Emma Østergaard: Hvad verdens farligste bjerge kan lære dig om livet

Hvordan forfølger man en drøm, der kan koste én livet?

Bjergbestiger Emma Østergaard gør sig klar til sin næste +8000 meter ekspedition og måske største eventyr: K2 – verdens næsthøjeste bjerg og et af de mest frygtede bjerge på kloden. 

Hvad kræver det mentalt at gå efter noget, de fleste ville kalde umuligt?

Hvordan håndterer man frygten for at fejle – eller værre?

Og hvordan jagter man store mål uden at miste sig selv på vejen?

Denne episode er en samtale om at turde gå efter det, der virkelig betyder noget – også når det skræmmer én. Og hvis du vil opleve historierne foldet ud og endnu tættere på, kan du møde os til Sportshjerte Live på Bremen Teater, hvor Emma og jeg tager dig med helt op i dødszonen – og deler de mentale værktøjer fra bjergene, som vi alle kan bruge i vores eget liv.

Find dine billetter til liveshowet på Bremen Teater her:
https://billet.unitedtickets.dk/event/kvinden-i-dodszonen-sportshjerte-live-show/bremen-teater/3567078

Transcript

SPEAKER_00 0:00

The Grand Final media Cloud spetet. Det er bestens der. Jeg har bliver. Kan du huske?

SPEAKER_02 0:09

Jeg så bare. Simply skærk.

SPEAKER_00 0:17

Den kan vi ikke.

SPEAKER_02 0:41

Kære øst at gå. Vom tilbage til sport, igen, igen, igen.

SPEAKER_00 0:50

Tak for det.

SPEAKER_02 0:52

Vi er selvom foren her, at vi skal optage, altså gange er det nu egentlig, vi har lavet podcast sammen. Og det altså fljer gange i dag, at vi kommet frem til.

SPEAKER_00 1:03

Det kommer vi frem til første gang i 2022, ja. For vi var ude, hvor mange år har vi kendt hinanden fuldt hinanden i bygget fire år.

SPEAKER_02 1:13

Det er det jo helt vildt. Ja fløj. Og det har vi nævnt før, men nu nævner vi det lige igen. Episoden med dig er simpelthen den første sporthjert episode ever, der er blevet udgivet, og den hedder Emma Everest, fordi den handlede om din optage til, at du skulle besti Mount Everest. Verdens højeste bliver.

SPEAKER_00 1:39

Verdenstalt. Al barnet har mange navner. Det er jo statisk, ikke. Altså. Du starter sporthjæret, og jeg skal afsted på min drøm der jo. Altså, vi har fuldt hinanden lige siden og alt det, der er sket efter.

SPEAKER_02 1:54

Og der er sås måske noget siden. Du har bestillet. Du har været på 8000 m.

SPEAKER_00 2:05

Et siden, af jeg havde ikke før, fordi der har vi faktisk nogle vilde episoder fra. Kan jeg huske også det første sportjært afsnit, hvor vi afspiller Wård i Torkylden, for hvor jeg sidder inde i talt, og en ny lavin går under. Kan du huske det? Og hvilket bjer det? Det var manderslå. Der hvor jeg forsøgte på verdens åtenhøjeste bliver.

SPEAKER_02 2:28

Og det var din generel prøve med Everest, ja.

SPEAKER_00 2:32

Det er med nu. Yes. Der har vi i hvert fald også nogle snakke fra, kan jeg huske. Så det men 3-8.000 meters bjave. En siden med det, men mange flere bjerge. Jeg laver jo kun 8.000 meter bjerge. Jeg klæder også i andre bævne. Og det er et så kommende bjerv er k2. Det kommende bære, ja. Verdens andet højste bære er Sands Ventrum.

SPEAKER_02 3:01

Det er K2. Jeg prøver lige at sætte scen for K2. Fordi af hvad jeg har hørt, så er det et af de allerfarligste bjave i verden at det stige.

SPEAKER_00 3:19

K2 er et bjerg, der ligger på grænsen mellem Pakistan og Kina. Så jeg skal også til en ny verdensdel jeg plejer og været i Nepal for at bæside de her 8000, så det bliver også nyt for mig. Og K2 er 8.611 meter. Altså fucking højt, det må jeg ikke sige. Det er crazy højt. Du må sige det hele her, end det bare lige så. Og det her bjerg, fordi det er kendt faktisk under de navn, du har siger. Altså The Savage Mountain eller The Deadliest Mountain, har det også det navn. Statistisk er det ikke det døligste 8000-bævne, men det har det navn. Fordi det er et sindssygt stejbjæv. Og det kræver mere teknisk klatring, end lad jeg sige, men det er, som man også kender. Så hele bjerg i sig selv er den der pyramide, altså spidst, som hvis du fik et barn til at tegne et bjerg. Så tegner det den der perfekte trekant. Det er K2, en sådan en sort pyramide med sne, der kan hænge nogen steder. Så vi får teknisk klatring med det her mækstær af is, sne og klippe, hvilket jo kombineret med højderne i 800 meter i død solen, kombineret med styligheden, bare gør det til et vanskligt. Og der tager jeg til sommer.

SPEAKER_02 4:46

Nu. Jeg sidder og kigger på der lige nu med. Altså, jeg har svødt i holdflader. Og jeg kan allerede mærke, at det sådan påvirker min puls. Altså bare at tænke på det. Fordi jeg synes hver gang, at du bevæger der ud på de her 8.000-meter ekspeditioner, at så er det bare. Så er der bare en anden alvor forbundet med det.

SPEAKER_00 5:15

Det er da.

SPEAKER_02 5:16

Du var lidt inde på det her med dit forhold til K2. At det er sådan lidt særligt eller anderledes. Men altså, er det bare sådan rent glæde, eller er det også med en anden form for frygt? Eller hvordan har du det med K2? Sådan rent følelsesmæssigt?

