PÅSKEHIT 🐣 Emilie Aaen: Ulykken der ændrede alt

Emilie Aaen er en wonder-woman uden lige. Hold nu op!

Siden Emilie gik i 2. klasse har hun dyrket gymnastik på højt niveau, men til en træning en onsdag aften i 2021, får hun sat forkert af i en trampolin. Noget er helt galt… Efter et mareridtsforløb, 5 dage og 5 operationer senere, har Emilie fået amputeret sit venstre ben.

Emilie fortæller hele sin historie og giver indblik i, hvordan hun dagligt gør op med, at livet med en amputation og forskellige proteser skal være tabuiseret.

Emilie er en livsglad pige med den mest bragende fighter-mentalitet, jeg nogensinde har oplevet. Hun er en KÆMPE inspiration, og I kan godt glæde jer til et Sportshjerte-afsnit med en usædvanlig stærk historie fra en usædvanlig sej karakter.

Vært: Patricia Thyberg
Musik: Anders Bønløkke 
Produktion og klip: Patricia Thyberg

Afsnittet blev bragt første gang den 16. september 2022. 

Transcript

SPEAKER_01 0:19

Sportjærk er på, hvor jeg skal. Og alle har det til, at de har et hjælpe der. Jeg så i går og klippede orens afsende sport med 1. Og jeg er 20 år gammel og har været en af landets bedste gymnester inden for det, man kalder teamg. Det er sådan, at en aften tilbage i 2021. Der er nemlig til en træning, hvor noget går helt galt. Hun skal lave et helt almindeligt spring i en trambolin, men at hendes venre ben, det er nærmest kort slutter. Og der sker det, at hun skal på hospitalet og have skannet sit ben, fordi noget virker meget besynderligt. Men folk kan ikke rigtig finde ud af, hvad det er. Det viser sig så at være en plodov i Emilets venstre, ben, der er blevet revet over. Og det her, det bliver faktisk bare starten på et 5 dags meget for Emilie, hvor hun er igennem fem operationer. Og til sidst ender op med at have fået amputeret sit venstre ben. Jeg var virkelig spand på at møde Emilie, fordi jeg har i noget tid fulgt hende på Instagram og fuldt hele hendes rejse i det her. Og altså hendes mentalitet. Det er noget af det vildeste, jeg nogensinde har mødt. Fift hun allerede nu, bare halt andet år efter, springer igen med proteise og har den mest inspirerende og smidtende livskæde, jeg længe har mødt. Jeg kan virkelig glæde jer til et stærkt afsnitt her. Jeg så fik en klom i halsen og klippet i går. Det er lidt længere end af tidlig har været, men det tror jeg ikke, I komme til at være kigg. Det kommer her. Tuset tak. Jeg har godt nok glædet mig til at møde dig og til at høre din historie. Fordi det er en ekstra vild en slags ved at tilet mig sige.

SPEAKER_00 3:10

Jeg er mere glad for, at jeg må hærde.

SPEAKER_01 3:12

Ej, det er virkelig glad for at høre. Og det var sådan, at jeg jo faktisk, jeg har mødt dig helt vildt kort en dag ude i en Batmald. Hvad lavede du egentlig der?

SPEAKER_00 3:29

Lige sådan, at Batmand ligger gestiken jo. Så jeg var faktisk i gang med at træne børn. Og så spillet en af mine venner Batmanson, og så var jeg bare lige hurtigt og kigg i parsen. Okay.

SPEAKER_01 3:41

For jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvem du var, men jeg går ind i den her Batmundhal, for at se min lille søsspilm med min kæreste såvis. Og så og helt så på hinanden. Og hvor han var sådan et helt parflig bagefter og sådan hidt. Du skal høre, hvem det her er. Hun hedder Emilie, og hun er kommet forfærdeligt afsted, eller galt af sted i gymnastik. Og er den vildest på vej tilbage igen til at kunne lave spring og ting og sager. Og jeg var sådan, ok, hun lyder for sindssygt. Jeg skal ikke se, hvor hun er foren. Hvilket jeg så gjorde, og så har jeg jo fulgt lidt med i din rejse siden da. Og så faktisk for nogle uger tilbage, hvor jeg sidder nede på Læsandet igen med sobis og min lille søstre, som er green teamer, og min lille søsters Venne, som også er green teamer, som hedder Cecilie år. Så siger hun, så begynder hun at fortælle mig om dig. Og altså, Priset, det kan godt være, at du har emidlig på din liste, over, du skal have med i sportet, men du skal ikke ind nu. Altså, det vil virkelig være en spændende historie for folk at høre. Og så er jeg bare, nu skal jeg dig med det samme.

SPEAKER_00 5:00

Det er glad for, du gjorde.

SPEAKER_01 5:01

Også mig. Jeg tænker, at vi skal starte helt tilbage ved dit første møde med gymnastiken.

SPEAKER_00 5:11

Ja. Men altså, jeg har jo lavet gymnastik helt mit liv. Og det er lidt sjovt, fordi min mor spiller håndbold, og min far spiller fodbold. Så jeg vidste ikke lige sådan, hvor det kommer fra. Men jeg blev bare totalt fanget af det i en ung, eller jeg tror, jeg er gået i 2. klasse, sådan da jeg startede til gymnastik. Alle starter jo til det der, mor fra børn gymnastik, men det er sjældent, der er nogen, der fortsætter. Så jeg valgte egentlig bare at fortsætte med det, går på sådan noget for sjovt hold. Og så kommer min træner til mig en dag og siger, der har åbnet sådan noget teamkøb i greve ned i det nye Spring Center, om det ikke var noget for mig, fordi jeg skulle ikke rende rundt der, bare at lave værmler. Så hun sådan et potential i mig allerede der. Og så startede jeg i 2010 til det, der hedder timkøb, som er en anden form for gymnastik, hvor man både springer trambolin og baner og laver rytme sager. Så er det sådan alle tre former for gymnastik i en. Og det er en konkurrence gymnastik. Så det var ligesom meget hårdt fra starten af at direkte ind. Og så i konkurrence med noget som man jo egentlig ikke rigtig kendt til. Og jeg blev egentlig fanget af det sådan med det samme og har dyrket timen lige siden.

SPEAKER_01 6:34

Og kunne du godt lide det her konkurrenceelement i gymnastikken så?

SPEAKER_00 6:38

Altså, nu har jeg næsten altid været på anden holdet. Og det kunne jeg egentlig godt lide. Der var ikke så meget pres på en, og man kunne egentlig bare tage det lidt som det kom. Så jeg havde egentlig noget imod konkurrencer. Og jeg synes, det var fedt at komme ud og vise det, man har lært. Og der var mindre tænker, man det jo ikke rigtigt, som om man konkurrerer. Eller det har jeg i hvert fald ikke gjort. Det var egentlig første der, når man begynder at blive lidt ældre, og sådan, okay, jeg kan vende medalje, jeg kan vende tre forskellige, men man vil jo gerne have guld, ikke. Så konkurrencen var egentlig bare. Jeg synes, det er fedt, og jeg altid synes, det var fedt at gå i konkurrence og vise sådan, hvad man har lært.

SPEAKER_01 7:20

Ja. Gik du til gymnastik med nogle af dine venner, eller fik du venner igennem gymnastik?

SPEAKER_00 7:27

Jeg gik faktisk slet ikke med nogen fra min klasse overhovedet. Jeg har altid været sådan i folkeskolen. Det gik ikke skid godt. Jeg har altid haft gode venner i folkeskolen, men fag og sådan noget var ikke lige. Det er bare bedst til. Det faglige. Ja, det var ikke lige. Det er super god til. Så ligesom jeg kommet ned efter en dag i skolen, hvor det har været super hårdt. Så jeg komme ned til gymnastik, og så bare given den klasse og føle mig god til et eller andet andet end. Og så i 2017, der kommer jeg på førstehållet lige en jeg skal på efterskole. Og så gav det jo mig et kæmpe skuldklap, hvor jeg var sådan, okay, det kan faktisk godt være, at jeg bliver skidet god til det. Og så startede jeg på gymnastik efter skolen stærk, hvor man jo laver en hel masse gymnik i 10. klasse. Og der fik jeg noget anerkendelse, som man måske ikke får så meget i klubben, fordi man får nye træner, og der er en masse nye gymnester. Og det er faktisk med, at halve efter skoleåret, der bliver jeg udtaget til jobdort truppen, som er sådan en ungdomslands i timk. Og der var jeg sådan, okay fedt, det er det fedt. Og jeg blev så ved, men bliver så sorteret af. Og jeg var sådan, det her skal jo ikke stoppe mig for at lave gymnastik. Fordi at gymnastik har været den her fritidssport. Og jeg ved ikke, om det lyder lidt mærkeligt at sige, men så har man været sådan, jeg har været heldig at blive god til det. Og jeg tror, at det kommer i lysten. Og der ikke er nogen, der har stået og preset af sådan, at du skal lave det og det. Men at jeg har haft lyst til at tage til træning hver gang. Og prioriteret det over fx en 9-glasse, fester. Og alt sådan noget, fordi jeg havde det bare godt i gymnastik sagen, og jeg fik så meget sådan. Hvad hedder det? Jeg er troen på mig selv, og lysten til bare at blive ved. Så det er jo sådan et kæmpe frirum for dig? Ja, det kan man godt sige. Altså, jeg kom der ud og var glad. Og man tænker ikke så meget på andet gymnastik.

SPEAKER_01 9:27

Hvorfor tror du, at det. Hvorfor gør gymnastik der glade?

SPEAKER_00 9:32

Jeg tror det, fordi det er mit eget i sådan en kæmpe omgangskreds, jeg vinder på sådan folkeskolen og familie. Nu var jeg nok kældige og forløbet begge min søstre med. Men at mine fællers stadig en dag i dag, kan jeg sige til mig, hvad det er der for net spring, du laver der. Selvom de har været til alle konkurrencer, har de bare sådan støtte mig på en anden måde end den der. Du skal det og det, du skal gøre det ordentligt.

SPEAKER_01 9:56

Altså i skolen, eller også til gymnastikt? Også til gymnastik. Også til gymnastik, okay. Og hvordan takklede du der med, så ikke at synes, at skolen var sjov, og så du bare elsker noget gymnastik. Bv du videre med? Altså ja gå i skole.

SPEAKER_00 10:11

Jeg blev træner i en ret ung alder, og det, jeg fik der fra det ansvar og det der med at ture stille sig op foran andre, tog jeg med videre i skolen til sådan som fremlæggelser eller eksamer. Det der med, okay, hvis jeg kan turde at stå over for nogen, som måske er et til to år yngre ens selv. Kan jeg også godt stå foran min klassekammerater, som jeg har kendt de sidste 8-9 år. Så det tror jeg med, den der med, okay. Hvis jeg kan stille mig op og undervise, så kan jeg også godt stille mig op og fremlæg. Så jeg tror lidt af det der med, jeg lærte ved at være træner i så ungen eller med i skolen, hvis man kan sige det sådan.

SPEAKER_01 10:48

Det kan jeg gode mening, det. Og fra at du så siger, der, at du bliver sorteret fra landsholdstruppen eller træningsruppen, eller hvad kalder man det sig?

SPEAKER_00 10:57

Det er sådan en brutru, det er sådan de 30-20 bedste, ja.

SPEAKER_01 11:02

Og nu spørg bare lige, er det svært at komme ind i den der Brutruppe?

