Emily Bisgaard: Kunsten at skabe plads til kvinder

Hvordan kan kunst være med til at skabe mere synlighed, repræsentation og stærkere fællesskaber for kvinder i sporten?

I denne episode af Sportshjerte har jeg besøg af kunstner Emily Bisgaard, der med afsæt i kvindesport skaber værker, som bygger bro mellem kunst, identitet og social forandring.

Emily er opvokset mellem England, Hongkong og Holland, har arbejdet hos Nike i Amsterdam og har siden skabt en international kunstkarriere med et klart formål: at skabe plads til flere fortællinger og få flere kvinder til at føle sig set.

Find Emily's kunst her

For samarbejder og annoncering kontakt: patricia@sportshjerte.dk

Vært: Patricia Thyberg 
Produktion og klip: William de Waal

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Så jeg tror bare, at jeg har tit været i rum, hvor jeg er den eneste kvinde, eller der er måske et par stykker andre, men ikke så mange. Så det er sådan, at når man er der, så måske tænker man ikke så meget over det, så tænker jeg bare, let's do what we're here to do. Men jeg tror at efterfølgende og sådan nu i hvert fald det, at jeg tænker over, at år jeg havde den oplevelser. Og måske det nu, hvor det hele komme ud.

SPEAKER_01 0:47

Amerg, velkommen til Sportet. Jeg har så glæde mig til at lave den her episode med dig. Du er kunst. Jeg er opvokset i England, Hong Kong og Holland. Men bor nu i København med din forløb. Og Emile, jeg må være helt ærlig og sige, at jeg ikke kendt til din kunst, ind til for, jeg tror altså halvandet tid siden måske. Men at jeg var så heldig at støtte på dig, og det du laver igennem en anden pige, jeg har haft inde her i sport hjerte. Nemlig Karoline Vig. Jeg er egentlig. Og jeg har faktisk lavet et projekt sammen. Karoline Væk, hun har det, der hedder Girls God Game, hvor hun er med til at skabe bedre og trygge rammer for kvinder i barket. Og der har du lavet et kunstprojekt i et omklædningsrum.

SPEAKER_00 1:56

Det laver vi i februar.

SPEAKER_01 1:58

I år? Det år. Okay. Og der er altså, der maler du på væk i det her omklædningsrum.

SPEAKER_00 2:06

Og hvorfor skal jeg bare lide. Jeg har så fremmest Karoline Legend. Og det bliver sådan en masse dansk og engels, så det er bare lige så med. Men Karina er så inspirerende. Og jeg mødtes faktisk med hende for første gange to år siden, når jeg er flyttet til København. Og ja, vi blev bekendt, og vi er bare sådan, hvor vi skal lave noget sammen på et tidspunkt. Og vi har hinanden vidende, der hedder Emilie Clint, hun er også en kunsen, og har også spillet barsket for Danmark. Men hun bor i Paris. Og så vi tænkte bare, at vi ville gerne lave noget sammen. Og så Emil og mig og Karoline, vi valgt måske i Aarhus. Det der var også gamer, det er der, hvor ligna er. Og vi vil rigtig gerne lave noget med købasket og kvind sport, kvøn fodbold. Og jeg tror, det var helt oplagt, fordi først og fremmest var vi venner, men også fordi vi er så meget kreative. To af os er kunstner. Og det var så fedt. Og jeg tror omklædningsrummet helt klart, vi kaldte det Girls Got Game efter Karoline og det, som hun laver, men også mere et sted for kvinder og piger som unged. Det er jo et sted, de bruger rigtig meget tid i inde i sport. Jeg har også spillet basket, ind jeg var 18. Så basket fodbold, whatever sport det er. Jeg tror omklingsrum kan gøre meget i at bare se nogle rollmodeller. Og jeg tror også, det gør meget, at det er måske nogle rollmodeller, der er meget abstrakt. Det behøver at være på en eller anden måde. Det er bare en måde at se dig i et sted, som du bruger rigtig meget.

SPEAKER_01 3:51

Da jeg ser det her projekt, jeg har lavet, så tænker jeg, at det er første gang i mit liv, at jeg har set kunst, som har afset i sportens verden med fokus på kvinder. Altså ikke kvinder på træderet i sportens verden på den her måde. Og jeg synes bare, at det var så stærkt og udtryksfuldt og vigtigt, og at du er virkelig dygtig. Og derover, så sker jeg til dig med det samme. Ja, det var så nejs. Emily. Vi bliver simpelthen nødt til at tale sammen. Og jeg bliver nødt til at købe dine malerier. Det er så nej. Så det har jeg faktisk taget med ind i studiet i dag. Så hvis du lytter med, kan du lige gå ind og kigge med. Og hvis du ser med, allerede virkelig dejligt i så kigger du også her på et af Emil's værker. Og Emily, det kan være, at du faktisk lige skulle tage udgangspunkt i det, altså for ligesom at fortælle, hvad det er, du gerne vil med din kunst. Absolut.

SPEAKER_00 4:57

Altså først fremst det her værk, det hedder Women as Artist, and det er fritt. Og for mig, mit kunst, det kommer fra, at jeg har spillet fodbold hele mit liv, og det er værdier som kvinderfodbold har givet mig. Også i mellem at flytte rundt omkring i verden. Det har givet mig fællesskab, det har givet mig et sted at hør til, og det har givet hele min identitet på en måde. Så mit kunst er en expression af alt det, som jeg føler, skal ud. Men jeg bruger fodbold og kvindersport som en måde at sætte et spejl på, hvad jeg synes, der sker i samfundet, men også hvad jeg håber for i samfundet. Så jeg håber, at det, som ser mit kunst, føler det samme.