SPEAKER_00 5:35

Ja, altså. Jeg har det anderledes med K2, end jeg havde det med Carsten Junga fx. Eller Marker, som jeg også har fortalt det der nærmest romance i forhold til. Og jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg har lige været i det område, hvor jeg har lige set, og jeg ikke været i Pakistan. Så det er sådan helt ny arena. Og så kan jeg mærke, at jeg bliver også påvirket af alt den medieomtale, K2 får. Altså ligesom Mount Earls verdens højeste bære, så har K2 det her The Sage Mountain, verdens andet højstvær. Den får virkelig også meget medieomtale, men det er virkelig baseret på omkommende mennesker, og på døds retten, og hvor frygteligt et bjerge næsten det er. Og det er jo kan jeg mærke, at det skal jeg navigere i også, når jeg er ude og søge. Altså fakta og reel information, så kan jeg jo ikke bruge de her de journalistiske titler. Altså der har jeg brug for at viden, om brugen, jeg har brug for at vide, okay, der er de her især tre sektioner på bjerget. Altså, House Chimney, Black Pyramid, bottlene. Det er dem, jeg skal viden om. Hvad er forholden? Det er, jeg skal forbede om, men jeg skal jo navigere i al den der mediehst. Der også foregår, som er meget ubehageligt at læse omkring mennesker, og dødsfald, og hvor mange der falder og får stent i hovedet og sådan noget. Og det kan jeg bare mærke, at det sætter sig. Og jeg sagde før, at det var meget vigtigt, at jeg ikke er noget domdigt, jeg går ikke på bærev med frygt, eller være bange. Men der er en. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver nogle gange bange, når jeg også læser de her ting. Og det må det ikke være. Jeg må ikke tage sted der. Så det er noget af det, jeg snakker. Så være bange, nej. Altså skal jeg ikke derhen. Jeg må ikke være styret af frygt, så vil jeg ikke på det bære. Og det er vigtigt at forstå det her en større kontekst, fordi jeg er ikke styret af frygt, når jeg tænker på K2, jeg vil det sindssygt gerne. Men forstå mig ret, når jeg læser også om de her frygte historier, så kan jeg også mærke, at jeg skulle også et menneske med følelser, der rummer al den her de her følelser ind i mig. Men det er jo så der, at jeg som atlet også tilgår det på en helt anden måde med mit team. Og med min træner helt fysisk og ned i det mindste det tale. Hvad kræver det af mig mentalt med min coach? Hvad kræver det mig? Hvordan kan vi træne mig op? Så jeg kender mig selv, og så jeg har prøvet at simulere det forinde, eller jeg ved, jeg er stærk nok, ligesom jeg gjorde på Kanton her. Så den tilgang tager. Men der er, det må jeg bare sige helt af lidt. Der er bare nogle andre følelser forbundet med K2, end jeg har oplevet. Eller hvert fald husker. Det kan godt være jeg så af det på de andre bjerge. Men det er sådan en bobb jeg inde i mærker efter, og hvad ærlig over for mig selv. Så jeg prøver at farne det på bedste vis, ja.

SPEAKER_02 8:31

Hvis vi lige skal have fæsen på plads. Altså, jeg har sad tidlig i dag og spurgte chatten i forhold til dødelighed på K2. Og jeg tror afhængig af, hvordan du lige spørger den sådan, den kan spyde lidt forskellige ud til der. Men at det altså var omkring hver 57e person, omkring på K2. Fik jeg ud af det.

SPEAKER_00 8:59

Hvordan fik det ud af den, ja? I mange år, og jeg tror faktisk stadig, jeg får på media omtalen, simpelthen en til 4. Så hver fjerde? Men det er ikke det reelle billede længere af jeg kan se. Jeg har også fuldt de sideste års ekspeditioner i alle den tid mig for bævende på K2. Og det følger ikke den statistik, der hedder en til fire i døds ret. Jeg har også spurgt chatten, og det er sindssygt svært med de her facts og statistiker, fordi de bliver ikke opdateret på samme måde, som vi kender. Altså i Pakistan og Nepal. Det er ikke alle informationen, der lige kommer med, og det er svært at vide, at måler vi på, hvor mange, der har købt en tilladelse til bjerget, eller måligt, hvor mange, der når toppen. Fordi der er jo sikkert rigtig mange, der går afsted med intentionen om, at gerne v nå toppen, og der var mange, der vender om. Så det er sindssygt svært at vide, hvilket billede vi egentlig får. Og hvor regner det ud fra? Og når jeg har spurgt, at den har jeg fået en til 8. Så kan junga af det billede, jeg fik ud, når jeg stærkt med tæt den. Visk, altså havde en højere døsret. Sværere bliver det grundlæg.

SPEAKER_02 10:09

Altså det seneste bliver godt bædel.

SPEAKER_00 10:10

Lige præcis end K2. Og det har så også noget at gøre igen med, hvor mange besøg bliver. Altså på to være mere besøgt endunka. Altså der er jo. Altså, jeg jo den første danske kvinde på K2, når jeg når toppen. Altså for at nå toppen. Altså i nogen. Tær at nå toppen. Vi har haft en anden kvind forsøgt, men jeg ville være den første danske kvinde til at nå toppen.

SPEAKER_02 10:39

Hvor mange kvinder har overhovedet nået den top, fordi det er jo ikke gang mange år tilbage, at den første person står på.

SPEAKER_00 10:49

Nå, den første bestilling af jeg på tog, det var en italiensk ekspedition i 1954 året efter Monas faktisk. Den første kvinde, hvordan polsky Ronda. Hun når toppen i 1986. Så det er jo altså mange år efter den første besigning. Dør faktisk på Kanter Junka se år senere. Ronda, hun dør jeg på, jeg mener, det er en lavin, at hun faktisk omkommer ligger i sit talt og bliver taget en lavin, så husker historien. Men ren, det er igen statistik, hvad jeg igen kan læse mig frem til at søge på chatten der. Så her med de seneste 2020 ekspeditioner, der har det her noget. Så er vi faktisk på 30-40 kvinder, altså internationalt. Men i historien. Der har noget. Der er noget top af K2 her.

SPEAKER_02 11:51

Det er sagt med det heller ikke meget.