SPEAKER_00 11:07

Jeg føler lidt, at eller det er det. Ja, det er svært. Der er rigtig mange, der går til teamg efterhånden. Og vi er rigtig mange dygtige. Og så det der med at være ny og så lige pludselig komme fra siden af. Det var mit sidste år, at jeg kunne blive udtaget til ungdomslands. Og nogle er blevet udtaget siden det første år, de kunne. Så det der med at være helt ny og komme ind fra siden af mega svært. Når der er nogen, der har været med siden start. Så det er svært lige at blive lukket ind til at starte med at blive et. Velkendt ansigtet i gymnastik, for jeg kom meget sent. Jeg var 16 år, da jeg pigget. Og det er ikke normalt.

SPEAKER_01 11:48

Hvad tror du? Var det talent? El hvad var det, der gjorde, at du bliver lukket ind i det?

SPEAKER_00 11:54

Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg var ret gode til at sprænge. Og jeg har også fået at efterfølgende meget der med den der positiv indstilling, man kommer ind med og ens energi. De har sådan nogle samtaler med en efterfølgende, hvor de siger, at det var især det der med. Jeg er meget glade og smilde og lidt at snakke med, som de især sætte pris på ikke. Og så var jeg bare heldig, at jeg var god til at lave gymnastik.

SPEAKER_01 12:18

Det er en god kombination. Ja. Fordi jeg kunne også forstå mig at det med udstråling på gruvet, og altså du laver og ting, at den er vigtig gymnastik, det er faktisk lidt sjovt.

SPEAKER_00 12:29

Ja, man kan ikke rende rundt og sure mule. Det er lige så vigtigt, at man kan skjole en hel masse, hvis bare man smiler og virker overleg. Og det er også det, man prøver at lære ind gymnasiet allerede nu, at okt hvis du fejler, så prøve smil. Jeg ved godt, at det er normalt, at man så går ud og skøde over sig selv. Men så lægger man mere mærke til det, end hvis man rejser sig, hvor smiler. Og prøver at skjole det lidt.

SPEAKER_01 12:51

Det er ret imponeret, synes jeg. Og det er en sjov ting. Jeg tænker lige, hvilke andre sportsane. Hvor har man det sådan? Det er meget sjældent. Det er godt? Jo, ja det er. Men så kan man sker, og det måske ikke bedre i, som du ser. Det er med, at hun ser til freds ud på det, hun lavet der, måske var det ikke så dårligt, så vi måske ikke så det.

SPEAKER_00 13:13

Det er jo ikke fordi dem, der sidder og bedømmer, en kan sidde og se det hele. Så hvis man nu bare tænker, okay, fuck det videre, så er det måske lidt letter, end at se så sur på det allerede fra starten af. Fordi som sagt i timmen er der tre discipliner, du skal igennem, og hvis det er den første, du fæller i, jamen, hvorfor skal du så være sur i de to andre, når du har mulighed for ligesom at gøre det bedre.

SPEAKER_01 13:37

Ja, fordi så kan man måske komme til og slæppe det med videre i de andre, og det vil jo være mega nu. Rigtig noget. Ja. Okay. Men Emil prøve lige at fortælle, hvad sker der så i den her tid, hvor du lykker mere gymnasik, og du bliver sætter fra.

SPEAKER_00 13:55

Så starter jeg jo faktisk på gymnasiet lige efter. Og jeg starte faktisk i sådan en sportsklæse, elite idretsklasse. Fordi det spændende i team Danmark. Det er faktisk ikke team Danmark, men det er bare noget. Nu gik jeg på Gravy. Så det er bare noget, de havde mulighed for at give os. Man kunne både at være team Danmark, men jeg også godt gå uden at være team Danmark. Og så havde man mulighed for både tre og fire år. Så jeg tog den lille uden team Danmark i tre år. Så det er jeg. Så det der med at starte i gymnasiet, og så være sorteret fra. Men jeg kan huske, at det der med at starte i gymnasiet med nye fag, og så stadig her i gymnastiken hjalp mig virkelig meget. For så havde jeg stadig i gnostiken. Og bare fordi jeg blev sorteret af, betydet ikke, at jeg ikke fik muligheden igen. Og så siger jeg lige igen, at gymnastik altså for mig bare har været en fritidsport. Så det er aldrig noget, jeg sådan, hvor jeg har sagt til mig selv, jeg skal på landshold, og jeg skal det og det er det. Men det kunne være fedt at komme på landsholdet. Og jeg ved godt, at jeg godt kan, hvis bare jeg træner hen mod det. Men gymnastik var en fritidsport, og jeg har ikke altid haft behov for at kunne at lave gymnastik. Men det der vigtigt, altså det sociale liv har også været super vigtigt for mig. Så jeg bevarer ligesom gymnastikken. Og det er så med i 2020 lige inde corona, og det er været i slutningen af 2019 så. Der er blevet udtaget til scene landsholdet på trots, så det er også de der bedste 2030 stykker. Men det er så i den rigtige række, kan man jo ikke sige. I voksne rækken. I vokset rækken. Det lyder bedenård. Det lyder ret hårdt, faktisk. Men så var jeg sådan igen. Og det var præcis den samme ting. Sådan lidt skide rytme element, der har lyst til at sige. Der står ud, som er en tredje del af det ikke. Og det var anden gange, og det var det samme, der jeg var ikke noget. Og jeg havde foret, okay, hvis jeg gerne ville lære det, så blev det styrket lidt mere. Men jeg kider ikke styrketran ud for gymnastikken. Jeg går til gymnastik for spring. Så hvorfor skal jeg tør i fedness, når jeg kan være sammen med mine vinder vindt i står. Så det var lidt min skyld. Men altså, hvis jeg gerne ville, så havde jeg nok styrket, men det var ikke. Det var ikke fordi, det var det vigtigste. Jeg ville også godt gå i gymnasiet. Og jeg er fedt der. Og så tager det træning de der tre, fire gange om morgen, som jeg var vant til.

SPEAKER_01 16:27

Så du var ikke sådan en sønder knus, eller hvordan havde du det, da du fik der videre?

SPEAKER_00 16:33

Jeg havde det faktisk ikke okay. Man bliver selvfølgelig ked af det, at man er sådan lige i momentet, og så man bæfter, der skal nok vise, at jeg har taget fejl. Og nu er efter, der lærte jeg det der skide. Det hedder det stemt sådan en håndstand.

SPEAKER_01 16:46

Jeg er der, hvor du sådan har hænderne i jorden, og sådan stemmer op og står altså benene op, og så endder du i sådan en håndstand. Det er også så lidt ud.

SPEAKER_00 16:57

Og nu er efter, der lærte jeg det. Så det bare lidt lyder. Der var jeg sådan lidt, okay, det fandme øvre. Men igen, altså, så prøver vi bare en anden gang. Men så kom corona, og det hele blev lukket ned. Og så lige pludselig så var vi at vide, okay, I må gerne træne, fordi jeg bliver begegnet som professionel idr. Og så tænker, okay, nu skal jeg på det eller andet. Så blev jeg virkelig bare ved med at træne. Og jeg var faktisk i mit livs bedste form i. Så du gik også i Fitness. Jeg gænger også i Fitness låtsen i halden, så vi kunne gå op og trænes. Så hele efter året 2020. Der gav jeg det en årlig skæld, og jeg var bare. Jeg har ikke nogt. Jeg følge bare lige nu der. Og så kommer til 21. Og så kommer jeg skede.

SPEAKER_01 18:12

Og det må vi lige tage helt step på step på, hvad der sker der. Fori. Jeg tror, jeg ved noget af det, men jeg ved overhovedet ikke til nærmisesvis det hele. Og det har du fort, at du gerne vil fortælle om. Så det er virkelig spændende på at høre for dig. Hvad der sker her?

SPEAKER_00 18:35

Hvad sker der, vi er til en helt normal træning en onsdag aften skal springe. Og det er det, man kalder teknik spring, som man laver i alle andre påskeren også. Det er teknik, hvis det er fodbold. Det er også spark som på. Så skal vi lave gymnastik, og jeg skal bare låte ned til en tramulin, laver en enkel sætter til sådan en høj grav. Og det er noget, man laver lige så snart, man starter gymnastik. Jeg har gjort det flere tusnge. Så jeg løber ned til den hermulin. Og så i det, at jeg sådan, ramer tremulin, så sker der ikke noget. Så jeg rammer tremulinen, og så laver jeg en kolbøtte ovenpå, fordi jeg forestiller mig, hvor jeg skal til at lave en tal til. Så jeg laver en kolbøtte oven på Trumbolin, og så lyder jeg lige så stille ned på gulvet. Og jeg tror, der går to til 5 sekunder før det egentlig op for mig. I og med at få kigget ned på mit ben, og jeg godt kan se, okay. Der er et eller andet. Kan du se det? El kan du mærke det? Jeg kan ikke mærke det. Jeg kan bare. I det, jeg ser det, så kan jeg jo mærke det. Men det går ikke helt op for mig til at starte med, hvad der egentlig er lige sket. Og så får jeg kigget noget på mit ben, og så går jeg pan ikke, og så kan jeg godt mærke, at der et eller andet helt. Jeg kan godt se, at det sidder lidt anderledes end hvordan det skal ud. Og det gjorde det her. Så så man jo reageret, så skriger man lidt, og bliver lidt sådan, okay. Jeg vil ønskt, min mor, bare lige nu eller sådan noget andet. Og jeg kan bare huske, at jeg tænker bare fuck, fuck fuck fuck. Og allerførst, så tænker jeg, det er med knæ. Fordi det er ligesom der, jeg kan se da eller galt med. Og så får de jo egentlig berolet mig, og jeg forvide, okay, jeg skal trække vejret, og de ringer så efter en ambulance. Og der går super lang tid. Og i mellem tiden var jeg ringet til min far, som så kommer op i halen. Fordi den dag, jeg kommer til skade, der er sådan håndboldkamp i hjemme i håndbold. Det er en eller anden sindssygt imod i Gibbanden af. Det kan huske, mærerne skulle spille, hvor de var ved at blive slået ud. Og jeg har altid set meget håndbold med min mor. Og det var faktisk sådan, at jeg kom 5 minutter for sent til den træning, fordi jeg snakkede med ind om, at man bare skulle blive hjemme for træning. Det er helt løgnag. Og hun er sådan lidt, det ved jeg ikke derop til dig selv, fordi hun har jo bare været sådan, at hvis du er til træning, skal du tage til træning. Og hvis du vil blive hjemme hjem, så bliver hjemme det jo. Det er der. Men jeg tager jo så til træning og kommer fem minutter for sent. Og måske lidt for meget fokuseret på den der håndbolt kamper der. I forhold til, hvad jeg skulle være. Men min far kommer, og så lige pludselig så går det super hurtigt. Og jeg har også svært ved at bevæge mine særlig. Og da de ringer til ambulancen og siger det, så er det sådan, okay, vi kommer med det samme. Så er jeg sådan, okay. Hvordan skal der er nogen? Fordi det kommer lige så snart, vi sagde, at det begynder at blive svært at bevæge terne. Og så bliver jeg jo.

SPEAKER_01 21:47

Og det er jo faktisk slet ikke at køre derved.

SPEAKER_00 21:49

Nej, ikke med det samme. Jeg tror, der går faktisk 45 minutter før, at jeg bliver kørt af sted. Jeg bliver så kørt til at køge sygehus. Jeg kommer der, og de tager et hurtigt i rynken. Og så kommer der en læge, når han kigger på mig. Han er bare sådan: Du skal videre til onden til, så det skal være lige nu, og det skal være med blå blink. Og jeg bare sådan, okay, det er et knægt hurtigt nu. Altså, hvad sker der?