SPEAKER_01 5:48

Det resoneret virkelig i mig i hvert fald fedt. Og som man kan læse her øverst på maleriet, så står der 13% af museum artisters er women. Og det er jo virkelig også, som du skriver her på maleriet, og forstår mig noget. Altså sportens verden og velkårne der, på køn, lige præcis. Mater nok rimelig meget, hvordan det er lidt verden med kunst.

SPEAKER_00 6:19

Og jeg tror, det er det, som jeg prøver på at sætte ord på og sætte kunst på. Og ekspress at begge er traditionelt meget mandskdominerende. Så selvom de kan føle langt fra hinanden for i det er forskellige industri og forskellige verden, så er der rigtig meget til fælles. Og jeg tror, at det er også det, som jeg vælger min kunst. Det er at bringe frem, hvordan vi kan vise, at vi har mere til fælles, end vi har mere different.

SPEAKER_01 6:49

Ja. Det synes jeg er et så fedt budskab. Lad os lige spå tiden lidt tilbage, fordi jeg er jo sindssygt nysgerrig på at finde ud af, hvordan det er, at du finder ud af, at du har lyst til at kaste dig over kunsten. Og din opvæst, altså som jeg nævnte helt til at starte med, som du selv også siger. Altså med det danske, det bliver måske lidt en hybrid, vi kører i dag. For man kan høre, at du har virkelig haft en international opvæst. Absolut. Og det synes jeg også bare er totalt spændende i sig selv. Tak. Så Emil, prøvede lige at fortælle om din opvæst.

SPEAKER_00 7:30

Ja, selvfølgelig. Altså så mine forældre er begge tog danske, de mødtes i Hongkong. Og så flyttede de til London. Der var jeg født med min lillebror og min lille søster. Der både i 5 år, så flyttede vi til Hongkong, når jeg var 5. Og der både vi i to år, så flyttede vi til Holland i to år, og så flyttede vi tilbage til Hongkong. Så jeg boede i Hongkong i alt de sådan 12 år eller sådan noget. Så det har virkelig skabt min identitet og hele min barndom. Men vi kom til Danmark hver sommer og hver jul. Det var rigtig vigtigt som også som familie. Og jeg tror, begge mine forældre, vi laver dans fra dem derhjemme. Vi snakkede derhjemme, det var jo meget julegældre. Så jeg vil også sige sådan denkvis. Det er sådan min første sprog.

SPEAKER_01 8:20

Men I så det julekalder. Vi følgende jo helt længsken. Det er jo ikke skuld.

SPEAKER_00 8:28

Men det er det virkelig. Og jeg tror også, at de prøvede at give os tilknytning til Danmark, selvom vi ikke voksede op i Danmark. Og det er jo rigtig tak nemlig for. Det betyder også, at det var svært nogle gange at føle sig dansk. For eksempel, at vi var i kom til Danmark hver somme, og jeg kigge altid på DB somerskolen. Og det var det bedste og fedeste, fordi jeg kunne spille fuldbold. Men så var der altid et spørgsmål, hvor bor du hen, eller hvor kommer du fra? Og så ville jeg bare sige sådan hårdsens eller et eller andet, fordi jeg tænkte ikke nogen. Jeg følte mig sådan helt. Jeg kunne ikke rigtig sige Hongkong, fordi det følte bare så anderledes. Så jeg tror, men jeg tror, at det var fantastisk experiences, fordi det gav mig også så meget, at folk ville gerne vide med omkring der, og man også leger og spil med dig. Men ja min opvækne, det var meget internationalt, men jeg vil også sige, at de prøvede altid at give os noget fra Danmark og vores danke identitet.

SPEAKER_01 9:38

Du fortæller, at du spiller fodbold i Hong Kong.

SPEAKER_00 9:41

Ja.

SPEAKER_01 9:42

Hvordan gør man det?

SPEAKER_00 9:44

Ja et godt spørgsmål, Patricia. Så vi flyttede tilbage til Hongkong, når jeg var ni år gammel, og der havde jeg startet med at spille fodbold i Holland. I Hongkong gik på en internationalen skole, så der var der sådan skolehold, hvor man kunne spille fodbold. Og der var der faktisk et pold, som var mega fantastisk. Men hvis man vil gerne spille mere fodbold end skoleholdet, så skulle man spille uden for skolen. Og der var ikke rigtig klubber, som der i Danmark. Altså det var der slet ikke. Spealt for piger. Så jeg spillede et sted, der hedder Kings Park over i Kagen i Hong Kong. Og hvis der er nogen, som kender Hong Kong. Det er det mest populæd af dansområde i Hong Kong. Og det var sådan en teamvæk. Og der var kun drenge på det hold. Vi havde en brasiliansk træner. Og jeg spillede sammen med mange kinesiske drænge, men også mange japanske drænge. Så det var sådan en craig kombination af mennesker. Men jeg tror, det, som var så fedt ved det, det var, at vi var alle sammen conkten omkring den ene ting, som var fodbold. Så ja, nu, heldigvis i Hongkong som pige, så kan man godt spille mere. Og der er altså flere kvinde klubber, flere kvinder hold. Men dengang, det var det bare ikke.

SPEAKER_01 11:08

Hvordan var din oplevelse at spille med drængen der?