SPEAKER_00 11:53

Det er sagt ikke mange. Så det er et mere besøgt bjerg end Canton Junge, men klart meget mindre end Monterist. Det er en anden ligga, K2 er en anden ligga.

SPEAKER_02 12:06

Og altså, vi skal snakke meget mere om, altså det, vi skal tale om i dag. Det er hele den her optakt til K2. Hv du forberedder dig, hvad der har ændret sig siden vi senest tales sammen. Og så vil jeg også bare lige starte med at sige, inden vi går sådan rigtigt i gang med at dykke ind i K2, og nu er jeg så i dags andledning, heller og siger op K2. Så skal vi da også lige fortælle her, at vi jo lige nu arbejder på at skrive det første sportet live show. Det er ikke for sindssygt.

SPEAKER_00 12:47

Jo, og det er med dig. Vi tager en, hvad sådan en ny start igen. Nu er det live show. Simpelthen sammen. Det er jo i bæmen.

SPEAKER_02 12:57

Jeg ved ikke lige, hvorfor det var. Vi bare var sådan. Vi leger simpelthen af de største scener i hele København. Men jo, det har vi selvfølgelig gjort, fordi vi synes, at det er sindssygt vigtigt at fortælle dine historie og inspirere flere kvinder særligt. Men er virkelig også velkommen. Det vil jeg bare lige sige. Alle er velkommen. Men det her med at netop blive inspireret af dig og få nogle mentale værktøjer med derf og få oplevelsen af faktisk. Og have været lidt i nærheden af på en 8.000 meter top.

SPEAKER_00 13:38

Det er jo det, vi er i gang nu er i gang med i gang med at skrive og give folk den oplevelse. Og det er et show, det er et live show, så man skal have følelsen af at være med og på bjerget. For bjerget. For bjerget, på, altså når det er koldt, når det er stjelt, og med i følelserne. Og også det her med at tage mentale værktøjer med hjem igen, måske, det skal også være sjovt. Altså, det skal også have noget grin af og græd overholdt at sige. Og så tror jeg da lige så meget, det er hele det her fokus på kvinder i sporten. Det er jo det sportjærdet også står for. Det er, at sportsjær er i live show, men, hvor det bliver fokuset på at være kvinde i den her mandstdomineret verden op i bævende, og hvordan delen eller det så gør, men også alt det andet, der ligger ud over en ting af påbæret, men jo også. Økonomi, forhold, kæreste og fremtid.

SPEAKER_02 14:30

Skal vi også snakke om. Præcis da. Og som du nævner her, den mandsdomineret verden, som det jo er, altså, det taler jo om for som sagt fire år siden også, at det var. Og det mener du, at det er det absolut sted i den dag i dag.

SPEAKER_00 14:47

Det er det. Men jeg er virkelig glad for at se, hvor i min korte karrière i de her bjerge. Jeg har været i gang i fem år med bjergbestilling ikke, og jeg er stadig ung i det. Jeg startede måske også sent. Jeg ikke vokset ind i en bjergbestillingsfamilie eller klædrefamilie. Men der er bare kvinder på indtog i det her, og det er sindssygt fedt. Og også yngre kvinder, danske og internationale. Jeg har altid været den yngste på mine eksposition, og dem jeg har delt timen med, men der er flere og flere kvinder til. Og på den seneste eksposition var vi faktisk flere kvinder end mænd på timer. Jeg har aldrig hørt set før. Det er meget fedt at høre det. Så på den korte udvikling på de fire år, vi har kendt hinanden, der er sket en udvikling. Og jeg mærker det jo også, at Danmark interessen stiger for bjæne. Om det så er vandring eller afdore, eller socialt. Eller bjergbestilling. Jeg har jo lige her kvinde ture, og de er jo bare fuldt booket med ventlæste hver gang, og jeg elsker det. Altså de dynamikker af de er jo så i han ikke for det. Det er så fedt. Så fedt.

SPEAKER_02 15:58

Hvor er det godt at høre, Emma. Det bliver mit sportet i hvert fald rigtig varmt af at tænke på. Det sidste, jeg bare lige vil tilføje her i forhold til live showet, det er, at det er virkelig alle, der er velkomne her. Jeg forventer virkelig ikke, at det er inkarneret og erfarne bjergbestidet passionerede mennesker, der sidder ude i crowder. Altså det er virkelig alle, der er budt ind til den her aften på bremen. Fordi at jeg har jo oplevet, hvad det har gjort ved mig at høre dine historie, og det er inspiration, som selvom det er fjern fra min hverdag, hvad du laver i mig, så er det bare en kæmpe inspiration, og det giver mod og sul på så mange ting. Og der, og selvom at det er så langt fra os dødelige mennesker i hverdag, så er der alligevel også så mange relaterbare og store sådan emner i bjergbestillingen om liv, død, frygt, mental styrke og altså et savn til familiekær, alt det her. Det er virkelig noget, som vi alle sammen kan relaterer til. Så hoppe ind og finde jeres spillet. Og så ses vi forhåbentlig den 17. maj på Preven Teater her i København.

SPEAKER_00 17:28

Og det er bare sagt bære.

SPEAKER_02 17:30

Tak det bare. Og i lige måde. Og så er der et link til billed sallet i episod beskrivelsen. Nå. Vi skal tilbage til K2, fordi det er alt din træning går ud på lige nu.

SPEAKER_00 17:45

Ja. Jeg er fuld fokus lige nu faktisk. Ik er virkelig blevet sat ind på K2 til sommer.

SPEAKER_02 17:52

Prøv lige se digt ind i, hvordan dit liv ser ud lige nu.

