Sportshjerte

Sportshjerte: Ida Karstoft — Danmarks hurtigste kvinde mod OL 2024

Patricia Thyberg Season 4 Episode 16

I dette afsnit gæster Danmarks hurtigste kvinde, Ida Karstoft, IGEN Sportshjerte.

Den 19. august 2022 skrev Ida Karstoft sportshistorie, da hun i München vandt EM-bronze på 200 meter. Hun spurtede sig til en tredjeplads i tiden 22,72 sekunder og forbedrede ikke blot sin egen danmarksrekord — hun blev samtidig den kun fjerde danske kvinde i historien til at vinde en EM-medalje i atletik.

Men i udgangen af 2023, da skaden gør allermest ondt, modtager Ida en dyster besked: en sydafrikansk læge meddeler supersprinteren, at hun  lige så godt kan indstille sin karriere nu - skaden vil aldrig komme til at forsvinde. Ida er grædefærdig og hele hendes projekt og karriere er på spil. Det ender med halvandet års løbspause, men Ida er under hele skadesforløbet fast besluttet på at nægte at acceptere beskeden.
I stedet indser hun, at akilleshælen er et vilkår - hun justerer sin træning, og bruger alternative metoder for stadig at kunne løbe stærkt, og det bærer frugt.
Inden for de seneste måneder er den stædige vestjyske supersprinter så på mirakuløs vis kommet tilbage og har endda slået sin egen personlige rekord på 200 meter ved et løb i Florida i april med en tid på 22,60.

Men nu er det helt store spørgsmål: mon hun kvaler til OL i Paris til sommer?

Hvis du ikke har lyttet til det første afsnit med Ida fra september 2022, kan du lytte til det HER.

Afsnittet er sponsoreret af Derma.