SPEAKER_00 11:11

Det var fedt, indtil man blev en bestemt alder, helt klart. Det var. Jeg tror, det var ikke nok svært med, at jeg var sådan en blød dansk pige, og jeg i Hongkong, der var jeg en minority. Men det var også behandlede mig rigtig godt. Jeg vil ikke sige, at jeg blev dårlig behandlet. Vi havde sådan rigtig god træner, som han treater os eklig. Og jeg tror helt, når man kom op i sådan publikt allen sådan 14-15. Der blev det ret svært. Bare fordi, at sine venner ville gerne til fester, eller de vil gerne gøre noget andet. Og så skulle man virkelig vælge, hvad var vigtigt. Jeg tror ikke, at der var nogle dage, hvor det var meget hårdt, og man skulle virkelig tage sig sammen, hvis det var det her, man gerne vil spil. Men generelt tror jeg, at det har lavet mig en stærkere person, og det har virkelig, ja igen sådan sjabt her, er.

SPEAKER_01 12:17

Føle du, at de andre drenge, du spillede med, at de bare var sådan co, vi spiller med Emmel, eller kunne du mærke nogle sådan vibrationer for dem, der var sådan lidt, hvad jeg laver hun her.

SPEAKER_00 12:30

Først og fremmest var det sådan, jeg laver den her dansk pige her. Så var det sådan, hvad jeg laver den her pige her. Der var rigtig mange dynamics og sådan nu i min eksistence på en måde. Så helt klart, det følte jeg altid. Men jeg tror også, at jeg har altid været som barn. Sådan meget I want to prove you wrong. Og jeg tror, at det hjælp mig med, drængen de har lavet mig en bedre spiller og en bedre person på mange måder. Men jeg tror sådan senere hen, det er også derfor, måske, at jeg har gået ned i kunsten. Og også. Fordi jeg har arbejdet i meget mandsdominerende hverden. Så det er sådan på en måde det, jeg kender, og det er jo også det, som kvinder kender. Så jeg tror bare, det har. Det har virkelig få stærkt. Strengthin den måde, jeg vil gerne være på, hvis du giver meningen. Det gør det. Ja det hører jeg i hvert fald. Det er også coming through.

SPEAKER_01 13:38

Du gør det så godt ved jeg bare lige sige. Den her rebelskid eller det der, I want to prove them wrong. Hvor har du det fra? Det er et godt spørgsmål.

SPEAKER_00 13:49

Jeg tror. Jeg tror også i Hong Kong. Der er mange forskellige dynamikers, når man vokser op på den måde, som jeg gjorde. Og jeg tror, en del af det kommer måske for, at jeg altid føler mig anderledes. Eller misunderstøt. Og jeg tror, at den rebelsked er faktisk bare en måde at sige til andre, og også vise andre, at jeg vil gerne forstå dig, og jeg vil gerne give dig et rum til at blive forstå. Så på en måde er det en rebelskhed, men jeg tror også, det er faktisk bare en meget naiv og innocent måde at. Det tror jeg. Og jeg tror, at måske ikke den rebelske, det kommer bare fordi, at jeg har spillet fodbøj med drænge. Jeg har gjort mange ting med drengen på den måde. Jeg. Men jeg, og jeg tror også altså desværre. Patryark i mange ting. Jeg tror, man føler det på forskellige måder. Men jeg tror, det, som jeg kræver i det hele, det er bare en måde at have en dialog med andre mennesker.

SPEAKER_01 15:06

Det her med, at du har befundet dig meget imalds dominerede miljøer. Hvor gør du det senere i livet ud over ind i fodboldet?

SPEAKER_00 15:17

Så efter Hong Kong og fodbolten, eller opvæksten af, så tog jeg på universitetet i London. Men efter det, så arbejdede jeg i nikem af år. Og det var det fedeste. Det var i deres fodbold afdeling og i deres product creation afdeling. Og hvor hen i verden. Det var i Amsterdam. Det er deres wepers cool kontor. Det var rigtig fedt. Det var highly recommend for any one. Det er en fantastisk oplevelse. Men selv, jeg tror, kvinder, som laver sport, og som spiller sport, ligesom kvinder, som laver kunst, eller laver noget, som måske ikke er sådan kvindel på en måde. De vil befinde sig i en mandsdominerende verden. Så jeg tror bare, at jeg har tit været i rum, hvor jeg er den eneste kvinde, eller der er måske et par stykker andre, men ikke så mange. Så det er sådan nogle ting, at når man er der, så måske tænker man ikke så meget over det, så tænker man bare, let's do what we're here to do. Men jeg tror helt klart, at efterfølgende og sådan nu i hvert fald det ting, jeg tænker over, at hvor jeg havde den der oplevelser. Og måske er det nu, hvor det hele kommer ud.

SPEAKER_01 16:36

Og er der en specifik oplevelse, du vil kunne jo frem?

SPEAKER_00 16:40

Faktisk ikke, Patricia. Jeg tror, det er mere lille oplevelser. Og det kunne også være i skolen, eller på fodboldbanen, eller i barskid. Og man bare føler sig bare sådan lidt uden for. Og bare sådan, at jeg er måske ikke the majority i den her situation. Og jeg tror, at jeg tror, det er noget, som alle finder sig i. Så det er slet ikke specifikt til mig og min oplevelse. Men jeg tror bare for mig, så har det givet mig. Drivkræ. 100 procent til at lære min kunst egentlig.

SPEAKER_01 17:21

Men det er også lidt spændende, jeg sidder og tænker på, om du vil føle dig bedre til pas, hvis du kun var omgivet af kvinder, eller om du også et eller andet sted, lidt har brug for den der ild, det kan tænde i dig. Og være lidt den udsatte i en gruppe.