SPEAKER_00 17:58

Jeg startede årskiftet med at sige flytte rygbase i hvert fald midlertid til Italien, ned i Levin. Min kæreste er skinstruktør også. Så vi har jo samme interesse for bævne. Eller lad mig ret det til at sige, at vi har en fælles interesse for bjærne, men jeg vil op, og han vil ned og kombinere det på bedste vis. Så det er helt perfekt faktisk. Fordi han vil gerne lære klatre, og jeg vil rigtig gerne lære så på ski, og det er vi kommet godt i gang med. Så jeg tog med til Levin, og jeg boede der i 5 uger, og tager faktisk ned til dem igen her om toer. Jeg er lige hjem nu, fordi jeg skal guide et 2000 m i Marokko, der hedder Tybal. Så det jeg prøver at sige, det er, at jeg faktisk bare rigtig meget på farten. Men for også at træne. Så jeg tager med til Italien for at træne vi bruge i 1800 højde meter. Og var op over plus 2600 meter hver dag. Så alt hvad jeg foretager mig lige nu, er med det fokus, at det hedder K2 til slut juni tager afsted på en 2-måleders ekspedition til Pakistan. Og min approach til at tage afsted på de ekspeditioner er at blevet så meget mere tilrettelagt og professionelt end det nogen har været. Så der er en mening med, hvorfor jeg rejser så meget, som jeg gør, hvilken træning jeg laver. Og jeg har jo siden vi snakkede sidst jo, også fået etableret et tim omkring mig. Bjergestingen er jo ikke en anerkendt sport. Kan man også argumenter for, at det er uden sport. Jeg vil ikke halde det en ekstrem sport. Det ligger jo absolut nu, når det nu skal forsikre i hvert fald. Så hedder det en ekstrem sport. Men at være bjergestier, er det en sport. Det er mere der også snakken tror, jeg ligger. Fordi det jo er jo også samtidigt en livsstil. Altså, mit liv er jo også bygget op på min person. Jeg vil absolut også argumenter for, at bjergesten for mig en livsil, men jeg har faktisk også forsøgt at gøre mig selv til en sportsudøver, eller vil kalder, det ikke at være atlet. Og det har jeg netop gjort ved at tage det der lidt mere professionelle tilgang til det. Så jeg kan ikke blive en del af en forening, men jeg har samlet mit eget time med min mental coach og en personlig træner og en sportshøs. Og vi har jo så hver vores rolle i det her team af at forberede mig som atleten til det her bjerg. Og det er altså en ny tilgang for mig, frem, for at man har drømmen, og så prøver man noget for at få det til at lykkes her, der allermede gjort det konkret, og der er forskel på, er jeg der, eller jeg her, og hvad skal jeg træne nu? Og hvordan mentalt forberedder jer mig? Hvilke behandling, jeg skal igennem. Og så er der et store økonomisk spørgsmål, som altid er. Det er svært at få til at hænge sammen. Ja, det er det. Altså, økonomi af min evige høle, det er sindssygt svært, og det er nok det hårste, at sige. At få penge til at hænge sammen, er et konstant uro for mig. Altså, det er det stress med meget. Jeg har jo ikke en fast indkomst. Så det er jo igennem samarbejdspartner. Jeg skal kunne få finansieret mine ekspersoner, men jeg skal også kunne finansiere mit liv. Da vi snakkede om der var jeg jo totalt målrette, jeg havde det at 3 år i projekt. Og efterfølgende kunne jeg godt indse, at jeg satte mig selv ud i kandsten. Jeg skulle bare ud, jeg lagde mig da i Randsten, og så var jeg glemt, men målet skulle ud i en fris. Altså, hvad mener du med det? Jeg var ligegig i processen. Altså mit mentale velværd, min fysik, hvordan jeg havde det stress i min krop, det var ligglig. Jeg ville gøre alt for at nå det må. Og det nåede jeg også, men jeg havde det ikke særlig godt måske til sidst. Og det kunne jeg måske ikke se så godt, da var i det, men symptomerne var der. Og der var også mange, der prikkede mig på skuldrene undervejs. Hvad var det, du lige pludselig mærket? Jamen jeg havde jo altså alt for meget mørde. Jeg stod jo med alt selv også at oprev en gælden. Og det var jo helt fysisk, man kunne se stressen på min krop ikke, hvordan jeg tabte hårdet, eller kunne ikke sove om natten, eller min instration udbliver sådan ikke sådan rent fysisk var der jo stress tegn på min kroppe, men det var også bare mentale tanker. Altså jeg havde det ikke godt til sidst. Der var for meget fart på. Og det er jeg gået ind til mit projekt, jeg har nu, Bjørn the Cloud. At det er professionelt. Så det betyder, at for mig er det jo mit erhvervs, så der er emme privat, og så er der også emme af bjergbestieren. Og de ting skal gå hånd i hånd. Så der er ikke længere et nu, der er vigtigere end mig, at jeg har råd til at bo i min lejlighed. Det må jeg jo flytte ud af sidst. At hvis jeg ikke har penge, men så kan jeg ikke komme et sted, men jeg skal også mentalt have det godt. Og det er jo også mit time med til at hjælpe mig i. Sådan Byon The Cloud-projektet er en helt anden ligger, end jeg nogensinde har bevæget mig af. Og det er jo vildt på alle mulige måder. Hvad er det der for et projekt? Det skal vi lige have definet. Bion der Cloud er mit nye bærebyssprojekt, som er, at jeg vil bestie verdens fem højeste bære på fem år. Så jeg har set det andet.

SPEAKER_02 23:40

Det kunne være venne til dig. Ja. Du tager lidt af min morker. Ok, det er altid noget. Hvordan tager hun det?

SPEAKER_00 23:49

Det er typisk med en tår i øjnene.

SPEAKER_02 23:53

Det er det hver gang, at du ligesom beslutter sig for en det.