SPEAKER_01 22:14

Gør det ondt på det tidspunkt?

SPEAKER_00 22:15

Nej, overhovedet ikke, men jeg tror, jeg har fået smæresten. Så det går egentlig så ondt. Og jeg kan huske, at min far tager et billede af mig, hvor jeg sidder og laver og pise. Og han sender det ind i familietrøden og sådan. Når vi tager til Oden så ses. Altså sådan, fordi vi tror bare, det er min knæ, jeg er kommer til skader med. Jeg bliver så kørt til Odense. Og den der føling er ikke mangler ikke kun ned i fod nu. Den har bevæget sig længere længere. Så jeg kan faktisk ikke mærke, når de kører mine finger op af min skin. Så lige over halve så af min skin. Kan jeg ikke mærke noget. Der du er på vej i ambulancen til Odense? Ja. Og så ankommer jeg til Odense, og de tager et skandingsbillet. Og der kan man se, at min bloder er redover i midten af knævet. Og der er kun en blodover, som går ned til foden, fordi det er en af de største, der løber igennem knædet. Så det viser så hele mit underben har været uden blod i det her. Jeg ved ikke, hvad der er gået. Jeg kommer til skade ved syve tiden og er faktisk allerede på udden til kl. 11. Og de finder også af, jeg skal operere med det samme. Og jeg ligger der stadig tror, at det er bare mit kæringer skærer med alligevel.

SPEAKER_01 23:34

Altså sådan, der kommer styr på det.

SPEAKER_00 23:37

Ja, det tænker man jo. Og også fordi, at der er en masse læger rundt om, som er sådan, det der, der skal ske. Men jeg når og går lidt i panik, fordi planerne bliver ændret hele tiden, føler jeg. Okay, hvad hvordan det? Altså, der kommer og siger, okay, vi kører der ned, det skulle operere slem lidt. Og der går en time, så kommer jeg ned igen. Der er lige kommet en ind på operationsbordet, vi nødt til at tage først. Og så går der yderlig og længere tid, ikke. Og jeg havde fået at vide på onden til, eller på køgen, at hvis mine muskler skulle nu og blive ledet op igen, eller hvad man siger. Så var jeg nødt til at blive opereret in for 5 timer. Og jeg forstår jo ingenting. Fordi jeg ligger der, okay, det er mit knager, og det er måske ikke kortsbåndet. Og nu altså, jeg forstår jo stadig ikke helt alt det der, der er sket. Men jeg vidste bare, at der var i hvert fald gået mere end 5 timer nu. Og det ender faktisk med, at jeg bliver opereret ved to tiden først om natten. Og jeg ved ikke så meget. Og jeg kan bare huske, at jeg siger farvel til min far, han kørt med derover. Kørt nok i sin egen bil fra corona, så han måtte ikke køre med i ambulancen syggt. Så jeg siger farvel til ham, og så bliver jeg kørt ind. Sådan, jeg ved ikke om det er sådan en mellemgang til operationsstuen. Og så siger hende der og længe til mig, at men ikke jeg kommer ind om lidt. Og jeg kan bare huske, at jeg ligger der. Og det er ligner søvst, at man ser på en film, der er sådan nogle ståplade på væk med klinker og sådan noget. Og jeg kan bare huske, jeg prøver fuldstændigt sammen. Fordi der går det op for mig, okay, det er måske ikke bare en knæskade. Og jeg tror egentlig også, det er det sådan, et af de eneste tidspunkter, hvor jeg var virkelig ked af det. Det der med at blive efterladt alene i sådan helt ukendt. Jeg har aldrig nogensinde kørt ambulance før. Jeg har aldrig nogensinde kommet til skade. Jeg har ikke engang brækket noget. Jeg har ikke haft en fiberspring. Det er længe, jeg har været ude på grund af skade af eller andet. Så ligge derbliok de ambulance frem og tilbage. På klar til at blive lagt op på sådan et operationsspor, og det mega skræmme. Så jeg kan bare huske, at jeg bryder bare sammen. Ja. Og så bliver jeg så kørt ind. Og bliver så opereret første i gang.

SPEAKER_01 25:46

Så dine far er faktisk slet ikke nede der? Nej. Jeg han blev bedt om at køre hjem eller det? Nej, han sidder ude og vinder. Okay. Ja. Og det lyder virkelig ikke rart. Altså meget utrygt.

SPEAKER_00 26:00

Ja, helt vildt. Og så når det er noget, man aldrig har prøvet før. Det kunne godt være, at jeg var 19 på det værende tidspunkt. Men så føler man så lige pludselig mega lille.

SPEAKER_01 26:11

Ja, det kan jeg søme godt forstå. Hvordan? Hvad sker der så derf? Altså sådan, og hvor meget er du bevidst omkring. Altså, fordi du er helt bevidst om, at du, eller du fortæller nu, at du bliver virkelig ked af det der. Men jeg tænker, det må være sådan lidt blurry, altså hvad der sker derfra?

SPEAKER_00 26:29

Jeg husker bare, at der er en læge, der kommer ind og siger til mig, at vi er nødt til at lave et nyt blod. Lave en ny blod. Lave en ny blod. Så tager noget et eller andet sted fra. Faktisk op for lovet, så den og prøver at lave en ny blod. Og det hele virket var super kompliceret. Og jeg var bare sådan, okay. Men det gør det, I kan ikke gøre det. Ja, jeg var sådan. Jamen jeg ved jo ikke, hvad man skal sige. Og jeg bliver så kørt ind. Og jeg vågner så op, og jeg vågner faktisk godt på intensiv. Og da jeg gør, det er godt klar over. Okay, hurtigmold. Der sidder ikke andet ved siden af maske med mig 24 søg. Og jeg er bare sådan. Hvordan bliver du klar over, at du er på intensiv? Det får jeg at vide i det jeg vågner. Og jeg var sådan, okay. Hvad sker der vågn op og helt fra den og super træt. Og hun er sådan, jeg har for lige en læge og du have din mor også. Ja. Og så er jeg sådan vent, min mor. Så min mor har kørt sig over om 19, mens jeg blev operet. Så både min mor, når jeg vågner. Og det går først op for mig, det, hun kommer ind. Hvad laver du her. Og så er jeg sådan, okay, det må være et eller andet galt. Og der kommer så en læge af siger faktisk, at den her, det er en bipartse, det laver, at den har fungeret som den skulle. Og det var bare virkelig godt. Og nu er det op til min krop at finde ud af, hvad der skal ske. Okay, altså helt sådan fra den, og forstår ikke noget af han står der og snakker. Og også, hvordan finder min krop ud af, hvad der sådan skal ske. Fordi jeg er jo på alt muligt medicin. Og så er hele det der egentlig sådan lidt Ja. Og jeg stoler på det og færre nok. Og det er jo så blevet torsdag nu. Og både min mor og der. Og det kører sådan lidt på skift, hvem der er der. Og så bliver jeg opereret igen fred af morgen. Og der skal de tjekke mine musler. Og der går det op for mig nog, det var det der med om. De har godt kunne dø, fordi det ikke var noget ild, og sådan noget med at fungere. Det hele er jo sådan noget teknisk noget. Og jeg forstår noget af det nu, og noget af det er bare helt blank på. Men det er noget med det der med, at de har været uden blod, så de har været uden ild alt for længe.

SPEAKER_01 28:48

Så grund af den her blod, hvor ikke at kunne sumpe det videre og for sygen af huskler eller hvad?

SPEAKER_00 28:53

Ja, præcis. Og det har de jo så lavet i nu. Så nu skal vi se, om de ligesom kunne få væk den til livet, hvis man kunne sige det. Og det skal de tjek der fredag, morgen middag. Og jeg får ikke så meget at vide, faktisk. Og jeg kommer så der ned og møder så min anden læge. Det er jo sådan anden mere møde der. Og jeg bliver bare lagt ind på personer. Og den her gang var jeg ikke nervøs eller bange, fordi jeg er sådan, okay. Det gik, det var ikke så slemt sidste gang, og jeg var ikke alene på noget tidspunkt her. Så da jeg vågner, at man selvfølgelig sådan lidt. Man har været i fuld narkose, og det er ikke mere end døgn siden jeg var i fuld narkuse sidst. Så jeg vågner op og kommer så tilbage på intensivet af det et par timer, og så er det sådan, at du må gerne blive kørt op på din egen stue. Det var meget fedt, det her. Og det tænker jeg et godt tegn. Ja, virkelig godt tegn. Og jeg kommer også op og får min egen stue, og det er en en, mand stue. Og begge mine forældre får faktisk lov til at være der, hvilket også var lidt uandsynlig i og med det var corona. Og der faktisk kun måtte en besøgende. Nej, det er så super mærligt det der. Og det er det bare, men vi fik så lov. Got. Normalt er det dem under 18, men jeg tror bare, jeg var lidt heldigt. Fordi det var noget. Lærerne har jo kaldt det travme, det er det jo også. Lige pludselig bare gå for at lave gymnastik og så ligge en sen, og for at så vide, af en læge, der kommer op der, når jeg kommer på den her stue, at det har været nødt til at fjerne nogle muskler i foden. For det var sådan noget smerker. Jeg ikke ligesende.

SPEAKER_01 30:33

Hvordan. Men det bliver det måske ikke, når det ikke bliver så forjelt.