SPEAKER_00 17:39

Det er det mening? Ja, 100%. Jeg tror, jeg tror det er derfor, at jeg elsker kunst. Fordi jeg tror, at jeg elsker, at det bygger bruger mellem masser af forskellige. Og jeg tror faktisk, det er det, som jeg søger. Det er det a lov, og det er det der med, at jeg tror, fra det, du sagde i forhold til, om man er med kvinder med, så selvfølgelig begge ting kan give mig rigtig meget god energi og dårlig energi. Det penser om det dag. Men jeg tror. Men jeg tror også, at det handler virkelig bare omkring, hvad intention er. Og jeg tror helt klart, at det der, hvor jeg vil bruge min kunst til at skabe dialog og skabe plads til andre. Rather than det modsatte på et mål.

SPEAKER_01 18:32

Fra så arbejd hos nike i Amsterdam til, at du lige pludselig kaster dig ind i kunstens verden. Hvordan i alle verden foregår det?

SPEAKER_00 18:44

Så jeg har valgt, og jeg har valgt at forladen af i. Jeg var færdig med det. Jeg synes, det var fantastisk, men det gav mig ikke den energi og den purpose, som jeg søgler.

SPEAKER_01 18:59

Og undskyld jeg afgør med. Hvad var din rolle, der egentlig?

SPEAKER_00 19:03

Jeg havde to roller. Så min første, det var Consumer Athlete Insights Specialist. Så det er sådan, det er en meget sådan. Det er en fantastisk rolle, hvor du går ud og researcher omkring fodboldsport. Og ja, altså, der er så meget i det, men det er en meget sådan en nike rolle. Det eksisterer måske ikke så meget i andre, med den samme title, men det er meget sådan det, vi gjorde, det var, at vi interviewte fodboldspillere. Vi gik ud og snakkede med mennesker omkring, hvordan de gerne vil have produkterne fra Nike, hvad de synes nike som mærke skal give deres community etc. Al sådan. Så det var mega fedt. Og den anden rolle, der var jeg, det der hedder Product Line Manager, så det er, hvor jeg arbejdede med designer, development developers og andre product line managers, hvor vi arbejdede med Sko i Nike Europa. Så jeg lavede Jordan og Kate Sko. Så ud af production af Europa.

SPEAKER_01 20:11

Det er så spændende jo.

SPEAKER_00 20:13

Jeg forklarer det ikke helt så godt på dansk.

SPEAKER_01 20:16

Jeg synes, det er vigtigt det med, at vi lige stykker på sådan 100%.

SPEAKER_00 20:20

Og jeg tror også, at det var det, som. Så PLM, du er ikke en designer. Så du arbejder med designer, og du arbejder med dem, som developer skolerne, men du laver selv ikke design, og du laver brieven til designer sådan. Så jeg tror også, det var det, som også skav mig lidt. Jeg drivkræft igen. At jeg vil også gerne krære og skabe noget. Men det var ikke inden for nigdy. Det var noget helt andet. Så der valgte jeg, og jeg vil også gerne rigtigt, jeg ville rigtig gerne lave noget med mere social impact. Fordi helt klart, når man sidder med masser af produkter, så ser man også nogle af de dårlige ting med produkter. Og jeg tror helt klart, at jeg vidste, at jeg havde bare mere at give på andre måder. Så jeg fandt en kandidat i Holland, som var en master's in socially engaged art. Og den handlede meget omkring art and peace building and art and conflict resolution. Så det er ikke sådan en fine art. Det er meget mere, hvordan du kan bruge art til at social forandring. Og det var fantastisk. Det var et års kandidat, hvor vi også havde et halv år i bad fast i Nord. Og det var på grund af konflikten der, så var vi besædet der, og var til at se, hvordan vi kunne lave kunst og lære fra det sted. Og det var transformativ på så mange måder. Men helt klart efter den kandidat, så fik jeg mange af de evner, som jeg tror, at jeg søgte. Og det var. Der, hvor jeg begyndte at lave mader. Sådan for real.

SPEAKER_01 22:06

Hvor det er så spændende. Altså, og hvor lyder det også bare så vigtigt, eller det giver så god mening, at man kan. Det med kunst. Og det synes jeg bare er virkelig interessant. Ja, absolut.

SPEAKER_00 22:22

Og jeg tror sige klart, altså. Det er bare med at prøve. Jeg tror ikke, jeg havde ikke nogen andre tanker i, at what if. Fordi jeg tror heller ikke, jeg er ikke sådan en person med en plan B. Jeg prøver, at jeg går all in. Og man skal virkelig dedicate sig selv. Det er ikke nemt på den måde. Men det er virkelig en fantastisk rejse.

SPEAKER_01 22:52

Så du går all in efter din kandidat her. Og hvad gør du så? Altså styder du ned og køber læret og pilsler.

SPEAKER_00 23:04

Når jeg var i Badførs i Norden, så mødte jeg også min forløb på samtid. Så der sker rigtig mange forskellige ting på samme tid. Det var en ny karger. Det var nyt stødbo, og det var en ny kærest. Så er nu min forløb af Love of My Life. Men tusen tak. Vi bestemte også til at flytte til Hongkong. Vi var lidt i fremkrig. Vi vidste ikke helt, hvor vi skulle være. Så vi tog til Hongkong. Og det var mene, vi skulle være en måned. Vi var der i 600. Og vi tog faktisk på lummer i den som en lille øden for Hong Kong. Og vi fandt et sted, der var 350 square feet. Jeg ved ikke, hvad det er i meter, men det er en meget lille. Det er ting. Der både vi 600 og vi lærte kunst. Og det var en vild oplevelse, fordi min familie bor ikke i Hongkong mere. Jeg har stadig nogle venner som er der. Men det var en meget. Vi var integratet i kunst. Og efter de 6 måneder, så havde vi også faktisk en aftalt med en galeri i Hongkong. Men forløb, han og sin kunstner. Og vi fik en udstilling i Hong Kong den sommer. Sammen sammen. Det var en duer udstilling. Og det var en fantastisk galeri. Og den udstilling, det markeret noget af en ny chapter. Og det er noget, jeg er meget taknigt for i min rejse. Og også til min kæreste, fordi min forløde. Fordi han lærte mig rigtig meget med kunden størs. Og det vil jeg aldrig glemme, at jeg kunne have ikke startet karrieren uden ham.