SPEAKER_00 23:56

Hun kender projektet, men da jeg så sagde det projektet, det har jo været magt overvinde, fordi det var jo ikke bare et bærevinger. Det var jo verdens fem højeste bæreving mere på de næste fem år, og jeg er jo i gang, altså i sidste år i 2025, bester jo verdens tredje højsteb. Chrantin Junga? Ja, præcis. Som den første dansker noginde. Ja. Så den er jo ret fed, synes jeg jo, ikke på grund af den tilt med, fordi bjerget var så ekstra. Nu har vi snakket om K2, men Karten Juncker er på nogle statistikker vildere end K2. Det hænger jeg meget stærkt i, fordi jeg tænker, den erfaring har jeg. Så der må være noget styrke omvendt hver af den altgørende facter så K2 skal nok vise og biddelt fra så ting alligevel. Men jeg samler på erfaring, ikke. Så kanter, så hedder det K2 i år. Til næste år det Magalhåv, som er verdens femtehste bævn. Et yndlingsbjerv. Jeg får helt sådan. Kærlighedsfornemmelser i kroppen. Det er så smugt et dervær. Altså så kærlighedsfornemmelser, fordi det er smukt. Fordi de taler til mig. Det er det jo derfor, jeg bester de bærer. Det er. Det er jo den der, hvad siger det. Jeg skal prøve. Jeg skal dig hen. Jeg bliver nødt til at stå der og kigge på det og klatre at mærke og være og gøre det, jeg kan gøre på det der. Men hvorfor lige præcis det. Marker nu, jeg har set det flere gange fra forskellige vinkler. Ford jeg har set det fra både Everest, jeg set det for et blæder af derb. Irland Peak fra Kartinga. Så jeg set det sådan 60 vinklig. Og det er så smukt. Og det ved jeg ikke der ikke land, og jeg synes, det er sindssygt. Jeg flot jeg var sådan til Emil. Det kunne ikke kæreste. Vi kunne da godt have en lille baby, der havde nu på andet tidspunkt. Jeg tror, vi har begyltet for, hvis det er nogen, så bliver lidt kunde navn.

SPEAKER_02 26:04

Ja, det kan jeg godt med.

SPEAKER_00 26:10

Så er det så. Så i 2028 har jeg lagt et gab her ind, så jeg kalder det bjergfri år. A god grund, fordi i 2029 er The Grand Final media Clowds-projektet. Det er bestens højste bære. Naberet låtset verdens fjersteb. Kan du huske?

SPEAKER_02 26:31

Altså, jeg stopper lige her. Simpelthen bestie Montérest i gærligt. Det er.

SPEAKER_00 26:37

Det skal jeg. Den kan vi ikke. Og det vælger simpelthen, fordi de to bjerg naboer. For at bestie mere. Så går vi jo faktisk op af noget af ludse hjælp. Altså natborlig. Det hedder lå til fase, hvis man har hørt på det afsnitter. Så går man op i lå til fase, og så skrøner man over til venstre for at beste meget. Så det jeg vil, det er, at jeg vil bestemende risk, gå til topen og starte ud på timer. Og så vil jeg fra toppen, og så lave traversen ned igen til camp 4 for traversen, tror jeg, vi skal forklare. Ja, men det er sådan, at hvis man har en bjæside, og man går vret på den bjerside, kan man sige det sådan, så laver man en travers hen af bjæsiden. Det er jo ikke helt det at gøre, fordi jeg skærer fra en bjerg til den andet. Men jeg laver en. Hvis man har de to bjer, så forestiller der et U mellem dem. Så jeg følger ud ned og op igen til den næste bjerge top. Så timeren starter på toppen af det høst, ned igen, og så fortsætter direkte over på den anden bjerg, over på lodser. Og den travers der vil jeg lave på 24 timer.

SPEAKER_02 28:01

Og så har jeg lavet stå på ærte toppe.

SPEAKER_00 28:05

In for 24 timer. Og så har jeg lavet det, der hedder doble. Som jeg ikke har nogen statistiker på, for der har så få i verden, der har lavet den. Der, der laver det ikke. Men det er finalen på Byron The Clot.

unknown 28:20

Jeg.

SPEAKER_00 28:22

Må lige så er det ikke bare lige. Jeg ved ikke, hvad jeg sker. Så skal jeg. Jeg her lige over endnu, man tror jeg.

SPEAKER_02 28:29

Jeg kan ikke bare. Jeg bliver simpelthen nødt til at gå til det med sportsmenter. Det er bare fekle gange, eller bare et skridt af gang, måske. Nu er det klok. Og det er jo ikke mig, der skal gennemføre det her projekt på 2 i bære. Det vil jeg faktisk rigtig gerne. Jeg kan ikke. Der har jeg jo sådan, det kan jeg ikke over for min familie i af de store lærker.

SPEAKER_00 28:51

Det er så færd.

SPEAKER_02 28:53

Altså, og pludselig har også, jeg ved også, igen, hvad det kræver at blive klar til det. Men for dalen i her. Hvorfor var Mount Everest ikke nok? Hvorfor var Chanson Junga ikke nok? Hvorfor? Altså, hvorfor?

SPEAKER_00 29:10

Mere mere. Så ser jeg jo slet ikke på det. Altså det med, at det skal være nok. Altså det er jo ikke. Jeg gør det jo ikke for at vinke af og så finde noget nyt og vanvid i mit liv. Altså det her er jo det, jeg elsker. Så altså, hvorfor ikke? Altså, det er jo nærmere at det spørgsmål. Det er jo. Det giver mig så meget glæde og så meget livskvalitet, så stor læring, at det er. Jeg kan ikke lade være. Måske 8.000 meterne har jeg tænkt, at der er også en grænse, der har jo sat mig de her fem hjælper, og det er det, jeg vil, og så vil jeg gerne kladre lavere, altså altbeniveau, 3-4.000 meter og kladret mere tekniskt. Så man kan sige, at der er der en stopgrænse for mig, fordi jeg også vil noget andet med mit liv, hvor 8.000 meter krævne en helt anden mentalitet og en anden liv, et andet livsindstilling. For det er så ekstremt i kroppen og så udsat for det. Jo, det er jo det. Og tager så meget tid og tager så mange penge. Og netop også, hvis vi skal snakke ind i. Altså relationer. hvor jeg til stede han. Men for mig er det ikke den der ving af, og så sidde og googler mig frem til, hvad kan det næste sindssygt projekt være. Altså, det er slet ikke den tilgang, jeg har til det. Selvfølgelig er der noget med, at det fem højeste bjerge, det er jo fuldstændig et vildt projekt. Jeg har tilrett projektet, så jeg har valgt de bjerge ud fra, hvornår jeg synes, jeg er klar. Fysisk, mentalt. Det kan give mening økonomisk, og har erfaring nok. Og hvad jeg har mest lyst til? Det er sådan lidt en romance at bygge op med de her bjerger, hvorfor det skal være det ene eller ikke det andet.