SPEAKER_00 30:38

Ja. Og det er de muskler, som gør, at man kan bevæge foden op og ned og fra side til side. Og jeg får så ud, at jeg vil få en drop fod, som er sådan en fod, der hænger. Og før jeg skulle gå normalt, så jeg sådan en skænde på. Resten af livet på fodet? Og i og med, jeg har en træner, som er fyskerapeut. Vidste jeg godt, at hvis man skulle træne det, så ville det bare være fra A til B, og man ville ikke kunne træende 100%. Så jeg vidste godt, okay. Jeg er lidt noget. Det er ikke fedt. Nej, det virkelig ikke særlig fedt. Så der. Hvordan tog du den nyhed der? Altså, jeg havde det jo mega dårligt. Jeg var bleg, og alle mine tal var helt i været, så jeg vidste godt, at hvis de muskelgør, at jeg fik det værre, så er det godt, de var væk. Fordi jeg kunne slet ikke klare det der med ligger her feber og kalme, og slet ikke kunne sove. Så jeg vidste godt, okay. Hvis det hjælper til at få det bedre, så er det okay, at de er væk. Så de fjerner på så, og så ved jeg jo godt, at det er okay. Hvis det kommer så langt ud, at jeg pludselig ikke har mit ben. Så vil jeg måske ikke kunne komme til at gå igen. Og jeg ved også godt med den her dropped vil jeg bare for et. Man får jo ikke et lort elev. Men den person, jeg er, vil have det mega hårdt. Så jeg går lige i tænkebokset sådan helt uden at vide, hvad det er skal ske. Og om lørdag en dag efter at jeg har ligesom fået fjernet de her muskler. Der hører jeg ordet standben første gang af en af lægerne. Og det er sådan, der er et standpen. Og så har snakkede lige med mit morgen af. Det var sådan, ja det er et ben, du kan stå på. Så jeg sådan, kan man gå? Og jeg bare sådan, nej, nej, nej, nej, nej. Det var jeg ikke. Så hvis jeg havde et standpen, jo, jeg kan måske ikke gå dog med smerter og kunne komme til at stå op. Og jeg var bare sådan, det skal jeg bare ikke have. Jeg skal ikke kunne komme til at stå op. Hvad så med. Jeg tænkte meget over, at jeg gik i tredje ikke på det andet tidspunkt. Og jeg tænkte meget over, at jeg skulle være student lige om lidt. Så det var meget sådan, jeg skal være student, og jeg skal lave gymnastik, og jeg skal på højskole. Alle de der ting. Så det var egentlig ikke alt det der med, at jeg bare skal springe igen. Det var meget de der basale hærdsing og sådan. Der en hel masse af skær, der ikke bare have et stand. Og så søndag snakker jeg faktisk med en sygeplejerske og med protese. Fordi jeg kan godt mærke, okay, det er virkelig ikke særligt godt. Og hun er sådan, hvis det når så langt ud, og hvis du føler, du har behov for at snakke med nogen om det, synes jeg, at du skal snakke med din morfar, og så snakke med en læ om det. Men jeg var sådan, okay, det er alligevel rimelig grænse årskrivet med at skulle snakke med mine forældre om det. Så jeg ryger sådan ned på operationsborget og i fuld af kurser for tredje gang søndag, til sådan et eller andet tjek. Så det er ikke noget alvorligt. Men jeg vælger at snakke med sygeplejske om det inden person ved det. Og så går hun så at sige det videre til lægerne, så hvis der var et eller andet, der skulle gå gale, så havde jeg tænkt tanken. Men jeg er også nødt til det der tjek søndag aften. Og der er egentlig noget. Jeg bliver lagt i fuld na kurse, og de tjekker bare til musklerne. Men der er ikke så meget, der er anderledes. Og da jeg så vågner, har jeg sådan en pumpe på benet, som pumper blod og sådan noget ud. Og det var anderledes. Og der er sådan lidt, okay. Det er ikke så godt. Altså, det indikeret over dig, at der er noget galt igen nu. Fori jeg havde ligesom ikke haft behov for den før. Der havde jeg bare plaster på lummer sådan en forbinding. Fordi det lyder måske også lidt klam, men de åbner en op på begge sider af skindeben. For ligesom også at give ild den var ind, så det er ikke kun af blodåren, der giver ild her. Så jeg var faktisk åbnet op på begge sider. Og så sætter de sådan nogle plaster på, som sådan sure blodet i stedet, hvor man skal skifte hele tiden. Og det havde jeg ikke haft før. Så var jeg sådan okay, enten bløder jeg vildt meget. Eller så er der bare et eller andet helt galt. Men det var jo bare for at gøre det lettere for sygepliskerne. Så jeg vågner op og for bare at vide, vi har gjort så meget. Okay. Værre nok.

SPEAKER_01 35:13

Du er meget udvidenhed i det her.

SPEAKER_00 35:17

Helt vildt.

SPEAKER_01 35:17

Og over mange dage lige pludselig.

SPEAKER_00 35:20

Ja, så vi er på fjerde dag i nu, ikke starter onsdag aften og det her søndag. Så det er helt vildt uvidt om, hvad der skal ske. Og jeg tror også, det er sådan det. Jeg har det ekstra dårligt med også min familie. Ingen også ved, hvad der kommer til at ske. Og jeg ligger der og har det super dårligt.

SPEAKER_01 35:39

Hvor er det dårligt? Er det mest fysisk, eller er det i hovedet hvor det er faktisk begge dele.

SPEAKER_00 35:46

Fysisk er det jo kvand svimmel. Og jeg er super fly. Men fysisk er det meget der med, jeg ligger her i min egen krop og føler ikke det mig selv. Og jeg føler mig slet ikke sådan, som jeg normalt er. Altså jeg har det ikke godt i min ep. Og jeg vågner så op mand, og jeg skal ned og tækkers igen. Så det fire gange i fuld afhus på 5 dag. Og jeg har det bare. Altså skidet dårligt da, så vågner.

SPEAKER_01 36:18

Og jeg kan også lidt meget joven. Og jeg kunne forstår med bare sådan, hvornår vågner jeg op fra det.

SPEAKER_00 36:24

Og jeg følge var en drøm. Altså sådan lang tid. Der jeg vågner op mand af middag. Efter jeg har været dernede fire gange. Der er sådan lidt, nu må det gerne stoppe. Og jeg har brug for et eller andet klarhed om, hvad det er der skal ske. Og her søndag og mander til det her tjek, havde jeg den samme læge, så bare det hjælper mig lidt sådan. Der er lidt det samme her. Det er lidt de samme personer. Könkendelighed i alt for det beginne. Jeg har begyndt at følge mig lidt tryg ved hinde. Og det samme med syklariskerne er jo det samme. Men den her uvid af ingen, hvad det er kommer til at ske. Og der er ikke nogen, der ved, hvad vi kan gøre lige nu andet at vendt. Og jeg vågner op der, mand der er bare mega ked af det, efter at jeg har været der igen. Og for at vide, vi ved ikke, hvad der skal ske. Men der er også en hel masse sådan. Min mor siger, at det er advarslamper, der blinger den dag. Og hun er super sådan dårlig mavefornelse, for der vågner op mand efter at blive opereret. Altså det siger din mor. Hun er bare sådan der et eller andet, der ikke. Jeg så det plejer. Altså. Jeg leger jeg havde i ansigtet, og jeg er sådan for realme den her gang. Og den her pumpe, som jeg har haft på, er blevet skiftet en gang i løbet af natten. Men den allerede er blevet skiftet to gange inden for to timer. Så det var sådan, okay, der ikke andet. Helt galt. Og jeg får det mega dårligt. Og jeg får sådan sygplisk ind. Og jeg kan bare huske, at hun kommer og tager hun sådan, hvad der er det med blødtryk og min hjert med. Og så tror jeg ikke, jeg besvimer. Så er jeg sådan blæk af der. Og det skal lige sige. Noralt. Ikke normalt, men jeg har besvimet flere gange sådan inden jeg kom til skadet også. Og så er noget. Det er meget når jeg tønger, men så besvimer jeg. Så er det sådan, når der ikke er noget sådan blod, og jeg ikke er sådan helt på toppen. Og jeg har jo ikke spist noget i fem dag i overhovedet. Jeg har ikke kunet ned, der ligger det. Og også det der med, man skal jo faste. Inden man skal ikke fuld nærkose.

SPEAKER_01 38:35

Og det har jo skulet om gange.

SPEAKER_00 38:37

Ja. Og så når jeg så har været vågnede og spise, så jeg slet ikke at kunne spise noget overhovedet. Så jeg får det virkelig dårligt. Og det sorner så. Og da jeg så åbner min øjnen, står der 8 lærer under mine og kigger ned på mig. Og jeg tænker bare. Hvad sker? Og det er ligesom på filmen det der med, at det er det ligesom på filmen, at der står nogen, der kigger ned på egentlig. Og jeg ser så hende læge, som har været de sidste to gange. Hun står der. Og hun kigger på mig sådan. Emil, vi var nødt til en. Og det lyder måske sådan ja det godt med dig, med jeg siger til en, gør det. Fordi det er, som om inde i mitt indstillet på det, hvad det, der skulle ske. I og med, at jeg har snakket med sygeplejerske om det. Og jeg vidste godt lidt, jeg vidste ikke, med at føle, at det var den vej, der gik, i og med, jeg skulle ikke have noget stand eller nogen drop fod. Og jeg vidste godt, hvad man kunne på en protese, og jeg vidste også godt, der var mulighed for at få sådan en sportsprotese. Så jeg skulle nok komme til at gå, og jeg skulle nok komme til at løbe igen. Og jeg var ligade med, om det var om et halv år, et år eller to år. Men bare det der med, at der for én gang. Sylvd, var en klarhed med, hvad der skulle ske. Og vi vidste, hvad der skulle ske, når jeg blev lagt ned på operationsboret, og vi vidste, hvad der ligesom sket fra der vågnet. Så det var sådan en lettelse, kan man godt sige. Og det virker måske ikke mega mærkeligt, fordi der ikke, der står og siger, jeg skal har morteret benet. Men for mig var det en læse i, okay. Nu er det sådan slut. Og jeg tror jo faktisk, jeg må være døt der. Og det finder også ud af efterfølgende, at jeg får en indre blødning i benet, og der faktisk bare løber blod rundt i mit ben. Så jeg kunne godt have været død, faktisk.

SPEAKER_01 40:38

Jo, det er jo en helt vanvidig historie det her. Og jeg synes bare, at jeg ved nu ikke, hvad jeg skal sige. Altså, fordi det der med at have helt. Men det der med, at du er i stand til at melde så klart tilbage der, fordi du kan se, at der er en udvejr ud af det der, og du sådan det. Det er virkelig det, du bliver nødt til at gøre, for at du kan rejse sig for den der seng igen og levidere. Det synes jeg bare er voldsomt. Altså at pisset sejt, at du i alt den der udsede alligevel har været klar nok til at kunne sige, at så er det det, der skal ske.

SPEAKER_00 41:25

Og hun siger det faktisk til mig, inden hun siger det til mine forældre. For mine forældre er ikke derinde, der det sker. Og jeg har altid troet, at de gik ud på gangen. Jeg var aldrig nogen alene. Skal lige sige. Der var altid en af dem, også om natten. Min morgen stol i endnu, tror jeg. Så der var altid en af dem ved mig. Og de så gået ud der, og jeg har altid troede, det var fordi, de skulle ud og have en kaffe, fordi det hele er sådan lidt flytet. Men det er faktisk fordi, jeg får det dårligt, og sygeplejen kommer ind af de lige vælger at gå ud, så de kan give hende plads til hendes arbejde. Så jeg har troet, jeg var alene på det tidspunkt, hvor jeg fik lidt, men det er jo så en helt anden historie. Så da min læser siger til mig, at vi er nødt til at tage de ben, så siger jo, Mir, du kan tage beslutningen. Jeg kan ikke sikre dig noget som helst, hvis ikke vi fjerner det. Og der var jo, okay, helt klar i spytet om, at det var det, der skulle ske. Og jeg kan huske, jeg lægger med sådan en ildmaske på, da min morfar kommer ind, og jeg har lukket øjne, fordi jeg har bare fået at vide, at det eneste, jeg skulle tænke på lige nu, det var at trække vejret. Og sådan, okay, det er alvorligt, det her. Og det kommer så ind, og jeg kan bare huske, da de førder at vide, der bruger min far fuldstændig sammen. Og han er meget, altså han er rimelig svær kækker. Og han er sådan, det løn om der ikke er noget, vi kunne gøre. Og så siger hun bare, Emilia har sagt god til det. Og jeg bare huske, jeg kigger op på mig og sådan det, og vi gør det. Og jeg har så fået at vide efterfænge, at min far faktisk troede, at jeg var død eller besvimet, eller sådan et andet. Han troede faktisk, jeg havde været væk et kort øjeblik. Så det hele gik mega hurtigt, og jeg bliver bare kørt ned på den der operationsgang. Der må det være tre elevatoren vi var 10, og min mor bare fik lov til at gå hele vejen med ned. Så det var mega. Det var rimelig rimelig hardkort der. Jeg bliver kørt ind på operationsturen og bare sådan, du gør hvad du kan, og du fjerner det. Og hvis det er mere, der skal fjernes, jeg skal bare vågne op. Og hun var bare sådan, hun gjorde alt, hvad hun kunne. Og jeg bare huske, hun holde mig i hånden, ind til jeg sådan. Ligom jeg så færdig sjøglen i angolsen. Så hun holt mig i hånden og var sådan, okay, jeg taler ned for dig, og så løber der bare. Og så l'en der til at sove, og så ved man jo ikke ligesom, hvad der er sket, når man vågner. Jeg åbner ikke igen.

SPEAKER_01 44:04

Og hvad sker derf?