SPEAKER_01 24:50

Fordi han havde allerede opbygget en færdiker.

SPEAKER_00 24:54

Lige præcis, lige præcis. Og jeg tror også, at det er, at man skal, at han lærte mig rigtig meget. Og det skal man anerkende. At man er på en rejse med andre mennesker. Ik ikke kun med sig selv. Det lyder jo det. Det er det meget.

SPEAKER_01 25:16

Jeg så bare følge ud og tage tre timer i det her snak. Men jeg ved, at du har en bagkant, så vi prøver at holde det til her. Men hvad tænker også din tilgang til at lære om kunst, og det her med, at der skal være et større budskab med kunsten, end at det bare skal være vidunderligt og ret og kigge på. At det er også en ret akademisk måde på en eller anden måde at gå til kunst. Måske ja.

SPEAKER_00 25:44

Ja, altså jeg tror, jeg tænkte faktisk også lidt på det, inden jeg kom. Jeg tror, min tilgang til det er selvfølgelig, det er en kombination af alle mine egne oplevelser. Og alt det, jeg har lært igennem mennesker og education i forskellige ting. Men jeg tror, at min tilgang til det, det er også, at jeg tænker så meget over min identitet og dem ting, jeg oplever. Og med kunst er du constant confrontet med, hvorfor gør du det her, og hvorfor maler du det her? Og det skal man tænke på hele tiden. For man bliver også hele tiden spurgt det. Og det elsker jeg, fordi det er den der challenge og balance mellem at continually confront dig selv, men også at continually at lig og bare enjoy liv og det du gør. Og det er meget svært at finde. Som giver dig dem der ting. Men det er det, som kun skiver mig. Det er en constant challenge for an anders reward. Og det er. Det er faktisk det, som giver mig the privilege of being myself i forhold til. Jeg tror ikke, at hvis jeg laver den noget andet, og jeg har også haft mange andre oplevelser i arbejdsliv, så vil jeg ikke føle lige så meget af mig selv. Og jeg tror, det er den, det er bare så tak nemlig over.

SPEAKER_01 27:10

Hvis det giver mening. Det giver så god mening. Og hvor er det jo fantastisk, at du alligevel har ramt den hylde eller landet på den hylde relativt hurtigt alligevel. Selvom du ikke begynder at malle som barn og tænke, at jeg skal være kunskner. Så er det at føle dig til retten i det her felt og bare elske så meget, og ikke være i tvivl om, at det er det her, du skal det her din destin.

SPEAKER_00 27:42

Og jeg tror også, at det er det der med, dem øsker alle ting, som har været en del af min rejse, det har godt med til her. Og jeg tror, jeg vil aldrig sådan change noget af det på den måde, heller ikke. Fordi så vil jeg, så vil jeg ikke brænde for det på den samme måde. Og jeg tror heller ikke, at jeg vil føle den samme satisfaction eller tak nemlighed, eller the need to continue, you know, og jeg tror, at det er jeg bare så glad for at have den følelse. Jeg tror, det virkelig det er en kæmpe privilege.

SPEAKER_01 28:16

Det er i Hong Kong, hvor I udstiller. Hvordan bliver din kunst og jeres kunst, men nu det specifikt din kunst, jeg er særlig interesseret i dag. Hvordan bliver den ligesom modtaget af et publikum for første gang går jeg ud fra?

SPEAKER_00 28:32

Ja, det er altså faktisk. Bare lige rewind. Når jeg gjorde min kandidat, havde jeg faktisk en solo udstilling i Paris. Og det var også fantastisk. Det var faktisk sådan min første gang.

SPEAKER_01 28:47

Altså hold da kæft, till nu. Det lyder virkelig som drømmen, du starter med at have en solo udstilling i Paris.

SPEAKER_00 28:55

Men ja, det lyder sådan lidt crazy. Og det var det også. Men jeg tror, at det kom fra. Jeg mødte en pige, som var en vinde, som ville gerne starte din egen galeri. Så vi jo begge to i et sted, hvor vi var i starten, og hun havde arbejdet i andre store galerier i Paris. Så vi var begge to i et sted, og jeg havde lige startet min kandidat, og hun så nogle af mine malerier på det tidspunkt. De er meget. Det er anderledes for dem her. Det er det der i studiet i dag. Men det var helt klart en way of getting der, hvis det ikke mening. Men vi var begge to et sted, hvor vi var ved at starte noget nyt selv. Så det var fantastisk, at det skete. Men helt klart. Så det var lige første gang. Og så havde jeg en anden første gang i Amsterdam ikke. Men det var ikke. Det var bare en lille udstilling, men der komme af venner og sådan noget, så det var fantastisk.

SPEAKER_01 29:53

Men hvad sagde folk til det?

SPEAKER_00 29:55

Jeg tror, altså, når jeg havde den allerførste i Amsterdam, der arbejdede jeg stadig i nærlig. Så jeg var, I was creating, hvis det ikke meningen. Jeg prøvede, jeg var trying to get there. Og folk var glade for mig, at jeg var glad. Og jeg tror helt klart, nu er det et helt andet sted. Men jeg tror også, at fra det point til der, altså det tager rigtig meget dedication og kamer med til at virkelig få det som en karriere. Og det lærte jeg meget hurtigt. Ogsem, altså min kæreste, og bare vores egne oplevelser. Og like you really need to work for what you want. Og jeg er sådan en alligevel, men det er jo ikke lære. Men det er ikke på en alle skal have i balancen og sådan noget. Men jeg tror. Man skal bare være rare about what you're doing, hvisting.