SPEAKER_02 30:59

Da du har besluttet dig for, at du vil realisere det her Beyond the Cloud-projekt, hvor lang tid går du fra, at du har lagt den her plan til, at den bliver delt med nogle af dem, du holder af din morgen kæreste er helt.

SPEAKER_00 31:22

Det er et godt spørgsmål. Der går. Altså, jeg kan ikke huske helt specifikt, men det har lyst til at sige til et halv års tid. Kun jeg godt forstille mig nogle måneder, jeg har trukket den. Fordi jeg går jo også selv, i der mange overvejelser omkring, før jeg tager en beslutning. Til jeg starte med var det meget på. Der hedder Kanten Junga. Jeg havde makkelu, især og lod så. K2 var mere sådan en gameplayer for mig. Altså den, jeg skal afsted på nu, har mere været sådan en som en helhed, at det også giver mening. Jeg har ikke samme tilhørelsesforhold til K2, fordi jeg har lidt været i Pakistan før. Jeg har læst om det medierne, som jeg tænker, mange, der kender K2 også har, som du har sagt det dødeligste. Der har et andet ryg der uden, så før jeg måske siger det til min familie, så får de det nok i sådan nogle små drops løben, tror jeg efter nogle måneder. Og før jeg præsenterer det endelige projekt for dem, der er der i hvert fald gået flere måneder måske op til et halv år, fordi det tager lang tid at udvikle, og så finde ro i mig selv med, hvad det er ville, og hvad det her ville. Der går jo så også meget op i, at bare fordi jeg har sagt det højt nu, så er det jo ikke det samme, som jeg skal. Det er jo heldigvis mig, der bestemmer jeg ved sted på det bjerg. Og det er et drevet af personer og drømme og lyst til det. Ja, men ikke en fed samtale. Det var det sgu ikke. Hvordan foreg den? Jeg kan jo nærmest ikke huske nu. Altså. Jeg tror, at jeg inviteret mine forældre og min bror hjem til min mor og viste mit materiale. Jeg har simpelthen lavet sådan, altså mit samarbejdsmateriale, som når jeg skal indgå et sambe med en virksomhed, så sender jeg det afsted til dem. Det tror jeg faktisk, jeg tager med hjem til min familie. Fordi jeg går meget op i at være ærlig over for dem, og lægge det ud på bordet med, hvorfor jeg vil det. Fordi det er det, de skal vide, det er, hvad det betyder for mig, og hvorfor jeg gør det. Og så skal de have nogle facts. De skal forstå, hvad det er for nogle bære. Men hvis vi bare smadre tal og højder og statistikket på dem, så bliver det en frygtelig oplevelse for os alle sammen. Og jeg kan ikke huske, at vi sidder der i har lavet sådan en visual oversig, hvor jeg har fundet billeder af bjæden, sidder og fortæller om, hvad jeg ser og pånår skal det ske, og jeg tror nærmest alle sammen, ved grædel. Og som især min mor, at kunne har svært ved det, hvor mine farger er måske hurtigt til at samle op og lige. Vi støtter der selvfølgelig uanset hvad, at det er min familie er jo fantastisk ikke. Min bruger tager mere den kritiske rolle, altså, og stiller de lidt mere hårdt spørgsmål. Det er også syndt for mig at svare på, men det er også hårdt at stå i den der konfrontation mellem, altså ens familie og ens livsstrøme. Men de accepterer det? Det gør de. Og de støtter mig. Altså det er, at jeg har så meget respekt for dem, og respekterer dem rigtig meget i det. Det støtter mig helt vildt meget. Det er mega hårdt for dem, og de har jo ikke valgt det her, at vi har snakket om det her før. Så en af de tiltal, jeg jo også valgte, da jeg startede Byjond Cloud projektet, var jo også at få en mental coach, og jeg rækkt ud til i, men det var i slutningen af 2024, jeg har jo samarbejdet med karsten nu i over et år. Og det var lige så meget for mig selv for at tilgå det her kæmpe projekt mentalt korrekt, det kan man jo ikke sige. Men i hvert fald gør mig selv stærkere og mere robust kunne analysere og analysere og kan vurdere risiken og hvad intuition, hvad følelser, og hvad erfaringer, hvad har jeg kompetencer. Men det er skå også for at støtte min familie i det her. Hvad skal de deres rolle? Hvad for nogle planer? Så ned til det mindste niveau er der jo et skrevet op nu. Hvad skal der ske, hvis nu? Vi har sådan, vi kalder basisplaner. Og det er lidt sådan en nu, hvis. Fordi jeg tænker et godt du kan huske den gang på mig øl, hvor min GPS var ude i timer. Det kan jeg tro. Jeg har en familie, der sidder der hjemme. Altså ikke ved, hvor jeg er i te timer, det er jo. Det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på, ja det må være forfærligt. Så det fagner jeg på en helt ny måde, også jeg vil virkelig gerne se dem, og jeg vil gøre alt for det. Men det er jo svært, og der hjælper min mentalkort jo så bestemt også i det.

SPEAKER_02 36:05

Men er der, det her med, at bjerne bare kalder på dig? Altså er så det vigtigste, de her bjerge?

SPEAKER_00 36:14

Nej, nej. Det er jo det, jeg også har lært siden af projektet. Som jeg sagde tidligere, der var jeg vild til at kaste mig selv ud i Randsten og glemme mig selv, og som jeg samlet mig selv op bagefter på et eller andet tidspunkt. Og så har jeg det bare virkelig længere. Jeg er også blevet ældre, og men jeg er fornuftig, måske, og tænker på en anden måde nu i min indstillinger anderledes, så der aldrig noget bjerg, der er vigtigere end mig selv. Eller mine relationer heller. Altså i mil min kæreste, han har også lidt lagt veto på et bjerg, der hedder Anna Purna, som faktisk er så det dødeligste. Så det er jo så færre nok. Men altså, der har han sagt. Det må du ikke. Den går ikke. Det tror jeg du ikke på. Ja. Okay. Ja, der har han sådan linje, og det jeg tror ikke godt. Altså.