SPEAKER_00 44:07

Altså, jeg vågner jo efter operationen. Og jeg selvfølgelig mega træt og mere, end hvad jeg har været sådan de andre gange. Og jeg bliver kørt på opvågning, og det er bare blevet sådan en rutine, altså, jeg har været ned på den gang fem gange inden for de sidste fem dager. Og jeg er fuld af kurs fem gange og kørt på opvågning. Så det er ligesom bare sådan en del af rutinen. Jeg ved, hvor jeg vågner op hen, og jeg ved, hvad der sker. Og det er sådan, at man bliver kørt på opvågning ringer til ens forældre, hvis der er nogen. Så det jeg ligesom vågner af min mor der faktisk allerede. Og jeg kan bare huske, at jeg mærke mit ben et sådan i kort iblik. Okay. Jeg formod at redde det, eller hvad der sket. Og det er jo fordi, det hele går så hurtigt. Så jeg ved jo ikke. Så helste om, hvad der sker, når jeg vågner. Og jeg kender jo slet ikke til den verden. Så jeg kigger på min mor og sådan er mit ben er stadig. Og hun er sådan, nej. Det er det ikke. Og jeg sådan, okay. Og så kan hun se, at der sådan lidt bare en tår ned af min kænd.

SPEAKER_01 45:12

Jeg skal lige til at spørge, om du bliver kedet, eller om du bliver kedet af lidt.

SPEAKER_00 45:15

Men det er faktisk noget andet, jeg bliver kid af det over, ja. Fordi så begynder jeg at tænke på fremtiden. Og det lyder måske også virkelig mærkeligt, men jeg spørger lige så. Jeg tror du godt, jeg kan få børn. Og det første, jeg tænker over, da jeg vågner, fordi jeg var sådan lidt. Altså. Kan jeg godt det? Altså, kan jeg godt sådan, rent rundt eller hvad sådan sådan. Jeg kan bare huske hun begynder at grine, og jeg var bare sådan, okay. Det skal nok gå. Altså sådan er sådan, selvfølgelig kan du det. Det er jo ikke noget med det at gøre, det er dit ben. Så jeg sådan, okay. Fær nok. For hun spørger mig, hvad der var galt da ligesom løb end år, og jeg var bare sådan. Kan jeg godt for. Nej, hvor du sidder.

SPEAKER_01 45:55

Og hvor din mor bare forvidt, at hun et eller andet sted kan hente et overskud langt inde i kroppen til, at synes, at du også sød og stille sådan en spørgsmål der, og så griner lidt.

SPEAKER_00 46:08

Ja, for jeg kan bare huske, det var den første samtale, vi havde efter. Og så var hun sådan, okay, der er ikke sket noget med mig. Altså jeg havde stadig i mig selv, og det var jo en lædelse for hende. Så jeg vågnede egentlig op og kunne mærke mit ben, og med det samme kunne jeg mærke, at jeg havde det meget bedre. Altså de tog allerede nogle test, da jeg vågnede op, og alle mine taler var allerede der, synket fuldstændigt. Og min mor sagde, at jeg lige pludselig havde farve i kender med. Og jeg fik en is, der vund op. Og det var første gang, hvor jeg sådan kunne spise lidt. Så det var også ret vildt. Så jeg kunne bare mærke med det samme, at jeg, jeg havde det meget bedre. Og det gik ligesom også. Det tog lang tid for mig at vågne efter den her operation sådan rigtigt. Men det var langt tid. Det er fordi normalt har jeg ligget på vågning. Normalt lyder også helt sådan. Og det kan man nemt. Men jeg har normalt ligget der sådan en time. Og den her gang tog det var to timer, før jeg var oppe på min egen stue igen. Og jeg kan bare huske, at jeg faldt i søvn, og jeg havde ikke såret sådan nogle af de andre dage sådan rigtigt. Og jeg falder i søvn, og vågner så om morgenen og har det godt faktisk. Der er et billede af mig fra den dag, hvor jeg vågner, hvor jeg havde overskud til at smile. Og jeg kunne lige plæst set lidt farve i mit ansigt. Jeg er lige egentlig lidt mere af mig selv, og det kan lyde mega mærkeligt når. Jeg lige pludselig ligger der og mangler mit ben, men jeg føler mig som mig selv. Så jeg går for at lidt der fem dage til lige pludselig at have lidt overskud igen. Og bare sådan til mig selv, okay, det skal nok gå. Det mærker du simpelthen allerede der. Ja det er faktisk, fordi der er en sygeplejers, der går forbi ud på gangen. Og siger God morgen, så siger god morgen. Så kommer hun tilbage igen, og så hun sådan, at det er sådan, du ser ud. Jeg har sådan, hvad mener du det ikke? Det er sådan, jeg ser ud. Jeg så, jeg ligger her, og mangler et halv ben, altså det er ikke sådan, jeg ser ud. Men så går det jo så for mig, okay, det er rent fisk. Fordi hun kan sådan se mig nu. Og ligesom har en fordemmelse om, okay, det er sådan, hun smiler, og det er sådan, hun ser ud i handsigtet. Så jeg bare sådan, okay, ja, sådan jeg normalt. Og jeg føler mig meget mere som mig selv igen, og havde det lige pludselig bedre i min krop. Hvis man kan sige det så er det.

SPEAKER_01 48:43

Ford fordi du fortalte lige for et eller anden, at du følger dig så udpass i din egen krop, og du så faktisk vunder op nu her og har det sådan, okay. Ja. Altså i trods, det selv i værd sig ud, ja. Og altså, fra at du så ligger der, og sådan, at jeg tænker, at det er gået op for dig, hvad det er, der er sket.

SPEAKER_00 49:10

Det er ikke rigtigt. Det går ikke op for mig sådan virkelig hurtigt jeg er stadig i sådan lidt okej, det må være for sjovt det her. I og med også, fordi jeg kan jo mærke mit ben stadigvæk. Og jeg vidste jo ikke på det tidspunkt, hvad det var, og hvad det betyder. Men der kommer faktisk en fysterapeut ind til mig allerede kl. 10 dage efter. Og jeg er blevet operet sådan om aftenen og tror jeg ved en 208. Og der kommer en fys ind til mig kl. 10 og siger til mig, hej. Jeg er din fys du over i en rullstol. Og jeg kigger bare på hinand, der. Så er jo sådan, jeg vil over en rolstol, så jeg er sådan, må jeg godt det. Så jeg er sådan, ja. Altså, du må sådan set alt i de omfang, du kan. Så jeg er sådan, okay, jeg har lige været fjernet over et halv ben, og nu må jeg lige påjse mig op, eller hvad. Jeg har sådan, okay, du skal lige pas på, du er lidt med i 5 dage, men hvis du kan, må du vil godt. Okay, fedt. Og jeg var bare sådan, selvom det er rollestol, og jeg skulle op og sidde, og jeg kunne bare mærke, at jeg skulle op her i gang. Og i omden siger til mig, du må alt i det omfang, du kan. Vær jeg bare sådan. Fok det er fedt. Jeg tror, jeg skal lige begrænset sig. Og jeg tror, jeg skulle ikke stille, og jeg ved ikke, hvor lang tid, for jeg var sådan. Der er masser, der skal hele. Og alt muligt. Det var der selvfølgelig. Men der var ikke noget, man ikke kunne. Så hun kommer ind med en rullestol, og jeg kan godt lyske, det tog mig lidt lang tid, når jeg kommer bare sidde. Fordi man er ligger flat ned på ryggen. Og jeg var sådan, okay. Vi tager det her virkelig langsomt. Og jeg kommer så over i rullestolen. Og jeg var bare. Fok, hvor er det fedt. Og hvad er det end frihed. Og faktisk lige der, hvor jeg rejser mig op og sætter over. Der kommer min læge i døren. Og jeg når ikke og set hende, før jeg sidder i kører stolen. Og hun har bare tåret og løben ned af kender og bare sådan. Hvor det sind det der. Og den dag kom min morfar, ikke min morfar, men min søskende, faktisk med Jusvine.

SPEAKER_01 51:15

Som sidder her i lejlet også. Så lige ved.

SPEAKER_00 51:19

Og de kom der med Sofia Tilde, fordi de har jo ikke set min mor i den her uge. Der er gået en uge, og hun har været over hele tiden. Min far kørt frem og tilbage i mellem moden til at kræve. Så de kom der, og så var vi sådan, okay. Vi overrasker dem. Så jeg får lov til at køre med ned i rolstolen ned i selve lobbyen, eller hvad man ser indgang. Jeg kan bare huske det der. Sådan blik. Og sådan deres øgen lyst op og mine løst op, og jeg var bare så glad, selvom man er mega træt, men det gav mig bare så meget energi at se dem og vise dem, at jeg er okay. Så det var, det var vild. Og det var sådan det første, jeg sket, og det var dagen efter. Og det var ikke mere end jeg tror, 14-15 timer efter. Det er også. Det var imponerende hurtigt. Det var vildt hurtigt. Men jeg tror 100% det var, fordi jeg sagde til mig selv, at nu er det sådan, det er, og det er det, der skal ske. Og så må jeg tage det, som det kommer. Og så det der med, at jeg ikke havde nogen begrænsninger, som jeg jo troede, jeg ville have. Så det var bare vildt fedt.

SPEAKER_01 52:36

Altså, hvad sker der? Og jeg får lige stået et billede over her, for Jofine. Er det der, hvor de ser der i Lopyen? Ja, det er det. Og du bare smiler. Og du søde. Nej, og du har farve i kenderne.

SPEAKER_00 52:53

Ja. Så er der lidt andet. Man kan jo godt se på, man ser. Jeg ser jo lidt syg ud. Og jeg har tabt mig super meget, men det der med der farve i kender med. Og jeg sidder der.

SPEAKER_01 53:05

Ej, og de er bare blevet så overvældet sikkert af, at det ikke har skuld se dig sådan sængelig igen, men at du faktisk sådan møder dem dernede. Det må være det sygeste.

SPEAKER_00 53:16

Ja, det var vildt fedt.

SPEAKER_01 53:18

Nej. Hvad hedder det. Emile, du siger det der med, at du kan mærke, at du har dine to ben. Altså, hvordan fungerer det lige? Altså, fordi der må være nogle helt skøre ting med hjørnen, og så kroppen, der måske ikke helt finde ud af at tale sammen, eller hvad sker der der?

SPEAKER_00 53:39

Jeg var jo faktisk først alt det at vide, efter jeg har været med og sige hej. Jeg kommer op, og så snakker jeg med fys eller lægger mig selv igen i herover. Altså, jeg var helt færdig der. Det er også klart, når man kommer op at sidde og rigtig frist i mange dage. Præcis. Så jeg var helt udmattet, og fyssen kommer ind, og hun er sådan, kan du klare. Jeg bare fortæller lidt. Du vil også ikke sige noget. Bare lytte, og vi tager den igen i morgen, hvis det er. Og hun kommer så ind, og hun begynder så at fortælle det her, som hedder fantomsmærter. Og det er der med, når man kan mærke ens nerver, i det, man ikke længere har. Og det kan være bener, det kan være armen. Det kan ligesom være alt, man så manker. Og jeg får at vide der, at hvis jeg arbejder med det intensivt, og man kan arbejde med det på alle mulige måder, kan jeg godt menneske smerterne. Og jeg kan også godt risikere, at de går helt væk. Og det er især de første 6 måneder, som er vigtigt. Og hvis jeg sådan skal prøve at forklare en personke. Nu har jeg, man har lige prøvet det, men jeg kunne forne, at det er ligesom, man får ståkket et eller andet igennem benet. Og så er der bare nogen, der bor igennem. Altså, jeg føler der et eller andet, der går igennem særlig benet. Og det er bare nu. Og jeg kunne især mærke min fod meget i starten. Det lyder sindssygt. Men det der. Jeg tror den bedste måde at forklare det på, at når man har en for lille sko på. Og man føler ens ter, og helt bliver sådan krummet helt sammen. Jeg tror lidt, det var sådan, jeg havde det i foden, og så forestillet sig, at man slet ikke kan gøre noget ved det hele tiden. Og det var meget i starten, at det var i foden. Og så lige så bevæget det sig op til mit skinne ven, og så var det det der med, der kom de der hurtige jag, hvor der var sådan et bare i skærpede. Og så en sådan anden måde, tror jeg også, det der med, jeg ved ikke, om man kender det med at vågne om natten, og man bare har totalt krrampe i lækken. Det kender jeg godt.

