Sportshjerte
Sportshjerte er podcasten, hvor Patricia Thyberg hver uge taler med alt fra kvindelige topatleter til sportspsykologer, eksperter, trænere, sportsentusiaster eller forretningskvinder. Fælles for alle gæster er, at de har et hjerte der banker for sport.
For samarbejder og annoncering, kontakt: patricia@sportshjerte.dk
Vært: Patricia Thyberg
Produktion og klip: William De Waal
Sportshjerte
Dugfrisk VM-optakt med håndboldkvinderne, Helena Elver og Kristina Jørgensen
Hvis du vil høre den ærlige, ufiltrerede og menneskelige optakt til håndboldkvindernes VM, så er du landet det rigtige sted.
I denne episode tager jeg dig med til landsholdets mediedag på Scandic Sluseholmen, hvor jeg møder Helena Elver og Kristina Jørgensen til en snak om deres forberedelser frem mod VM i Holland og Tyskland.
Helena fortæller om sin rolle på holdet på og udenforbanen, om at skabe tryghed for de nye spillere og om, hvordan hun håndterer presset under en slutrunde. Hun sætter ord på, hvordan de tre korsbåndsskader har sat deres spor – men at de ikke længere styrer hendes tanker.
Kristina giver et ærligt billede af slutrundens rytme, glæden ved at score mål og hvordan det er at træde ind til VM med et nyt trænerteam og mange unge spillere.
Begge sætter ord på mødet med Helle Thomsen som ny landstræner, hverdagen på hotellet, de faste kampdagsrutiner og hvad der hjælper dem til at holde fokus midt i et tæt program.
En direkte og personlig optakt til håndboldkvindernes VM.