SPEAKER_02 37:04

Men jeg har selvfølgelig ikke gjort det er sådan noget. Nej, det er lidt lov.

SPEAKER_00 37:09

Og jeg synes, hvis nu, jeg havde fløst, og så havde jeg nok taget lidt op at fordeler lige det. Jeg ved ikke. Men det i hvert fald for at sige, at de har også holdning og meninger. Det er svært at sige det her ud. Men jeg er jo ikke ligeglad med, hvad de siger, men det er jo mine mål og mine drømme. Men det er mega vigtigt at passe på mig selv i alt det her. Så det er en eller anden tilgang, jeg har til det.

SPEAKER_02 37:39

Du har nævnt ham et par gange nu, din kæreste emil. Og det er jo en helt ny person, eller han er ikke ny længere. Men det er jo et helt nyt aspekt i hele projekter med dig, at du har en kæreste, der også hver gang du er afsted på de her ekstreme og livsfarlige ekspletationer, fordi det er de. Så vender han derhjemme på dig og sender der afsted. Og han har ligesom fundet ud af, at det er livet.

SPEAKER_00 38:14

Altså jeg tror med dig. Det var også præmissen. Han gik ind til, da vi har datede. Og han har tre år ældre end mig, og jeg kan huske. Han fortalte, hans mor. De har et virkelig dejligt forhold, og han fortalte der mig sådan i starten, hvor han havde været sådan, at alle de, eller jeg tror faktisk hans mor, der sagde det. Alle de piger, han tidlig havde datet, havde været for kedlige. Og så begynder han at date mig. Det er måske også. Det er måske lige spændende nok. Det er jo ikke lige til den grist.

SPEAKER_02 38:48

Det var eventy over. Det var ikke street og længere yder på den ene yder på den anden.

SPEAKER_00 38:55

Men det er jo også det, han har fundet. Det er jo også, at vi er jo forskellige på mange måder også egentlig, hvor han er sindssygt dygtig til at finde ro og nærmest meditativt, altså det med at trække vejret i løbet af en dag, husk sig selv. Slapp af skulderne og sådan stop op. Og der er ikke noget, der er vigtigt end dig selv. Det lærer han mig, hvor jeg kommer med disciplin, og nu skal jeg da fandme med eksekværes og planer og fremtid. Og mange år ude i fremtiden ikke, der skal bare ske alt muligt. Jeg har lidt med hinanden en far på. Det har han også, men der er vi forskellige, så vi harmoner rigtig godt der, og vi lærer meget af hinanden. Og det er jo også det, vi er blevet tiltryk af ved hinanden. Men han er jo gå ind til den præmisse med, at jeg bjergbestiger. Jeg vil så 100% sige, at jeg tror, det er kommet bag på ham. Hvad det så også har medført i forholdet og den dedikation, jeg har. Og hvad han også ender i egentlig. Altså, at de følelser. Altså, især på sidste ekspedition, hvor han jo virkelig. Altså fik han en rolle, der han aldrig skulle have haft. Jeg jo ikke fortælle, hvad der sker der. Emil, han kom hjem, han har været fem måneder i Østrig. Vi har boet sammen i Østrig, igen på grund af hans ski. Så tog jeg hjem til Danmark, og han tror faktisk, han kommer også hjem for at sende mig afsted i Lufthavn, hvor vi skulle sige på gensyn. Og så følgt en forfærdig oplevelse faktisk. Fordi det der med at sige det sidste kræm, give det sidste kys, gik hinanden i øjnene, og så slippe hinanden. Og det er et på gensyn, men jeg var synd og knust. Og jeg skulle faktisk hen og stå foran 18 dansker, hvor jeg skulle guide første måned i Næpal, for jeg skulle videre på min egen ekspedition. Jeg kom jo hen til dem og prøver at sætte flotte smil på, men min øjnen var fuldstændig rød og helt hede. Men han tager tilbage til østrig, så i mellem tiden og kom til Danmark, og jeg er på Cantinga ekspedition, altså det har 800 minder behaving. Hvilket jo på mange måder. Set ikke er, som jeg havde troet, det skulle blive. Selfølger jo plan, teamet fungerer ikke. Der er ikke den dynamik, der er ikke den organisering, som der skal være lederskab. Så det er faktisk med, at jeg vælger at gå alene og med nogle helt andre op på toppen, men jeg mangler værgsygter. Og det er jo alt afgørende, fornår jeg kan bevæge mig på det. Og du kan træfte de rigtige beslutninger. Det er jo det er jo det faktisk det, der kommer først. Det er jo, hvad siger værdet. Det var også en af grund af, at jeg ikke valgt at gå med i eget team. Jeg stoler simpelthen på blandt andet værd. Der var mange faktorer. Det er jo noget, vi skal snakke om til bred. Det ender med, at jeg er på min GPS-tracker, for jeg har ingen net adgang i fem uger. Så jeg har sådan en GPS tracker, der sender særligt lidt beskider, når der er forbindelse. Må sige til Emil, at han bliver nødt til at sende hverversigter til mig. De kommer så måske på fem beskider, fordi der kan stå så lidt i der. Og bær mig at sende for tre forskellige hverforecasts. Og jeg giver ham egentlig rigtig noget vel. Han prøver også at fortælle mig kan husk, at det han virkelig ikke lide det, og han har ikke lyst til det. Det ansvar, han står jo, men han føler jo, at det, han sender er jo nu det, der afgør min færden på bied. Pro ting, hvis han sendt en hvervsigt, som jo int med at udvikle sig på en eller anden måde. Samtidig siger også, han ved jo ikke, han kan jo kun se hverdsingen. Han ved jo ikke, hvor rammer vinden hen, altså i forhold til, hvor det er problemeret. Men han ender med at sende de her hvervsigter til mig, som jeg jo ligger alle mine planer efter. Og det ved jeg, var rigtig hård for ham, fordi han stod med det store ansvar. Og jeg har lyst til at sige i de tre uger, efter han kom hjem fra Østrig af. Der boede han hjemme med hans mor på jællent og satte sit liv på pause i de tre uger, altså fordi han kunne ikke komme videre, før han vidste, at jeg var ned af det bære og sikkert hjem igen. Næsten så, altså, der var mange ting i hans liv, så med at bode i et andet land i så lang tid og skulle komme hjem igen. Men jeg tror selv med at lige pludselig bære midt i jokan den søge. Han har også prøvet det før. Og lige pludselig er det hele overvælgen, og der er rigtig meget, der lander på ham også. Han har lige pludselig også en rolle i det. Ja, det har han. Så man måske ikke var så klar på. Nej. Og vi har jo snakkede rigtig meget. Selvfølgelig har vi det. Vi har jo tisket alt igen, vi kan ikke komme igennem. Men eksplosionslivet er bare uforudsigligt på rigtig mange måder. Og det er det så også i relationen, og der fik han en rolle, som blev givet til ham, tvunget på ham, og han kunne ikke sige nej. Det kunne så godt, men så må jeg jo finde en anden løsning. Men han vil jo også hjælpe mig. Han støtter mig af min klippe her ikke. Altså.

