohol, og bevæger sig lidt for lidt. Så der ser vi faktisk også en øje forekomst for helspord. Så nu ved jeg ikke, hvor gammel personen er. Men med meget stor sandsynlig, hvis det er på en afinfølger, så tænker jeg ikke den helsporg, så tænker jeg mere af din svangsinde betændelse, som kan komme af en løbesko eller for øget træningslåt. Og så vil idéen være igen, hvis man tager udgangspunkt i, hvordan jeg arbejder og komme ind. Bli tjeket igennem mekanisk. Er der noget i din fod. Har du haft en gammel forsting, som kan gøre, at du går anderledes på din fod og belaster det område mere, bliver tækket for, om det fungerer. Og så bliver sådan ind til en af fyskerne, som ved præcis, hvordan man skal takle det her. Fordi en tvangssene betændelse eller irritation skal trænes. Den skal ikke holde sig ro.

SPEAKER_01 55:24

Vi tager sidste.

SPEAKER_00 55:25

Det er sorry.

SPEAKER_01 55:27

Det er for det. Vi tager sidste fra Anna. Hun spørger: Jeg har kroniske særter i knædet i en alder af 27 år. Og jeg elsker at være aktiv, men føler også, at det påvirker mig psisk.

SPEAKER_00 55:46

Det er jo lidt det her, vi snakket om tidligere med, at det er så står en del formentlig af andet sociale liv at komme ud og være aktiv med andre. Og har det fedt ved det. Det er jo rigtig forfærdeligt. Ikke kun det, man gerne vil. Kroniske smerter i aller 27, det burde det jo ikke være kronisk, med mindre der er sket i eller andet stor ulyke. Nu ved jeg ikke, hvem hun har set, men det kan være omsværligt at svare på, hvad det kan være. Mit råd har egentlig altid været så at prøve se, om man kan finde en anden motionsform, der kunne være sjov, og man har lyst til. Jeg har selv haft problemer med kroniske rygsmærker. I perioder jeg ikke kunne løbe dem, så begynder jeg at stå på rulderskøj, fordi det kunne jeg så gøre i stedet for. Men selvfølgelig er det jo ikke de samme venner og det samme miljø. Men man kan jo godt tage af sted og være med til noget af det måske. Hvis jeg har fodboldspiller eller håndboldspiller, måske sige, man så tager til træning, og så er du med til opvarningsdelen, hvis man kan det. Vær med, hvis det er med slå nogle bold. Der er oftest noget, man kan i de fleste sportsgene. Og så kan det være, at når de andre så begynder at spille kamp eller løbe en lange tur, så kan man måske bruge tiden for nøftig på at lave nogle genoptrængsøvelser, hvis det er det, man har fået anbefalet. Men det er meget livsamvældsen. Ik at kunne dyrke sin sport. Det er rigtig hårdt. Og det er også der, der er rigtig mange, der så bliver restriktiv i deres spisning og psykisk måske for nogle udfordringer. Så det er bare en rigtig stor del af vores identitet i jo iblikket os at kunne motionere og træne. Så måske få noget hjælp og snakke med nogen. Hvis der ikke er blevet kigget på det på knædet, så vil jeg nok anbefale og kommer ind forbi min kollega. Og det fyre hind. Så er det sjovt til det.

SPEAKER_01 57:48

Tind tak, Anne, for at svare på lytternes spørgsmål. Og tak til alle jer, der har sendt spørgsmål ind. Vi nu er lige fire stykker i dag. Men spør endelig næste gang, så kan det være, at det kommer med der. Vi skal slutte af med dit råd til lytterne derude. Hvad har du lyst til at fremhæve her?

SPEAKER_00 58:14

Jeg har lyst til at fremhæve, at det er så essentielt, at vi får nok hering. Når vi lever så aktivt en livstil som langt de fleste gør, også dine lyttere, tænker jeg. Det må aldrig være en stræk. Du skal ikke straf din krop. Du skal give din krop alt det bedste, den overhovedet kan få. Og så følger jeg ultraføjet med, man helst ikke skal få, men det går nok. Jeg har lyst til at sige. Det er okay at spise den kanelgifsen. Eller hvad det nu er prøve med at være så restriktiv omkring, hvad der er sund, og hvad der er godt. Give yours a break. Jeg tror, det vigtig, det handler om at få nok næring i stedet for at få udrig, og det er så svært at få nok, når det skal være så sund.