SPEAKER_01 31:01

Så du så første gange føler, at du virkelig får en anerkendelse som kunstner. Meget fiskende spørg jeg efter det. Jørglig, hvor er det, du oplev det.

SPEAKER_00 31:15

Ja, altså, vi snakkede om det lidt, Patricia, men jeg tror helt klart. Når jeg virkelig tænker på spørgsmålet, så er der nogle bestemt ting, som sådan popper ud. Jeg tror Hongkong, det var en kæmpe, fordi det var en rigtig god galeri. Mikle Krium han faktisk udstillet lige efter os. Så det var en kæmpe. Det var stort, og det var virkelig sådan now we in the art world. Enerkends af lige præcis. Og så det var sådan det første. Jeg vil sige. Det næste, det kom i Danmark, når jeg fik statens kunst fund og arbejdsligat. Jeg fik også en commission for New Balance, som var rigtig stort, fordi det var for kvindernes Ejemste som. Og så selvfølgelig var der nogle rigtig gode magasine publication, som high beast og sådan noget. Men det har været lidt forskelligt. Så jeg cake season en. Nej, det forstår jeg godt.

SPEAKER_01 32:22

Men altså statens kunstfund. Det er jo kæmpe stort.

SPEAKER_00 32:26

Ja, det er bare kæmpest.

SPEAKER_01 32:28

Det er kæmpe stort absolut. Og altså, det ved jeg slet ikke, om man må spørge om det her. Men hvad indebærer det, at du fik det legat.

SPEAKER_00 32:37

Selvfølgelig, så det er et års arbejdslegat. Det innebært, at jeg fik 50.000 kroner til at continue mig art praktisk. Og for kunstne som mig på det tidspunkt, det var så vigtigt for min karriere. Ikke kun for anerkendelsen, men også bare for noget så stort som statens kunstfund at sige, at vi ville rigtig gerne gå ind og støtte der. Så mine dansker, som er vokset i udlandet som fra en identitsperspektiv var det virkelig af mandskrat for det. Fordi at jeg tænkte ikke, at de vil tage imod mig så godt. Altså her i Danmark. Mærks. Jeg tror bare, at også fordi jeg var jeg stadig i tidlig i min karrière. Det er jeg stadigvæk. Så jeg tror også på det tidspunkt at få det. Det var bare sådan, hvor jeg har. My hardware has paid off. And it's recognition of continue, just keep going. Og det var det, som var. Ja, det var fantastisk.

SPEAKER_01 33:54

Ved du på hvilken baggrund at de har valgt dig? Al kommer det men begrundelse? Det er derfor, at vi har valgt lige præcis dig, Emily.

SPEAKER_00 34:01

Altså, man laver en ansøgning. Så man søger med en motivat ansøgning, og så søger man med nogle af sine kunstværker. Så jeg kan ikke huske, hvor mange det var. Jeg tror, det var måske fem eller 10 kunstværker. Så jeg tror, at de har helt klart på deres hjemmeside, der er der masser af grund til, hvorfor de vælger forskellige mennesker, så det kan jeg lige sige. Men jeg håber, at det var på grund af min kunst og min motivat ansøgning, at det var lidt mig.

SPEAKER_01 34:32

Og det var helt overbevist af helt precis. Og jeg synes jo netop fordi, at dine værker har så stærke budskaber, så kommer jeg også til at tænke på sådan, hvad der for dig er vigtigst? Eller hvis man år ikke kan spørge om det. Altså fordi er det. Og malerierne bliver malet på den måde, du gerne vil, eller pont nok, eller flot nok, eller hvad man siger. El rigtigt nok, siger jeg også i gods øjnene. Eller er det budskabet i malerierne. Eller det ikke det vigtigt.

SPEAKER_00 35:12

Ja godt spørgsmål på det sagt. Jeg tror generelt, så vil jeg sige, at begge ting er lige vigtigt. Men hvis jeg virkelig tænker over det, så tror jeg, at det er budskabet. Men det er også, at jeg tror, at alle har en anden. Og det er en anden reaktion. Like alle har forskellige meninger omkring kunst. Men jeg tror for mig det der vigtigste, det er, at det kan relatere til mange. Og specielt kvinder selvfølgelig. Men jeg tror også, kvinder fra mange forskellige baggrund. Det er vigtigt for mig at være nogen, som vil gerne lave plads til andre og skabe dialog med andre. Så for mig vil jeg nærmest på spørgsmålet til dem, som ser min kunst, hvad de synes jeg er vigtigt på en måde. Fordi på mig det der vigtigt, det er bare, at det er ud, et spant. Og så kan folk synes, hvad de vil på en måde. Jeg kan ikke styre deres meninger, hvis det ikke er mening.

SPEAKER_01 36:26

Det gør det. Og der synes jeg jo også, at din hver står i virkelig stor kontrast til, hvis man kigger historisk set på kunst. Og hele den her verden, så vil mange jo nok mene, at det er en ret eksklusiv. Semi ekskluderende verden absolut. Men altså sådan var det måske bare lige lidt tilbage i tiden. Og hvor din kunst jo virkelig har fokus på det her med at være inkluderende. Og det synes jeg også bare er virkelig interessant. Og det der med, at det er ikke sådan noget med om, man forstår det eller ikke forstår de kulturelle koder eller noget. Men det inkluderende budskab kan jeg virkelig, virkelig godt lide. Tak, Sejs.