SPEAKER_01 55:44

Det er det sygst, at man skal op og stå for sådan at få det ud.

SPEAKER_00 55:47

Og det var forfærdeligt. Og det er sådan nogle gange, det jeg har følt, hvor jeg bare ikke kunne gøre noget ved det. Så vågnop med en kræpe op at strække ud. Men lige pludselig kan jeg ikke strække ud. Så jeg var bare nødt til at byde særten i mig. Og i starten så jeg også bare rystet, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Og miner var alt muligt steder og skulle tænkt pælg et eller andet, fordi jo, men også bare de der signaler. Der Hiden sådan. Jeg har ned til. Og var der. Så det var meget det. Snake med.

SPEAKER_01 56:45

Jeg har bare brug for at høre noget om det her, for jeg kan forholde mig til det. Og var du sådan nærme skremt. For at få information om det. Forstå. Det var det, hvordan verden, du vågnede op til.

SPEAKER_00 57:02

Jeg tror, at mere, jeg var sådan spændt. Og jeg tror også, det var noget, min mor og far havde fået slået lidt ind i mit hoved. At det var en helt ny rejse. Kan man godt sige. Og det var noget helt nyt, da jeg skal ud på. Så de var ligesom med til at sige, at det bliver spændende, og det bliver sjovt. Og ja, der kommer noget tur. Men det meste af det skal nok blive mega fedt. Og min far har faktisk ligget der net, hvor jeg blev brævet og kigget på YouTube og kigget på protester. Og alt muligt, han kom bare sådan, det er mega sejdere, du skal glæde dig. Og man kan alt muligt, og der er al mulige forskellige protester.

SPEAKER_01 57:41

Så af alle mulige ting, man skal forholde til at vælge imellem? Og alt sådan noget eller hvad. Også i forhold til funktionen af den, og sådan ved, der finde mange forskellige slags ikke også. Helt vildt, jo.

SPEAKER_00 57:54

Og jeg var bare mega heldig med, at min fys på Odense var mega gode til at skube til mig og sige: Hey vil du gerne det, så er det det, vi gør. Og det ender faktisk med, at jeg står på hænder tre dage efter jeg blev operet.

SPEAKER_01 58:09

Nej. Det lyder jo helt opdan.

SPEAKER_00 58:13

Ja, det lyder lidt sindssygt. Men jeg var sådan, hvis jeg kan stå på hænder, så kan jeg også alt muligt andet. Så jeg var sådan. Nummer, hvem er du? Hold du op. Det var sindssygt. Og jeg sat mig bare det mål, og var bare sådan, jeg skal, og stå på hænder. Og jeg tror, det var det der med, igen, gymnastiken har altid været det sted, hvor jeg følge mig god, og fundet ligesom den her tryghed. Så det var bare sådan helt naturligt, og det var det første, jeg skulle. Det var det her med at lave et eller andet form for gymnastik. At mærke, at du sådan kunne bruge din krop stadig. Ja. Og så var jeg bare mega heldig, at jeg havde balancen. Og den her, nu kendte min krop ind og ud. Så jeg vidste godt, okay, hvis jeg lige hangt lidt i den ene side, hvert fanden, muskel så spændende. Så jeg kendte ligesom min krop, og jeg vidste godt, hvad jeg ligesom skulle gøre, for at det nok skulle blive godt. Og så alt det styrke træning, jeg havde lavet hele efteråret, hele vinteren. Og bare med til at gøre det meget lidere.

SPEAKER_01 59:13

Og det sagde det også. Det har jo sikkert faktisk været virkelig godt for din sådan. Aller man siger sådan, eller at dit udgangspunkt har været bedre, fordi du har trænet så meget.

SPEAKER_00 59:26

Og de sagde, det var det, der hjælp. Altså. Det er mega svært for det hjælper man af ung og aktiv, men det kan godt være svært for en ung, der bare har siddet i en stol hele og ikke og lavet noget. Fordi de kender ikke deres krop på samme måde. Og jeg havde motorikken for gymnastik, hvilket er super vigtigt. Og jeg havde balancen. Så det er også bare derfor, at jeg siger til folk, at det kan godt være, at jeg har mistet benet. Men hvis man skal tilbage fra en eller skade eller et eller andet, så er sport bare skide vigtigt, og gymnastik er bare en af de vigtigste sportskregen, fordi det giver der så meget, at man slet ikke tænker over både styrke og motorisk, som man får brug for på et eller andetspunkt. Og jeg fik jo så brug for det nu.

SPEAKER_01 1:00:15

Du siger der med, at din far sidder under operationen, og så kigger på hvert fald nogle slags proteise, som man kan få og sådan noget. Hvordan finder man så sådan? Og hvordan arbejder du videre derf?

SPEAKER_00 1:00:31

Jamen, jeg starter jo faktisk lidt min genoptræning over på Odense. I og med, at hun giver mig en masse øvelser. Og så finder de hurtigt ud af, at jeg ikke skal på snitt andet. Hvand reabilitering sådan det sådan noget i min egen kommune. Og de får faktisk sendt mig ind på rigspitalet, hvor jeg kan komme ind og få en fys, der er specialiseret i det. Og har med soldater, der kommer tilbage for krig, som de pludselig er kommet til skadet at gøre. Og det var sådan lidt det perfekt match. De kommer for at travme. Du kommer for at traume. Så det er det. Og så var jeg bare mega heldige, at der ikke var travlt, og der ikke var særlig mange andre, og han kunne have mig alene. Og i og med at vejen på rigshospitalet kommer der, der hedder en bandagist. Det er dem, der laver protester. Og finde ud af hver foren, der passer bedst til en. De kommer derinde to gange om ugen. De bliver lavet sådan helt skrædlig sygt til en. Ja. Så jeg var bare mega heldige, at første gange jeg var derinde til en samtale, der står der to bandikister. Og det kører de egentlig bare på skinder lige siden der. Og en af de bandikister, der var derinde, bliver så min bandikist. Og det er bare et perfekt match. Altså. Han har alle de ambitioner, som jeg gerne vil, og er bare mega på. Og sådan, hvis der er noget, jeg tænker, så er det sådan, så kan det gøre vi. Alt kan da se gøre. Så det var bare et perfekt match mellem mig og ham, og så mellem min fys. Og det er faktisk sådan, at tre uger efter den dag i stængen er blevet fjernet, der tager han den første afstøkning. Og nu kalder man det stump. Letts det du har.

SPEAKER_01 1:02:22

Det kalder man ja. Og du sidder over for mig nu, og jeg har set. Jeg kunne lige se din fod, ja sådan, at du har din en fod, og så har du på set foden. Men hvilken af benene er det egentlig? Det bliver venstre ben, okay.

SPEAKER_00 1:02:37

Og det laver sådan en afstøbning af stumpen. Det lyder så mærkeligt at sige det.

SPEAKER_01 1:02:44

Du har i gang med at sige det før, men stummen er det fra hoften. Og sådan noget.

SPEAKER_00 1:02:49

Så det er det, man har tilbage, og folk kalder det alt muligt forskelligt. Jeg kalder min stumpe. Fordi jeg synes, det er lidt mere piget. Det er sådan en stum, er bare.

SPEAKER_01 1:02:58

Jeg kan også bare lige stumpe. Det har jeg godt fundet noget på. Det er set.

SPEAKER_00 1:03:03

Det er også fint bare. Så det er det. Så det var det, vi gør der. Og han tager en afstøbning allerede der. Og sådan lidt, hvis du kan, så starter vi nu, og det er sådan gips afstøning, ligesom man har brækket af den. Så det passer perfekt til, hvordan stumpede ser ud. Og så i nu efter, så fik jeg lov til at låne. Nu kalder man det kæmpe sådan den tekniske del af procentet. Der fik jeg lov til at låne lidt af min bandagis. Og så havde han sådan et der, der sidder på støtter, og så var han sådan, vaske. Okay fedt. Hvad skal jeg gøre med det, Naves?

SPEAKER_01 1:03:52

Eller hvordan bruger jeg det, hvor du har tænkt.

SPEAKER_00 1:03:55

Jeg har sådan ved, hvordan skal jeg bøge at strække ned af? Hvordan virker det? Og forværligt, så forstår jeg det stadig ikke. Det er sådan noget med at lægge en rette mængde vætig. Fordi det er mega mærkeligt. Der er det computersbyret. Så han kan sætte det til sin computer via Bluetwiv. Og så kan jeg gå ind og skrive, ligesom, hvor meget jeg vejer og hvor højt er. Og så er det sådan noget benet buger, ikke ligger nok vægt over i. Og det er en hjælp til mig selv, til, at jeg kan gå pæng og bedre. Så skulle jeg bare gå, og så var det ligesom bare træning derude af. Og det var jo der, jeg havde min fyste en så var der en hver dag hele tiden. Men jeg gik i træde i.

SPEAKER_01 1:04:46

Så du vender bare hurtigt tilbage til skolen eller hvad?

SPEAKER_00 1:04:49

Jeg tror ligesom, at det var det, der ville få mig til bare at køre der ud af. Det der med, jeg ville mega gerne passe på med i starten, og lær med at sætte mig ned og kigge i sådan et stort hold. Så jeg vil gerne bare komme i gang, og så se ligesom, hvor langt jeg kunne nå, fordi det eneste, jeg tænkt på, det var bare, jeg skal gå når jeg for den student af ude på. Og jeg satte mig målet om der, når jeg går til min sidste eksamen, skal jeg ikke have nogen rykker. Så det var ligesom det. Jeg trænede han imod, og jeg ved skorda, okay. Det kan blive en lang proces. Også fordi der skal kommunen over alt muligt med protese og betalt af protese. Så det er jo ligesom en sag for sig selv. Men det hele gik jo så op, og jeg fik min egen protese, og kunne så gå i gang med sådan den ægte træning. Og jeg får sådan lidt. Det hedder at prøve hylster, fordi det ikke er helt rigtigt hylsto, fordi det ikke er lige så stærkt. Og jeg tror, det er halvanden månad. Inden jeg bliver student, der møder jeg den første udfordring. Jeg kan simpelthen ikke få det her hylster på, uden jeg bare har sindssygs smærter, og jeg kan bare, at jeg bliver sur og irriteret, og ikke nok mere, at jeg kan få det på, så har jeg de her fansmærter, og det er bare mega hårdt i den her period. Jeg bliver ikke student, og jeg gider ikke, og der er to uger til at gå på læseferie. Og nej, det var forfærdeligt. Og så kommer min mandagen dag, og siger, okay, Emilie, vi prøver noget nyt. Og han laver så en anden form for hylsten. Der går lidt længere, som støtter sådan i på ballen, simpelthen på bangen af, og i hoffen. Så jeg faktisk kan slappe lidt af, mens jeg går, og så nu sådan tager lidt ud af den her blæst. Og jeg får det så, og jeg ikke underhovedet. Så jeg rejser med, og kan faktisk gå der fra, hvor det er ligesom nå i træningen. Og de kigger bare på mig sådan, hvorfor gjorde vi ikke det fra starten af. Og jeg gik meget bedre. Jeg hele så ligesom meget nemmere ud. Og de bum på vejen er der jo ligesom. Og det vidste jeg også, at starten af. Det hele kan ikke gå så lidt og de første fire måneder fløjt bare sted og var bare sådan. Kæft, det er fedt. Og jeg går allerede lige om lidt, og der er ikke gået særlig lang tid. Men så kom de der bum, og jeg fik benet på den, der var bare sådan, okay. Jeg bliver student alligevel. Og det er faktisk med på sidste skoledage, som jo er. Jeg tror, der har gået fire måneder der. Der havde jeg ikke krykker med. Der var sådan, okay, jeg skal have en rundt sidste skoleg, og jeg ikke bruge rygger, jeg skal bare have det mega fedt. Og det kunne du. Og det havde jeg så. Ja.