SPEAKER_02 44:00

Rask. Og har det givet det sådan en ny dimension det her med, når du så nu skal op på de næste 8.000 meter bærge. At det også er ham, du siger farvel eller på gensyn, kan jeg mærke ikke?

SPEAKER_00 44:17

Det kan mærke, at det bliver sværere at tage væk hjemme for ikke. Det har helt sikkert noget at gøre med jeg har jemil også med at være væk så lang tid. Altså der med dervis havde jeg jo ikke. Jeg havde jo ikke bolig. Jeg var ikke bundet til noget derhjemme, og jeg selvfølgelig har min familie, men der er jo en forskel på familie og på venner og kærestig. Altså man skal pleje det på en anden måde. Og det vær jeg rigtig meget om. Jeg synes, det er svært. Det betyder så meget for mig, at han støtter mig. Det var også nødvendigt. Altså vil jeg ikke kunne have den her relation. Jeg støtter også ham, at han kan tage så lang tid afsted og kommer ned og bord ved ham, når han er underviser på ski. Men der er jo et sagn. Altså når jeg er sted til min familie og til emil. Og det her med også at blive ældre. Der er jo. Jeg er 28 nu ikke, og vil jo også gerne have en familie en dag. Men nu har jeg også lige fire år foran mig med sindssyge bjergprojekter. Så det er da også snakke, vi tænker ind i. Og der er vi heldigvis meget lige, men vi har nogle mål, og nogle drømme vi først vilde udfylde. Men altså, der er nogle andre snakker helt sikkert, end der var da jeg var 23 junge.

SPEAKER_02 45:37

Det giver virkelig god mening er. Jamen, jeg kunne snakke for Evid med dig om alt det her, og få alle emnerne meget mere ud. For jeg synes, der er så mange spændende veje at gå ned af med. Og det er altid fornøjelse at høre der fortælle. Men som det også altid er, så går tiden så ufattelig hurtigt når vi er sammen. Så jeg synes, at det her har for mig været den perfekte optakt til vores liveshow på premen den 7. maj. Det har vi 90 minutter. Det har vi simpelthen gode 90 minutter, og det bliver så vildt det. Og jeg glæder mig så ekstrem meget. Og det skal jo sige, at vi faktisk i dag, hvor vi optager, altså for første gang sammen, har været inde på premen, altså. Vi har været op og stå på scen og fornem stemning derinde.

SPEAKER_00 46:37

Jeg kan mærke, det er dæven nu bare. Altså når vi så snakker om det. Jeg er glad for, vi er i det samme. Det er også.

SPEAKER_02 46:44

Der er 644 stolelde. Det er mange. Det er simpelthen. Og vi har da heldigvis også fået sådant nogle billetter. Det er lidt tak til jer.

SPEAKER_01 46:55

Glad for, at vi har.

SPEAKER_02 46:56

Og det er vi så tak nemligt for i. Som du også siger her. Men vi håber simpelthen bare så meget, at jeg har lyst til at gøre mere og få udført historier. En fantastisk aften sammen med os.

SPEAKER_00 47:12

Ja. Det kan jeg sige.

SPEAKER_02 47:13

Hop ind og finde jer spillet der. Og så vil jeg sige tak endnu en gang i med. Er der mere, du har lyst til lige at sige eller rund af med. Ind du smuter, mod kalde.

SPEAKER_00 47:26

Tokar er. Jeg er jo verdens mæste, jeg plagret dig ud af. Altså. Jeg har så meget på hjertet om bjergbestilling. Det behøver virkelig at være nøret.

SPEAKER_02 47:38

Det skal også tale om instration på bjerget.

SPEAKER_00 47:41

Ja, det skal vi. Vi skal snakke om.

SPEAKER_02 47:43

Det har du en tendens til at få ret tit, når du skal noget ekstra.

SPEAKER_00 47:48

Vi vil gerne lige præse lidt mere råbenbart. Vi skal snakke om økonomien også i det ikke. Altså her, det er. Og alle forberedelserne op til. Så det er jo den perfekte opværning, vi lige har fyret af nu har jeg lyst at sige. Ik får mig i gang med mere.

SPEAKER_02 48:06

Vi sender der jo simpelthen af sted mod k2, altså efter liveshow. Fordi det er lige inde, at du skal stede på den næste helt stor eksplosion. Og det i sig selv er også bare kæmpe stort, at vi får muligheden for det den aften. Så nej. Det bliver så helt vildt. Og man skal ikke høre dig, fordi du er så fandme dygtig til at fortælle. Tak. Tak for din tid, Jammer en fornøjelse. Vi ses på pregan.

SPEAKER_01 48:37

Nok også et par gange førde.