SPEAKER_00 37:18

Men jeg tror også, at det er derfor, altså for mig, når jeg snakker om min kun, så er det også sådan, at jeg er en kunstner, som laver udstændinger i galerier, men jeg laver også social engaged community projects. Og det er der, hvor jeg vil skabe mere rum og brug i mellem kunstverken og nordenkunstverden på en måde.

SPEAKER_01 37:39

Og det var omklæning som et eksempel på. Hvad for nogle projekter, der har du gang i fortiden, og jeg er spændt på at høre.

unknown 37:48

Altid gange.

SPEAKER_00 37:49

Det tænker jeg. Men det er nogle spændende nogen. Jeg har faktisk en udstilling i København i september. Så det er noget, da jeg meget spændende. Hvorhen? Det er lige midt ved. Der skal nok komme mere ud.

SPEAKER_01 38:07

Det er fordi det er sikredt. Det er secret, men det skal nok kom ud. Det her lille klar. Det glædet mig til at følge med i super. Det skal jeg i hvert fald at se. Ja, absolut. Og så har jeg lige set, du har været i gang med at male noget helt gigantisk id and sted. Hvad var det?

SPEAKER_00 38:23

Det var også en anden eksempel på den socially engage community project. Så mig og mine forløb, vi arbejder også meget sammen, fordi vi begyde kunden. Og det valgte meget tidligt i vores relationship at hvor. Han lavede også hans egen malerie og hans egen karger, og det går jeg også. Men nogle gange arbejder vi sammen på malerier, men også projekter. Så det her projekt, det var i Badfør i nu af land, hvor han er før. Og det var faktisk en 20 meter gange 5 meter. Det var til en musikfestival i Badfør. Vi havde fem studerende fra The Badførst School af, så ligesom den kongelige akademi, men i eller. Og det var så fedt at have dem med ind i projekten, fordi for os, det er omkring, hvordan man kan give flere opportuniti til andre mennesker, til unge mennesker, til mennesker, som tror, de ikke er kunstner. Det er en mix af alt. Så det var en virkelig rewarding projekt. Og den hedder Different Together. Og også i Nord i land, det er stadig et politisk sted, så der er to sider af konflikten. Så for os hele temaen omkring Different Together, det er det der med at komme sammen. Og lad snakke om, hvad vi har til fælles, og ikke det, som vi ikke har til fælles på en måde. Så det var en politisk projekt, men det var også en rigtig social og sjov projekt på så mange måder.

SPEAKER_01 39:57

Ved du, hvordan folk tror imod det?

SPEAKER_00 39:59

Ja, altså. Det er rigtig fedt, at bare se alle, som er billeder af det. Det ligner, at folk elsker det. Og også bare sådan at snakke med de unge mennesker, de er sådan 18, 19, 20 år, og de er ved at nogle af dem har startet deres uddannelse, og nogle af dem er værd færdig af deres uddannelse. Og bare sådan at høre omkring deres oplevelser, og hvad de gerne vil med kunst. Det er så fedt. Og også bare sådan, at vi kan snakke om. For eksempel mig, jeg har måske ikke taget den traditionel retning med kunst, men det er det, som jeg gør, og det er det, jeg elsker, og det er det, jeg har kommet til. Så det er bare fedt at snakke med nogle mennesker.

SPEAKER_01 40:36

Det synes jeg alt. Før vi lige bevæger os ind i lytterne spørgsmål. Så kan jeg godt lige at høre fra dig, hvad sådan din største drøm er med din kunst. Altså, hvis der bare alt i verden kan lade sig gøre. Og der er ikke noget roof.

SPEAKER_00 40:56

Fedt spørgsmål, fra jeg. Jeg tror, det jeg elsker med, kunsen og selve rejsen, altså siden i fordan i alt. Det er. It's constantly surprising, jeg på den bedste måde. Og nogle gange også på en svær måde, men det er noget, man kan kommer over. Min største drøm. Det er virkelig svært. Jeg tror. Jeg vil surprise mig selv, jo, i den at jeg ved faktisk ikke, hvad det er. Det har jeg ikke en gang tænke over. Jeg tror, jeg har forskellige drømme i forhold til nogle udstillinger, og nogle folk, jeg gerne vil arbejde med projekter. Men jeg tror, Blue Sky scenario, hvis der var noget, så er det egentlig bare, at mit kunst er relaterable til rigtig mange mennesker. Og det er, at de føler sig scen i mit kunst. Og at jeg håber, at det kan give plads til andre samtaler, som jeg tror er vigtigt i samfundet. Det tror jeg faktisk, at man selv må.

SPEAKER_01 42:06

Tak for at deltage. Det er sådan lidt. Jeg finder spørgsmål lige frem. Perfekt. Okay, det er. Der er en, der hedder Marethe, at hun spørger, har din internationale opvækst inspireret dig til at lave den kunst, du gør, hvis jeg er.

SPEAKER_00 42:29

Tak for spørgsmålet, Maret. Ja, 100%. Jeg tror, min international opvækst, det er aldrig noget, som kommer til at gå frem. Det er noget, som altid er en del af mig, og det er jeg så glad for. Men jeg tror en af tingene i mange af mine malerier, er sig, selv du kan se det her. Hovedfarve for eksempel. Altså, jeg vil gerne lave det inkludset vores post på abstract as well på den måde. Så du kan se, hvordan man ved ikke, hvem det er, eller hvad far den personer, eller om det er en pil eller endgør. Og det er rigtig vigtigt for mig. Jeg tror helt klart, min internationale opveks, det har lavet, at jeg håber, at jeg er sensitiv til rigtig mange af sådan nogle ting omkring, hvem er represente og hvem er ikke. Og jeg håber, at jeg kan bare give lidt meget lys til dem som er ikke også. Og det er også derfor, at jeg mager tit med kvinder.