SPEAKER_01 1:07:50

Var du glad?

SPEAKER_00 1:07:51

Jeg var lidt glad. Det kan jeg så. Det er stolt. Virligt stolt. Og jeg er meget sådan stolt af mig selv, men lige så meget. Alts de mennesker rundt om mig, der har kunne bage over med, at de der dage, hvor jeg har fantosmærder. Det bare har været forfærdeligt.

SPEAKER_01 1:08:05

Men det tænker faktisk også lige af lidt spørg om det her. For du sådan det her med at træne, dem væk.

SPEAKER_00 1:08:12

Det er det mest andet. Det er så ked. Og når man ikke kan sidde og stille, så er det mega svært. Fordi man skal ind spejl i et kvarter. Og nogle gange så jeg det i kvarter gan to om dagen. Og jeg kunne ikke sidde der mere end femter. Så jeg prøver at tage alle mulige andre midler i bro. Og en dag, der finder jeg ud af, sådan en massipistolet er vildt god til navnet. Så jeg kørte bare den der massipistol på naverne. Og så jeg. Altså, hvis der var en, der kørte, mens jeg skulle til at falde i søvn, så kunne jeg falde i såvønt sådan. Sådan. Gud var smart. Fordi det bare så naverne slappet af, og jeg ligesom ikke kunne mærke de der spændinger i undervenet. Så det var ligesom min go to. Det var den der.

SPEAKER_01 1:09:04

Og har det stadigvæk af de her fanser. Nej.

SPEAKER_00 1:09:08

Jeg har fornemmelserne. Så nogle gange, så er de da lidt. Men det drejer så måske om fem sekunder. Og nogle gange kan det godt komme flere gange om dagen, men det er meget i perioder. Og det er i de perioder, hvor jeg ikke træner lige så meget. Så jeg har ligesom også brug for at træne, og jeg træner så også, fordi jeg har lyst, men også fordi jeg ikke skal have de der skide pensos mærker.

SPEAKER_01 1:09:35

Men det er jo en virkelig god motivation, at det viser sig så tydeligt, om du træner eller ej.

SPEAKER_00 1:09:41

Helt vildt?

SPEAKER_01 1:09:42

Så? Ja. Okay, så du bliver seriøst student. Jeg bliver student. Og du går uden krykker på den sidste dag.

SPEAKER_00 1:09:50

Og jeg går uden krykker på den sidste skole dag, og jeg smider. Jeg bliver student den tirsdag. Og jeg er inde på rigospitalet om mand dagen, og jeg siger til ham, maskud, tage min krykker, jeg skal ikke bruge på mere. Er du sikker? Sigant så jeg sådan. 100%. Det er selv sikre. Så jeg sådan, okay, jeg havde taget dem frem der flere uger siden, hvis det stod til mig. Så jeg sådan, ja okay. Og så er jeg sådan, hvorfor han ikke havde gjort det. Så jeg sådan, jeg vil gerne have, at du var klar til at smøde dem. Så vi fandt ligesom den der gode balance. Og lige sådan der har jeg ikke prøvet krykker til at gå.

SPEAKER_01 1:10:28

Og du laver ting nu, både på løbebanen og i en gymnastiksal igen. Ja.

SPEAKER_00 1:10:37

Jeg fandt jo virkelig meget motivation ved at lave gymnastik, når jeg kom hjem fra hospitalet. Det der med at kaste sig ud i tingene. Jo, okay, så det på et ben, og det var mega svært. Men bare den der følelse af, at jeg har muligheden for at lave gymnastik, hvis jeg gerne vil. Og hvis det var gået dårligt til genoptræning ind på Rigspitalet, vidste jeg, at jeg kunne tage til træning, og så ville det måske ikke gå godt dernede. Og i starten satte jeg mig helt vildt mange små mål. Og det kunne være sådan nogle små mål, som at jeg vil gerne gå ti skridt længere på protesen i dag, end hvad jeg gjorde i går. Og noget til gymnasikken kunne det måske ikke være sådan, okay i dag, hvor jeg gerne prøve at lave en selv. Og det var ligesom sådan, jeg har holdt mig kørende i lang tid. Og da jeg så var blevet student, og det var blevet sommer. Der var sådan, Gud, hvad sker nu. Jeg havde skolen, jeg havde gymnastik, jeg havde genoptræning, men nu skal jeg lige pluds ikke lave noget i løbet af dagen. Altså. Hvad gør man så? Og jeg fandt jo så ud af i takt med jeg blev meget bedre til at stole på benet og gå på benet. Og jeg ligesom fik mit helt eget. Så begyndte jeg at ture at springe med benet på mere og mere. Så det var jo ligesom sådan lidt start for fra to ben, jeg kunne springe på. Og jeg kastede mig også ud i det med det samme. Og jo det var. Jeg vil jo sige, at det var ret vildt ting i forhold til, at det blev en protese. Og noget af det, der faktisk var det letteste, som at tage tre skridt og hoppe ind i den trambolin, hvor jeg kom til skade. Der gik over 8 måneder før jeg turde, så bliver det igen, ja. Og jeg ikke ved, det var det, det tog mig lang tid. Første gangen stod jeg og kigget på trambolin i 5 minutter, og sådan, at det kommer ikke til at ske. For han ved, det sker igen. Og der var så en, der slår mig på skuld, nu stopper du. Du har to ben. Jeg har ikke, jeg har ikke to ben. Du har to ben, jeg ikke ned. Du kan godt have ind i den. Stil dig i den, hopp i den går ned igen. Tag et skridt tilbage, og så løbet skridt op ind i den. Så er sådan en helt små babystips. Og det var ligesom det, jeg trænede børnene til. Og nu skulle jeg selv stå og lave det, som jeg har undervist i. Men så da jeg gjorde det, kan jeg bare huske, at jeg tænkte, og gud, var det bare det? Men selvfølgelig var det jo ikke bare det. Men selvfølgelig, nej, og det er rigtigt. Fordi det betød jo meget for mig. Det kan man jo se, i jeg med det tog så langt tid. Og da jeg havde gjort en gang, så var jeg sådan, okay, det kan godt. Vi kan godt gøre det vildre. Det kan godt blive fedt det.

SPEAKER_01 1:13:24

Så har du bare sultken efter mere.

SPEAKER_00 1:13:27

Så der går faktisk næsten et år, hvor jeg bare render rundt på det her hverdrespen, og det går skide godt, og jeg kan gå uden krykker. Det hele kører egentlig bare. Jeg har fundet mega meget ro i gymnastiken, og ture kaste mig ud i det. Og igen det her med, at gymnastik var bare en fritidsport, og det var noget, jeg føler mig virkelig god til. Så der er en grund til, at jeg ikke bliver bange for det. Hvorfor skal jeg give op på noget, der har givet mig så meget.

SPEAKER_01 1:14:01

Glæde.

SPEAKER_00 1:14:02

Og selvtid og selv, altså det er bare. Jeg tror, jeg fandt ud af, at der ligesom har været med til at forme mig som den jeg er. Så hvorfor skulle jeg lige pludselig give op på det og mine venner, og det var jo også mit arbejde, og jeg trænet jo børn. Så det var en hel masse, jeg vil smide væk. Så jeg kunne lige så godt, jeg både at vise over for mig selv, men også for en hel masse andre, man skal ikke være bange for at lave gymnastik. Og jeg kunne lige så godt kaste mig ud i det og se, om jeg kunne finde ud af det igen. Så det var jo lidt det, der var mit mål, at se. Okay, hvor god kan jeg blive til at lave gymnastik på det her ben?

SPEAKER_01 1:14:43

Og din hverdag nu, det er, at du er lærer i kar på en skolegreve. Og så underviser du stadig børn i gymnastik. Og altså, hvordan hvordan er hverdagen for dig nu, altså hvordan oplever du, at folk omkring dig takler det her? Fordi jeg tænker, dem, du har haft omkring dig, altså også undervejs af, hvor du var på hospitalet, gamle venner og familier og sådan noget. De har jo været med på hele rejsen. Men når du møder nye mennesker, hvordan oplever du sådan, at de tager imod det?

SPEAKER_00 1:15:23

Jeg startede jo faktisk allerede som lærer vi har et halvt år efter. Så jeg tror, jeg startede hvor nord i skol og går i gang i august. Jeg tror, jeg startede i september. Og det gav mig så meget. Det der måde at komme ud og være i gang for en normal hverdag. Og så de børn, der, der render rundt med nu at sige hovedet op i røgen og stiller lige det spørgsmål, der har lyst til. Altså sådan nogle sindssyge spørgsmål som ben ud i den. Der er nogen, der tror, at det bløder. Der var en derdan, at det overhovedet lukket. Hvad gør du med det blod? Og jeg var sådan. Jeg var bare, de styr det jo sammen. Og så kommer der en af sådan en drængen er sådan: Jeg har sådan. Så er sådan, ja det er sådan en her. Så jeg så sundt lille lidt. Altså det er bare sådan et spørgsmål, man ikke er vant til at få. Og det gav mig bare så meget. Og jeg tror også, det der har været med til, at jeg turde snakke sådan højt om det. Og så har jeg aldrig været sådan en, der går over og gemmer mig. Og jeg sigerligt alt lige, hvad der falder mig ind. Så det gav vildt meget de der børn. Og det med de tur spørger, og også nogle af de ældre elever var sådan, at Gud, jeg har set dig før. Det er dig med benen. Vil du fortælle noget om det? Og jeg sådan, ja helt vildt. Så det er bare, altså, det gav mig så meget at se, at små børn var sådan. Ej, det er sejt. Og de var lige pludselig ikke bange for, at du ved. Jeg viste dem, at det kan man også godt. Så jeg tror bare, at det har givet mig sygt meget. Og jo, selvfølgelig, at folk kigger. Og jeg går i short og kjole ligesom alle andre. Og det skal i starten var det sådan lidt. Men jeg har aldrig været sådan, at okay, Shit kigger på med må heller igen væk. Og jeg fandt ud af med tiden, at jeg skulle bare lave lidt sjov med det. Fordi det sådan, jeg er.

SPEAKER_01 1:17:18

Så jeg har også set på Instagram, og jeg synes, det er så gjalt. Og jeg synes, du er, altså verdens største inspiration. Altså, og du ser pisset se ud med det ben. Altså sådan, det ser. Det ser sejt ud.