SPEAKER_01 43:32

Jeg er en, der spørger her. Hvad håber du, at en ung pige, der drømmer om en karriere i sport, føler eller tænker, når hun ser et af dine malerier?

SPEAKER_00 43:41

Tak for spørgsmål. Jeg tror helt klart, at jeg håber, hun tænker, at det kan hun sagtens. Det er, at hvis hun arbejder hårdt og keeps going, så gad der. Og det er også derfor, at omklandingsrum mine malerier. Det er, som bare. Og jeg tror også, mange sports piger har sagt også på din podkast, Patricia, altså at de havde måske ikke de samme rollmodeller eller kvindlige rollmodeller, når de vokset op. Jeg håber, at malerne kan være en måde at have nogle rollmodeller, men igen det som jeg sagde. Det snart specific. Det skal være, who you want it to be. For at lave plads til den person, som er. Ik ikke som andre folk tror, hun er.

SPEAKER_01 44:29

Ida, hun spørger, er dit arbejde først og fremmest kunst, eller ser du det også som en form for aktivisme for kvinders plads og synlighed i sporten?

SPEAKER_00 44:38

Absolut ikke. Jeg synes helt klart, at det er en miks af begge. For mig er more man kan interspect, altså aktivisme, sport, kunst, forskellige ting, hvor more impact, man kan have. Så for mig er det begge del.

SPEAKER_01 45:01

Der kommer ikke mere her. Hvis du kunne ændre en ting på måden, en kvindesport bliver dækket og omtalt på i medierne. Hvad skulle det så være? Rigtig god.

SPEAKER_00 45:14

Jeg tror, først og fremmest, de er anderledes. Mandesport og kvindersport er anderledes. Selv det er samme sport. Og det skal anerkendes, at det er det samme sport, men vi er forskellige. I forhold til dækning. Altså først og fremmest tror, det skal bare dækkes evolu. Jeg tror, der er rigtig mange andre ting, som også er vigtigt som løn. Men i lige præcis den spørgsmål, der tror jeg, at det er bare. Kvær kampe. Whatever sport it is, det skal have lige tid på fjernsingen eller masi.

SPEAKER_01 45:57

Vi tager det sidste. Og det er fra Anna. Hun spørger, hvor kan man købe din kurs.

SPEAKER_00 46:07

Man kan række ud til mig på Instagram. Og så i galer, når jeg har fx min udstilling i september. Der er det også det selv.

SPEAKER_01 46:17

Så har jeg det allerste spørgsmål. Og det er, at jeg har bemærket din t-shirt. At der må være noget med den, så du har valgt at tage den på i dag. Jeg tænkte, at den var meget passende. Prøv lige at forklare det. For jeg ved ikke, hvad det er.

SPEAKER_00 46:32

Så jeg har lige været i Argentina, Argina. Og det her Narita FC, det er en føbar klub for kvinder i Buenos Air. Og altså, det stammer fra hænger. Hun er en kæmpe human rights aktivist. Og det har hun været, altså, jeg tror, det var i 80'erne, hvor hun virkelig kommer op og snakkede om kvindernes rettigheder. Så der er en fodboldklub, som har lavet hende, deres navn og hele deres identity. Og det vil jeg rigtig gerne støtte, og det handler om, at vi skal alle samme stå sammen og stå for lighed. Så det synes jeg var meget passen.

SPEAKER_01 47:17

Så I kan også lige hoppe ind og tæk ud. For det hele meningen, det du lige har beskrevet her. Og det er et fedt projekt.

SPEAKER_00 47:26

Det er virkelig. Og jeg elsker også bare design.

SPEAKER_01 47:30

Det er vildt flot. Det er vildt flot. Jeg Jamil, jeg er så glad for, at jeg har lært dig at kende. Og må bare sige, at jeg glæder mig så vanvidig meget til at følge din rejse. Det er jo så spændende, det du laver, og jeg synes, det er så vigtigt, det du laver og smukt. Og jeg er så glad for, at jeg nu har et af dine værker.

SPEAKER_00 47:53

Nej, det er kun mig, der takker, Fritis. Og jeg må lige ønske for min dansk. Jeg kunne mærke, at det ikke er ikke noget min dansk i dag, men ved du hvad? We keep going.

SPEAKER_01 48:05

Jeg synes, du har gjort det er helt fantastisk. Så det skal du slet ikke sidde og undskylde for. Og så skal vi nu til det allersidste punktum for episoden. Og det er, hvad dit råd er til de bankerne sportsjær, der lidt med.

SPEAKER_00 48:23

Ja, altså helt klart mit største råd, det er you won't know if you don't try. Og min forløder jeg, vi har faktisk begge to en tatering, hvor der står try. Fordi når vi arbejder sammen, så arbejder vi under den kunstnisk navn. Men ja, for mig, altså hele min rejse, det har været, at jeg just try. Hvis der er noget, du brænder for, ja just do it. Jeg tror, det værste, der kan ske, det, at det ikke går godt, og så prøver du noget andet. Men jeg tror virkelig, at hvis man har den mindset, så kan det. Jeg tror også, det er det der med lidt her, for i stedet for half empty, hvor if it all works out. Og jeg tror virkelig, at just tryh.

SPEAKER_01 49:14

Tak Emmer fornøjelse.