SPEAKER_00 1:17:34

Jeg var sådan lidt, okay, Gud nej, hvordan kommer det til at se ud? Med var sådan, det er fucking sæt. Det er vildt sang, også fordi det er mega specielt. Og jo, jeg prøver, hvis jeg har gået forbi en, der havde en protese. Jeg kigger stadig, når jeg ser folk med protese. Så det er jo helt automatisk. Men jeg kan godt bare finde på at gøre det sådan lidt pinligt for den person, der kigger. Hvordan går du det så? Alder nogle gange, når jeg går i sjovt, så jeg er sjovt, hvor jeg bare kan se, hvor folk kigger, så kan jeg godt finde på, at vi ikke har sådan. Og så får det jo selvfølgelig mega mærkeligt. Men især børn, der kigger, hvor de sådan til, se hun har sådan et ben. Så er sådan lidt, at du må gerne kigge, og forældre er jo sådan, nej det var med at kigge sådan noget. Sådan, at de måske gerne kigge. Og jeg må gerne stille et spørgsmål. Fordi jeg har det sådan. Hvorfor gemte det væk? Det lyder slet sygt, hvem ved, om det nogensinde sker for dit barn.

SPEAKER_01 1:18:31

Ja, men det er jo ikke så har pakket det væk. Og det er jo også det, der er med til at tabuisere det, hvor du ligesom aflever den her tabuisering ved. Og altså være mega stolt af, hvad du har opnået indtil videre, og alt det, du har forholdt, og du stadig kan opnå. Og jeg kan virkelig godt forstå, også det, at du siger med, at det har givet dig en enorm selvtid og sådan en selv sikkerhed, fordi at bevise over for sig selv, at man kan klare det der, hvad i verden kan du så ikke.

SPEAKER_00 1:19:06

Og det er sådan lidt, jeg har det. Noralt har jeg altid været virkelig hård mod mig selv. Sådan det kunne jeg fx godt gøre bedre. Men jeg har også altid vidst is sammen med gymnastikken, jeg ville ikke bare løbe ned og så lave et spring, og så fungerer det første i gang. Altså, in jeg kom til skade kæmpe af et spring i halv. Og jeg kunne stadig ikke finde ud af det. Men jeg vidste, hvis jeg skulle lære det, så bliver jeg nødt til at blive ved. Og alt det har jeg taget med videre, især da jeg skulle lære at gå på protesen. Fordi det var alt det lige pludselig brug for. Jeg vidste godt, at første gange, jeg stiller mig op, så kommer jeg ikke til at kunne gå på det. Men det er bare præcis det samme som i gymnastik. Så alt det for gymnastiken har jeg bare taget med over i det her. Og det de små ting. Og så kan jeg jo sige, okay, når det så går dårligt, jamen hvordan fanden misner du så ikke motivationen? Og jeg fandt bare motivation i en hel masse andre ting også. Og jeg fandt ud af. Motivation er ikke kun træning og genoptræning og de her små sejler. Motivation er ligesom meget at være sammen med ens venner, og det, der gør en glad. Og det fandt jeg bare ud af, at jeg tog på ferie faktisk den sommer efter med syv af mine venner fra gymnasiet. Og jeg fandt ud af, okay. Det er der, jeg får en masse af min motivation fra, som jeg kan tage med videre. Og jeg finder stadig motivation med de små ting. Alser, jeg går i byen. Ligesom alle andre unge. Og jeg så kan jeg godt være, hvorfor skulle du ikke gøre det. Og så kan det godt være, at jeg har sådan et ben, men hvorfor skal det stop mig? Det finder jeg motivation ved. Så nogle små ting, som jeg går en tur på stranden, som jeg aldrig nogensinde sat pris på før det der lorts land. Kan jeg sætte pris på. Så jeg har bare fundet af motivation af en hel masse ting. Og det behøver også ikke kun være din sport. Det kan lige så godt være lidt ude fra. Og især når man bliver skadet eller kommer til skade. Så er det de der små ting, som enten små mål eller ens venner og familie. Så kan godt være, det er det mega noget, når man måske ikke har ønsket, at det gik, som det gik, men o har en familie, der sidder her, som støtter mig 100%. Skærer skibet lidt tilbage sådan for sådan suret fjerde.

SPEAKER_01 1:21:21

Sådan er det her det.

SPEAKER_00 1:21:23

Så jeg har bare fundet ud af, at der er helt vildt sådan mange ting, man kan gøre, når man kommer til skade. Det hele ikke behøver at være mega neder.

SPEAKER_01 1:21:34

Det får mig til at få lyst til at spørge, hvad du synes drømmer om. Ja. Altså, fordi du indtil videre bare har vist, at der er ikke noget, der er umuligt for dig. Så sådan er der noget, hvor du synes, det vil jeg gerne opnå. Det kunne være fedt for mig. Eller.

SPEAKER_00 1:21:51

Jeg var jo mega heldig at få sådan en sportsprotise. Sådan en blade sådan en rigtig feder ben her.

SPEAKER_01 1:21:58

Blade runner.

SPEAKER_00 1:22:00

Så rigtig feder ben. Og det har bare givet mig muligheden for at lave gymnastik. Og jeg håber på, at jeg har sagt til mig selv, at jeg skal ikke sætte nogen sådan tidsbegrænsning på, hvornår jeg gerne vil nå noget. Så hele tids år gik jeg sagde, jamen jeg vil gerne være med til en teamgiv konkurrence. Eller sådan et eller andet, det var det, der var mit mål. Og jeg var ligade med, om det var om et år, eller om to, eller om tre. Men lige nu har jeg faktisk et mål, der hedder, at jeg vil gerne være med i en timb konkurrence i år. Fordi jeg sagde til mig selv i sommer, at det bliver året nu, hvor jeg stopper med gymnastik. Jeg vil altid træne altid træne børn. Men lysten for sådan at lave gymnastikken var ikke lige så vigtig mere. Fordi jeg havde fundet ud af, at jeg godt kunne finde en glæden i at lave alt muligt andet. Så ligesom bare det der med at komme i Handen, var det vigtige og holde fast i det. Men så gik vi ligesom i gang og sæsonen med gymnastikken er lige ud i gang. Og det er bare, jeg kan mærke, at det er i år, hvor jeg skal være med. Så jeg har sagt til mig selv. Det er større med. Så jeg har sagt til mig selv, det er i år. Og så er det faktisk sådan, at jeg har et mål lige nu, at jeg skal gennemføre en backpack og ferie. Og det er min vågnede, jeg tager afsted. Så det er lige lidt. Og det er nok det vildeste, og det er også nok det, der bliver det vildeste. For der er kun gået hinandet år siden, siden jeg blevet remonteret. Så ligesom at kæft mig ud i det er nok.

SPEAKER_01 1:23:38

Jeg tror, det er der, jeg vil blive allermest stolt af. Det kan jeg søme ret forstå. Og er det sammen med venner, du skal sidde der? Det er sammen en af mine venner på Gymnasiet? Ja okay. Og hvad altså, sådan en backpackatur, det tænker jeg indbefatter og skulle gå rigtig meget. Og det er også derfor, du siger, at det vil være din største accomplishment. Individere. Hvor skal I hen? Og hvad skal I så på den her tur?

SPEAKER_00 1:24:07

Vi skal tilbage og Vietnam og Thailand, så det bliver jo lige lidt rundt omkring ned i Asien. Og vi skal egentlig bare ud og opleve en masse. Og vi er blevet egentlig om. Nu rejser jeg men af min venner, som også har været skade. En masse hun har lavet noget rytmis gymnastik. Så vi er sådan lidt to handikarde på tur. Jeg har lyst til at sige. Så har vi et godt match på det plan. Så det er det. Og vi har ligesom aftalt et fællesskab, at vi ærlig omkring, okay, det kan jeg sø ikke. Og hvis der er noget, en gerne vil jeg kæmpe, så finder vi en løsning. Og jeg gik rigtig meget i sommer for at finde ud af, hvor meget jeg kunne gå. Og fandt ud af, at jeg går 6 kilometer uden. Så det er jo ret fedt. Og ligesom også, jeg ved også, okay, jeg kan gå 6 km, og være sikker på, at jeg ikke har ondt. Men så er dagen efter måske end to på sammen. Ja. Så vi skal ud og opleve en masse. Og jo, det bliver da mega udfordrende, men det er en udfordring, som jeg er klar til at tag. Og fordi det er rent faktisk er noget, vi allerede aftalt, inden jeg kom til skade.

SPEAKER_01 1:25:16

Okay, det bliver jo en kæmpe drøm, der går i opfyldelse der. Nej, hvor spændende Emil. Det glæder mig til at følge med i. Du må lægge en masse seje billeder op.

SPEAKER_00 1:25:27

Jo, det er også tænkt mig. Jeg tror, jeg kommer til at blive rigtig stolt på den søde.

SPEAKER_01 1:25:30

Det tror jeg også, og det har du bare lov til at være. Emil, vi har søs talt i snart halvt andet time. Det er det længste afsnit til dato. Og jeg føler, vi at tale sammen i 5 minutter.

SPEAKER_00 1:25:46

Jeg synes, det er gået vildt hurtigt.

SPEAKER_01 1:25:47

Altså, det har været spændende at høre om din historie. Det er glad for. Og en kæmpe inspiration. Og jeg synes, du har sagt så mange helt vildt vigtige ting. Altså også det, at du sagde med at punktere det der med, at det skal være sådan noget terroriseret, altså, som folk ikke må kigge på, eller folk ikke må tale om sådan noget. Det er bare for vildt inspirerende. Og jeg synes, du er. virkelig det, man kalder en don't have after. Og der var jeg så glad for, at du har lyst til at være med i dag.

SPEAKER_00 1:26:28

Ja.

SPEAKER_01 1:26:28

Jeg er helt glad for jeg måtte. Svølgel. Og så vil jeg bare lige her på Fandræbet og spørger dig så. Om du nævnte det der med motivation, hvordan du kunne blive ved med at finde den i de små ting og så. Men er der sådan et helt konkret råd, du vil kunne give videre til de bankende sportsjærter, der lytter med.

SPEAKER_00 1:26:49

Jeg tror, det er det der med at huske på, at bare fordi det ikke lige går, som det skal nogle gange, så kan man finde motivationen i en masse andre ting. Og så skal man huske på, at det er en del af processen. I at være sports menneske, eller bare være vildt glad for sport. Og så brugte jeg virkelig meget det her med at sætte små mål hele tiden. Og det var sådan nogle bitte små mål, som kunne være, okay, jeg skal gå tre skridt mere på hænder fx. Så er nogle små mål, hvor man tænker, at det pisser lige gyldigt. Men det er det ikke på den lange bane, fordi alle de her små mål, jeg har sat mig med gymnastikken, er jo med til at gøre, at jeg kommer måske til at stå på et konkurrence guld. Og så er det okay at fejle, for det gør man, det kommer man til. Men når man så gør det, er det vigtigt at huske på, at det er færre nok, og man kan sagtens komme videre, og jeg finde motivationen i noget andet. Og så bliver ligesom ved med at kæmpe. Det er i hvert fald det, jeg prøver at vise. At der ikke kun er en ting, og det ikke kun er sport, og for mit. Ik ikke kun gymnastik, men også en hel masse andet.

SPEAKER_01 1:28:04

Og det viser du bare virkelig virkelig godt, må jeg sige. Men jeg vil lige sige til denglei. Det her med at gå trek små skridt mere på hænder. Og det var for dig en ligg. Det vil ikke være en lille på mig, så jeg er bare så vild. Hold det op. Kæmpe instituation og tusend tak.

SPEAKER_00 1:28:24

Det var så lidt.